Da det britiske boyband brød igennem lydmuren i begyndelsen af 1990’erne, tapetserede de væggene på utallige teenageværelser verden over. Med deres fængende popmelodier, synkroniserede dansebevægelser og et visuelt udtryk, der spændte fra rebelsk lædertøj til bar overkrop og regnvejr, blev de hurtigt symbolerne på årtiets ungdomskultur. I dag er plakaterne for længst taget ned, og de unge fyre, der engang fik tusindvis af fans til at besvime til koncerter, er trådt ind i deres voksne livsfaser. Tiden går som bekendt for os alle, og det gælder også for verdensstjernerne. Der er en enorm fascination af, hvordan stjerner, hvis udseende spillede en massiv rolle for deres tidlige succes, ældes i og uden for rampelyset. Nogle har omfavnet de grå hår og rynker med stolthed, mens andre har været helt åbne om deres forsøg på at skrue tiden en smule tilbage. Deres fysiske forvandlinger fortæller ikke blot en historie om alder, men også om de forskellige livsveje, de har valgt, efter den første intense bølge af berømmelse lagde sig.
Gary Barlow: Fra boyband-frontmand til sofistikeret sølvræv
Gary Barlow, gruppens primære sangskriver og musikalske ankermand, har gennemgået en af de mest bemærkelsesværdige fysiske transformationer i nyere britisk pophistorie. I de tidlige år var han kendt for sit lyse, afblegede hår og et lidt mere afdæmpet udtryk end sine bandkolleger. Da gruppen gik i opløsning i 1996, fulgte en svær tid for Barlow, hvor han kæmpede med både sin solokarriere og sin vægt. I en årrække trak han sig tilbage fra offentligheden, og hans udseende ændrede sig markant som følge af den personlige modgang.
Da gruppen dog genopstod i midten af 00’erne, vendte Barlow tilbage i en form, der chokerede og imponerede de fleste. Han havde tabt sig betydeligt, fundet en ny selvtillid og lagt den usikre attitude bag sig. I dag er Gary Barlow i 50’erne og bliver ofte betegnet som en vaskeægte sølvræv. Han har bevaret sin slanke fysik gennem en dedikeret tilgang til sundhed, kost og motion, hvilket han ofte deler glimt af på sine sociale medier. Hans stil er blevet langt mere skarp og sofistikeret; han ses næsten altid i velbeskårne, skræddersyede jakkesæt, elegante striktrøjer og velsiddende skjorter. Det lyse hår er skiftet ud med en naturlig, gråmeleret frisure, der klæder ham og understreger hans status som en af Storbritanniens mest respekterede musikkoryfæer.
Robbie Williams: Den rebelske stjerne der fandt ro
Robbie Williams var boybandets ubestridte bad boy. Med sine tatoveringer, sin flabede charme og et blik, der signalerede evig ballade, var han den, der trak flest overskrifter – især da han forlod bandet med et brag i 1995. I 90’erne og 00’erne skiftede hans udseende konstant. Fra britpop-inspirerede frisurer og træningsdragter til glatbarberet isse og skræddersyede smokingjakker i ægte Frank Sinatra-stil under hans “Swing When You’re Winning”-æra.
Robbie Williams har altid været hudløst ærlig omkring sit udseende og sin forfængelighed. Som årene er gået, har han kæmpet sine kampe med både vægt og hårtab. Han har offentligt talt om sine hårtransplantationer og brugen af kosmetiske behandlinger for at bevare et ungdommeligt udtryk. I dag bærer han dog sin alder med en ny form for ro. Hans hår er blevet gråt, hvilket han i perioder lader gro ud med stolthed, og i andre perioder klipper helt kort. Han er stadig dækket af sine ikoniske tatoveringer, som nu fortæller historien om et langt og turbulent liv i rampelyset. Rent stilmæssigt blander han i dag højmode med afslappet streetwear, og han formår stadig at fastholde den utilregnelige gnist i øjnene, der gjorde ham berømt.
Mark Owen: Den evige charmetrold med et kunstnerisk udtryk
For mange fans var Mark Owen indbegrebet af 90’er-charmøren. Hans drengede ansigt, det store smil og den ikoniske midterskilning gjorde ham til den ubetingede favorit blandt mange teenagere. Hans stil var afslappet, ofte med overstørrelse tøj og smykker, der passede perfekt til tidsånden. Selv som gruppen blev ældre, bevarede Owen længe sit meget ungdommelige look, hvilket fik mange til at spøge med, at han havde fundet ungdommens kilde.
I dag ser Mark Owen dog noget anderledes ud, og han har omfavnet en mere eklektisk og boheme-inspireret stil. Han lader ofte håret gro langt, bærer jævnligt overskæg og er ikke bange for at eksperimentere med vintage-tøj, farverige skjorter, brede hatte og store solbriller. Hans udseende afspejler i høj grad hans mere alternative og kunstneriske tilgang til musikken. Selvom de fine linjer og rynker naturligvis har indfundet sig i det før så drengede ansigt, stråler han stadig af en varm og imødekommende energi. Hans transformation fra poleret boyband-medlem til afslappet, næsten hipster-agtig musiker er både naturlig og klædelig.
Howard Donald: Danseikonet i sin bedste alder
Howard Donald skilte sig ud i de tidlige år som gruppens dygtigste danser. Han var ham med de dreadlocks-lignende fletninger, det skarpskårne ansigt og den atletiske krop, som ofte blev vist frem i musikvideoerne. Howards udtryk var ofte mere kantet og råt end de andres, hvilket tiltrak en helt særlig gruppe af dedikerede fans.
Spoler vi frem til i dag, er Howard Donald uden tvivl en af dem, der er ældet med allerstørst ynde. De lange fletninger er for længst borte, og han bærer nu oftest en skarp, kort og moderne frisure. Ligesom Gary Barlow har Howard holdt sin fysik i absolut topform. Hans baggrund som danser og hans nuværende virke som anerkendt house-DJ kræver en høj grad af energi, hvilket afspejler sig i hans veltrænede krop. Stilistisk har han udviklet en svaghed for klassisk herremode blandet med moderne snit. Han kan bære en læderjakke over en t-shirt lige så overbevisende som et elegant, mørkt jakkesæt. Howard Donalds udseende i dag er beviset på, at dedikation til fysisk sundhed kan få en mand i 50’erne til at fremstå skarpere end nogensinde før.
Jason Orange: Livet i skyggen væk fra rampelyset
Jason Orange var, sammen med Howard, gruppens store dansetalent, og han var kendt for sit symmetriske ansigt, stærke kæbeparti og intense blik. Jason var altid lidt af et mysterium; han virkede ofte mere eftertænksom og tilbageholdende end de andre, selv når hysteriet omkring dem var på sit højeste. Efter genforeningen var han en integreret del af deres enorme succes, men i 2014 annoncerede han pludselig, at han forlod bandet permanent for at trække sig fuldstændig tilbage fra offentligheden.
Fordi Jason Orange har valgt et liv i skyggen, er det sjældent, at der dukker nye billeder op af ham. Når han en sjælden gang imellem bliver fanget af en paparazzifotograf i Londons gader eller på landet, ser man en mand, der har tilladt sig selv at ældes helt naturligt og uden Hollywoods indblanding. Han ses oftest i praktisk og anonymt tøj som tykke uldtrøjer, vindjakker og huer. Hans hår er blevet mørkegråt, og ansigtet bærer præg af levet liv, men han fremstår sund, velholdt og, vigtigst af alt, komfortabel med sit valg om at lade stjernestøvet ligge. Han er beviset på, at man godt kan forlade en af verdens største musiksucceser for at leve et helt almindeligt, anonymt liv.
Udviklingen i mænds popmode gennem tre årtier
Når man ser på billeder af gruppen fra 1992 og sammenligner dem med presseskud fra deres seneste udgivelser, er det ikke kun deres ansigter, der har ændret sig; det er hele den vestlige verdens syn på mænds mode. I bandets spæde start blev de dikteret af pladeselskaber og stylister, der tvang dem i matchende, gennemsigtige plastikskjorter, stramme læderbukser og nittede jakker for at skabe opsigt. Det handlede om at provokere og fascinere på samme tid.
I takt med at de blev ældre og fik mere kreativ kontrol over deres eget brand, begyndte deres personlige stilarter at skinne igennem. Deres visuelle rejse har fungeret som et spejl for den almindelige mands modeudvikling. Fra 90’ernes grunge- og sportstøjsbølge til 00’ernes skarpe metroseksuelle look og endelig til i dag, hvor komfort, individuelt udtryk og skræddersyet kvalitet er i højsædet. De har formået at opdatere deres udseende organisk, så de i dag fremstår som modne, stilbevidste mænd frem for aldrende popstjerner, der desperat forsøger at klamre sig til deres ungdom.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvor mange af de originale medlemmer er stadig aktive i gruppen?
I dag består gruppen af tre aktive medlemmer: Gary Barlow, Mark Owen og Howard Donald. De fortsætter med at udgive ny musik og tage på store, anmelderroste stadionturnéer, hvor de optræder både som trio og med et enormt bagkatalog af hits.
Hvornår og hvorfor forlod Robbie Williams gruppen?
Robbie Williams forlod gruppen første gang i sommeren 1995. Bruddet skete som følge af interne spændinger, uenigheder om musikalsk retning og Robbies personlige problemer med misbrug på daværende tidspunkt. Han vendte dog tilbage til gruppen i 2010 for at indspille albummet “Progress” og deltage i den efterfølgende rekordbrydende turné, hvorefter han igen fokuserede på sin solokarriere.
Hvorfor kan man aldrig se Jason Orange længere?
Jason Orange tog en personlig og endegyldig beslutning om at forlade musikbranchen i 2014. Han forklarede i en officiel udtalelse, at der ikke var nogen uvenskaber bag beslutningen, men at han simpelthen ikke længere ønskede at leve et liv i offentlighedens søgelys, indspille musik eller tage på opslidende turnéer. Han lever i dag et fuldstændig privat liv væk fra medierne.
Kommer alle fem medlemmer nogensinde til at optræde sammen igen?
Det er det helt store spørgsmål blandt fans. Mens Robbie Williams flere gange har optrådt sporadisk med Gary, Mark og Howard i forskellige tv-sammenhænge og velgørenhedskoncerter, virker en fuld genforening med Jason Orange meget usandsynlig. Jason har været meget standhaftig i sit valg om at holde sig væk, men de resterende medlemmer udtaler ofte, at døren altid står åben for ham, hvis han skulle ændre mening.
Nye musikalske horisonter for de tre tilbageværende medlemmer
Selvom udseendet har ændret sig radikalt siden de vilde dage i 90’erne, er ambitionerne bestemt ikke dalet for Gary, Mark og Howard. De har bevist, at de ikke blot er et levn fra fortiden, men et aktivt, kreativt kollektiv, der stadig kan trække fulde huse verden over. Deres seneste produktioner og arena-shows demonstrerer en bemærkelsesværdig udvikling, hvor de ikke længere forsøger at konkurrere med nutidens purunge artister på samme præmisser. I stedet fokuserer de på storslåede, teatralske scenografier, avancerede visuelle effekter og en enorm musikalsk tyngde, der kun kan opbygges gennem årtiers erfaring på scenen.
At se dem optræde i dag er en visuelt og musikalt overvældende oplevelse. Garys kraftfulde vokalpræstationer fra klaveret, Howards imponerende energi, når han bevæger sig rundt på scenen, og Marks karismatiske, publikumsinddragende optræden skaber en perfekt balance. De har fundet en formel, hvor de hylder deres enorme bagkatalog af nostalgiske hits, samtidig med at de insisterer på at skrive sange, der afspejler de mænd, de er blevet til i dag. Det er en sjældenhed i popverdenen at se en gruppe bevare deres relevans og fortsætte med at innovere over mere end 30 år, men den britiske trio har knækket koden og beviser gang på gang, at deres rejse langtfra er slut.
