Da kalenderen viste midten af 1980’erne, var der ét band, der fuldstændig dominerede de globale hitlister og de unges soveværelsesvægge med deres plakater. Den norske synth-pop trio tog verden med storm, primært drevet frem af en uforglemmelig musikvideo til deres udødelige megahit, der blandede blyantstegninger med virkelige optagelser. Dengang var de tre unge mænd i tyverne selve indbegrebet af skandinavisk skønhed, ungdommelig energi og mystik. Men tiden står som bekendt ikke stille for nogen, heller ikke for popikoner. Fascinationen af de tre musikere er dog ikke falmet med årene. Tværtimod er der en enorm nysgerrighed omkring, hvordan de ser ud nu, årtier efter deres absolutte storhedstid, og hvad de har brugt tiden på, mens poplandskabet har ændret sig radikalt omkring dem. Mange spekulerer på, om de har formået at bevare deres ungdommelige charme, eller om det hårde turnéliv har sat sine tydelige spor. Sandheden er, at de tre nordmænd har ældet med en utrolig ynde og i dag fremstår som modne, sofistikerede kunstnere, der stadig bærer en umiskendelig aura af stjernestøv. De har på hver deres måde formet deres eget unikke udseende og karrierevej, og selvom de i visse perioder har fungeret som “tidligere” medlemmer på grund af bandets lange pauser, er de for evigt bundet sammen af deres fælles musikhistorie.
Morten Harket: Den evigtunge frontmand og vokalist
Når man taler om ikoniske frontmænd fra 80’erne, er det umuligt at komme udenom manden med de markante kindben og den utrolige falsetstemme. Han blev født i 1959 og var i mange år det altoverskyggende blikfang for bandet. Dengang bar han ofte stramme læderarmbånd, iturevne jeans og åbentstående skjorter, der fik teenagehjerter verden over til at banke hurtigere. I dag, hvor han for længst har passeret de 60 år, er det mest forbløffende ved hans udseende, at han tilsyneladende har fundet kilden til evig ungdom. Han er kendt for sin ekstremt sunde livsstil, hvilket tydeligt afspejles i hans fysiske fremtoning.
I dag ser man ham ofte i et mere nedtonet, men stadig utroligt velholdt look. Han bærer typisk velsiddende, mørke t-shirts eller klassiske skjorter, der fremhæver, at han stadig holder sig i fremragende form. Hans hår er fortsat mørkt og fyldigt, dog med små klædelige grå stænk ved tindingerne, der blot tilføjer karakter. Han har bevaret sit intense blik, og han udstråler en rolig selvtillid, der kun kommer med mange års erfaring i rampelyset. Udover sit udseende har han haft en særdeles succesfuld solokarriere og har overrasket et helt nyt publikum ved blandt andet at optræde i populære tv-koncepter. Hans stemme er bemærkelsesværdig intakt, og han kan stadig ubesværet ramme de høje toner, der i sin tid gjorde ham verdensberømt.
Magne Furuholmen: Fra synth-troldmand til anerkendt multikunstner
Manden bag tangenterne, som ofte betragtes som bandets kreative og idérige motor, har gennemgået den måske mest markante visuelle og karrieremæssige transformation. Han blev født i 1962 og var kendt i 80’erne for sit til tider vilde, blonde hår og sine farverige, tidstypiske outfits. I dag fremstår han helt anderledes, nemlig som indbegrebet af en sofistikeret europæisk intellektuel og seriøs kunstner. Hans hår er i dag elegant sølvgråt, og han bærer ofte markante, stilfulde briller, der understreger hans overgang fra idol til anerkendt billedkunstner.
Hans udseende afspejler hans nuværende livsstil. Han ses ofte iført ustrukturerede blazere, løse lærredsbukser og tørklæder, hvilket giver ham et udpræget gallerist- eller kunstner-look. Dette er ikke blot en facade, da han i årtier har arbejdet professionelt med kunst uden for musikkens verden. Hans virke i dag spænder utrolig bredt, og han er blandt andet kendt for:
- At skabe store skulpturer, malerier og keramiske værker, der udstilles på anerkendte museer.
- Sit arbejde med det eksperimenterende og visuelle kunstnerkollektiv Apparatjik.
- At optræde som en klog og empatisk mentor for unge talenter i forskellige tv-formater.
Selvom han tidligere i livet har kæmpet med helbredsudfordringer, ser han i dag utrolig sund, skarp og veloplagt ud. Han har formået at skabe en identitet, der er fuldstændig uafhængig af hans fortid som teenageidol.
Paul Waaktaar-Savoy: Det stille sangskrivergeni
Guitaristen og bandets primære sangskriver har altid været gruppens mest introverte og mystiske medlem. Han blev født i 1961 og var manden, der i stor stil formede bandets melankolske, filmiske og episke lydbillede. Allerede i bandets unge dage holdt han sig gerne lidt i baggrunden, oftest skjult bag sin guitar og et lidt generelt, tilbageholdende smil. Visuelt har han formået at bevare sin cool, afslappede rock-æstetik markant bedre end de fleste i branchen. Han har stadig en slank og ranglet bygning, der får ham til at ligne den inkarnerede indie-rocker, han i sit hjerte altid har været.
Når man ser ham i dag, bærer han næsten altid en form for hovedbeklædning – oftest en beanie-hue, en kasket eller en hat – og mørke solbriller, hvilket kun forstærker hans gådefulde aura. Hans tøjstil er dejligt afslappet, primært præget af denim, læderjakker og bløde vintage t-shirts. Efter at have tilbragt størstedelen af sit voksne liv i USA, primært i New York og Los Angeles, har han tillagt sig en international, boheme-agtig afslappethed. Hans udseende og generelle fremtoning fortæller historien om en mand, der lever og ånder for musikken, og som aldrig har haft behov for at jagte popstjernelivets mere overfladiske sider.
Den vedvarende arv og et mere modent sceneudtryk
Selvom medlemmerne ofte har fokuseret på deres mange soloprojekter, og bandet officielt har været erklæret opløst mere end én gang gennem årene, har de simpelthen aldrig kunnet slippe hinanden helt. Hver gang de genforenes og stiller sig på scenen sammen, er det tydeligt for enhver, at den gamle magi stadig er der. Men den har ændret karakter. De optræder ikke længere som vilde, energiske teenagedrenge, der springer rundt for at fange kameraernes opmærksomhed. I stedet fremstår de som erfarne, dygtige musikere med en enorm autoritet og tyngde.
For at forstå deres rejse i det nye årtusinde og hvordan deres visuelle og musikalske udtryk er modnet, kan man kigge på nogle af deres vigtigste nyere milepæle i fællesskab:
- Den gigantiske afskedsturné i 2010, som på trods af navnet heldigvis viste sig ikke at være enden alligevel.
- Deres triumferende og meget ventede comeback med ny musik i 2015.
- Den utroligt anmelderroste og stemningsfulde akustiske koncertrække for MTV Unplugged i 2017.
- Det storslåede konceptprojekt “True North” indspillet nord for polarcirklen i 2022.
Særligt under de akustiske koncerter og deres seneste symfoniske indspilninger kunne man tydeligt se tre voksne mænd, der hvilede intenst i deres eget udseende og deres musikalitet. Iklædt varme frakker og klassiske striktrøjer fremstod de som kunstnere, der er ældet med stor værdighed, stadig i besiddelse af en enorm kreativ drivkraft. Det er netop deres evne til at lade deres visuelle udtryk følge med deres alder, der gør, at de aldrig virker som en parodi på deres yngre jeg.
Ofte stillede spørgsmål
I dette afsnit besvarer vi nogle af de mest almindelige og hyppige spørgsmål omkring bandets medlemmer, deres liv i dag og deres lange, fascinerende karriere.
Er bandet stadig aktivt i dag?
Ja, absolut. Til trods for at de har holdt flere lange pauser og afholdt officielle afskedsturnéer, har de fundet sammen igen og igen. De turnerer stadig med jævne mellemrum, især internationalt, og udgiver også ny musik. De fungerer i dag mere som et frit kollektiv, der samles, når de har et fælles kunstnerisk mål, hvilket giver dem plads til at forfølge individuelle interesser i mellemtiden.
Hvem af medlemmerne skrev deres allerstørste hits?
Det meste af bandets store sangkatalog er skrevet af guitaristen Paul Waaktaar-Savoy, ofte i tæt samarbejde med keyboardspilleren Magne Furuholmen. Deres absolut største verdenshit, der for alvor slog igennem og ændrede musikhistorien i 1985, blev faktisk skrevet af de tre medlemmer i fællesskab over en længere periode, hvor de gradvist forfinede det ikoniske synthesizer-riff og den fængende vokalmelodi, indtil det sad lige i skabet.
Hvor bor de tre musikere i dag?
Deres geografiske baser afspejler deres forskellige personligheder og livsveje. Frontmanden er primært baseret i Norge, hvor han har sine dybeste rødder. Magne bor ligeledes størstedelen af tiden i Norge, hvorfra han styrer sine mange store kunstprojekter, men han rejser ofte i forbindelse med internationale galleriudstillinger. Paul har i mange år haft base i USA, særligt i New York og Los Angeles, sammen med sin familie, men han tilbringer også længere perioder i Oslo, især når der arbejdes på ny musik med bandet.
Har de nogensinde vundet en Grammy Award?
Selvom de har solgt over 50 millioner plader på verdensplan og haft massiv succes på hitlisterne over hele kloden, har de utroligt nok aldrig vundet en af de prestigefyldte amerikanske Grammy Awards. De var dog nomineret som bedste nye kunstner tilbage i 1986. Til gengæld har de modtaget et utal af andre tunge priser, herunder adskillige priser for deres banebrydende og innovative musikvideoer, som bogstaveligt talt satte en helt ny standard for branchen.
Fremtiden for norsk pophistories største eksportvare
Når man betragter de tre nordmænd i dag, er det dybt fascinerende at tænke på den massive arv, de har skabt gennem årtier. De banede i sin tid vejen for, at skandinaviske kunstnere for alvor kunne slå igennem globalt, og i dag nævner moderne stjerner og stadionbands dem ofte som nogle af deres største inspirationskilder. Deres rejse fra unge, smukke popidoler prydet med lædersnore til seriøse, gråsprængte kunstikoner er en sjælden succeshistorie i en til tider nådesløs musikindustri, der ellers ofte forbruger og kasserer sine stjerner med hård hånd.
Hvad fremtiden præcist bringer for de tre musikere, er altid svært at spå om, da de i høj grad styres af spontanitet og kreativ lyst. De har nået en alder og en status, hvor de overhovedet ikke længere behøver at bevise noget over for hverken strenge musikkritikere eller deres dedikerede fans. De kan tillade sig udelukkende at kaste sig over de projekter, der virkelig tænder en kreativ gnist i dem. Uanset om de vælger at indspille endnu et stort symfonisk album, fokusere hundrede procent på deres respektive solokarrierer inden for billedkunst og indiemusik, eller blot nyde deres velfortjente status som levende legender, har de for længst sikret sig en evig og hæderfuld plads i pophistorien. Deres fodaftryk er dybt, respekteret og helt uudsletteligt.
Deres enestående evne til løbende at forny sig både visuelt og musikalsk, samtidig med at de stædigt bevarer kernen af den melankolske nordiske tone, er den direkte årsag til, at de stadig trækker fulde huse på store arenaer over hele kloden. De er et levende bevis på, at ægte talent og karisma ikke ruster væk med årene, men i stedet patinerer smukt og bliver endnu mere interessant med tiden. For trofaste fans verden over er det en kæmpe trøst og fornøjelse at vide, at stjernerne fra deres ungdom ikke blot overlevede den voldsomme succes, men lærte at mestre den og vokse organisk med den, så de i dag fremstår mere autentiske, vitale og inspirerende end nogensinde før.
