December måned er fyldt med traditioner, men få er så stemningsfulde og rørende som Santa Lucia-optoget. Når lyset bæres frem gennem mørket den 13. december, samles børn og voksne i skoler, kirker, på plejehjem og arbejdspladser over hele landet for at overvære det smukke syn. Det er en tid, hvor stilheden sænker sig, og de hvide kjoler lyser op i vintermørket. For at sikre, at årets optog bliver en succes, er det afgørende, at alle kender ordene. Uanset om du er forælder, lærer, eller selv skal deltage i optoget, er det vigtigt at have styr på versene, så sangen kan klinge rent og klart. Herunder finder du ikke blot den komplette tekst, men også en dybdegående guide til traditionens historie og betydning.
Den klassiske Santa Lucia tekst: Nu bæres lyset frem
I Danmark findes der flere versioner af Lucia-sangen, men den version, som langt de fleste benytter til optog, er skrevet af Alex Garff. Den er kendt for sin smukke og lidt højtidelige tone, der passer perfekt til den langsomme gangart i optoget. Her er de tre vers, som udgør rygraden i den danske Lucia-tradition.
Første vers
Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone.
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.
Andet vers
Her ved din hjertefest
i dine haller
når som en julegæst
lyset vi kalder.
Drømme skal flyve hen
gennem det mørke spænd
Santa Lucia, Santa Lucia.
Tredje vers
Sænk nu dit hvide lys
blidt over landet
stands nu det kolde gys
håbet har dannet.
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.
Historien bag sangen og melodien
Selvom teksten virker ærkedansk i sin lyrik om mørke og lys, så stammer melodien faktisk fra varmere himmelstrøg. Det er oprindeligt en italiensk folkevise fra Napoli. I sin originale form handler sangen slet ikke om en helgeninde, men er derimod en hyldest til det smukke havneområde Santa Lucia ved Napoli-bugten. Det er en såkaldt “Barcarole” – en sang, som gondolieren sang, mens han roede. Det vuggende tempo i 6/8-takt, som vi kender fra optoget, er oprindeligt tænkt til at illustrere bølgernes bevægelse.
Den danske tekst, som vi bruger i dag, blev skrevet af Alex Garff. Han var en dansk forfatter og lektor, som fik til opgave at fordanske den svenske tradition. Det skete i en tid, hvor Danmark havde brug for lys i mørket – nemlig under Besættelsen. Det første officielle Lucia-optog i Danmark fandt sted i 1944 på Scala i København. Det var Foreningen Norden, der importerede skikken fra Sverige som en “lysforkyndelse” i en mørk tid. Garffs tekst formåede at fange den nordiske vinterstemning og gøre den italienske sommermelodi til en integreret del af den danske jul.
Legenden om Sankt Lucia: Fra Sicilien til Skandinavien
For at forstå dybden i traditionen, er det værd at kende historien om kvinden bag navnet. Lucia var en ung kristen kvinde, der levede på Sicilien i byen Syrakus omkring år 300 e.Kr. under kejser Diocletians forfølgelse af kristne. Navnet Lucia kommer af det latinske ord lux, som betyder lys.
Legenden fortæller, at Lucia i hemmelighed bragte mad til de forfulgte kristne, der gemte sig i byens mørke katakomber. For at have begge hænder frie til at bære maden, satte hun en krans med lys på hovedet. Det er denne handling, vi genskaber, når Lucia-bruden går forrest i optoget med lyskransen i håret.
Hendes liv endte tragisk, da hun led martyrdøden den 13. december år 304, fordi hun nægtede at opgive sin tro og sin jomfruelighed til fordel for en hedensk bejler. I den katolske kirke æres hun som skytshelgen for de blinde og for dem med øjensygdomme. At en katolsk helgeninde er blevet centrum for en af de mest elskede traditioner i det protestantiske Norden, er en interessant kulturel udvikling. I Sverige har traditionen dybe rødder og er blandet med gammel overtro om årets længste nat (Lussinatten), hvor overnaturlige kræfter var på spil, og lyset var nødvendigt for at holde ondskaben væk.
Rollerne i det moderne Lucia-optog
Et traditionelt optog består af forskellige roller, der hver især bidrager til helheden. Selvom det kan variere fra institution til institution, er grundstrukturen ofte den samme.
Lucia-bruden
Den mest eftertragtede rolle er bruden, der går forrest. Hun bærer en hvid kjole, et rødt bånd om livet og lyskransen på hovedet. Det røde bånd symboliserer det blod, Lucia udgød ved sin martyrdød, mens den hvide kjole symboliserer hendes uskyld. I dag bruger man ofte elektriske lys i kransen af sikkerhedshensyn, men i kirker ser man stadig ofte levende lys, hvilket kræver stor forsigtighed.
Ternerne
Efter bruden følger et optog af terner. De bærer ligeledes hvide kjoler og har typisk et enkelt lys i hånden. Nogle steder bærer de glimmer i håret eller en simpel krans uden lys. Ternerne synger med på sangen og danner det “kor”, der følger lyset.
Stjernedrenge
En tradition, der er kommet stærkt tilbage de senere år, er stjernedrengene (Staffansgossar i Sverige). De bærer hvide kjortler og en spids hat dekoreret med stjerner, og de bærer en stjernestav i hånden. Deres deltagelse gør optoget mere inkluderende for drenge, som tidligere ofte blev udeladt eller henvist til at være “nisser” bagerst i optoget.
Gode råd til et vellykket Lucia-arrangement
Skal du arrangere et optog, eller hjælpe dit barn med at forberede sig, er der nogle praktiske ting, der kan løfte oplevelsen fra god til magisk.
- Øv langsom gang: Den største fejl i mange børneoptog er tempoet. Børn har en naturlig tendens til at gå hurtigt, især hvis de er nervøse. Øv dem i at gå meget langsomt – nærmest “skridt-pause-skridt” – så det passer til musikkens dvælende tempo.
- Sikkerhed først: Hvis der bruges levende lys, skal håret sættes op, og der skal bruges lysmanchetter for at undgå stearin på hænderne. Hav altid en voksen med en våd klud eller en brandslukker i nærheden, skjult i baggrunden.
- Akustikken: Syng højt! Når man går på en lang række, kan det være svært at høre hinanden. Det er vigtigt, at de forreste og bagerste synger i samme takt. Placer de stærkeste sangere fordelt i rækken, ikke kun forrest, for at holde sammen på sangen.
- Påklædning under kjolen: Da de hvide kjoler ofte er lidt gennemsigtige, er det en god idé at instruere deltagerne i at have hvidt eller lyst tøj på indenunder, så optoget fremstår ensartet og æstetisk.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring traditionen, teksten og historien.
Hvorfor fejrer vi Lucia den 13. december?
Den 13. december er datoen for Sankt Lucias martyrdød i år 304. Før den gregorianske kalenderreform i 1700-tallet faldt vintersolhverv – årets længste og mørkeste nat – også omkring denne dato. Derfor er fejringen af lyset netop her en sammenblanding af helgenfejring og den gamle nordiske markering af, at lyset vender tilbage.
Er der andre tekster til melodien?
Ja, der findes flere. En anden kendt dansk version er skrevet af Holger Drachmann og starter med ordene “Santa Lucia! / lussinats-festen”. Der findes også nyere, mere børnevenlige eller humoristiske versioner (“Nu tændes tusind julelys” bruges nogle gange som supplement), men Alex Garffs “Nu bæres lyset frem” er den absolutte standard.
Må drenge gå med i Lucia-optoget?
Ja, absolut. Selvom bruden traditionelt er en pige, er der ingen regler, der forbyder drenge at være brud. Drenge deltager oftest som stjernedrenge, men i mange moderne børnehaver og skoler deltager alle børn på lige fod, uanset køn, for at styrke fællesskabet.
Hvad hedder sangen på italiensk?
Den oprindelige napolitanske sang hedder slet og ret “Santa Lucia”. Teksten handler som nævnt om havneområdet i Napoli, stjernerne over havet og den milde vind, ikke om helgeninden.
Traditionens plads i en moderne tid
I en travl og digitaliseret verden kan gamle traditioner som Lucia-optoget virke som et levn fra en svunden tid. Men netop derfor har de måske større betydning end nogensinde før. Lucia-morgenen tvinger os til at stoppe op. Vi slukker det elektriske loftslys, lægger telefonerne væk (eller bruger dem kun kortvarigt til at forevige øjeblikket) og samles om noget så simpelt som sang og levende lys. Det skaber et rum for fordybelse og fællesskab, som kan være sjældent i december måned, der ofte er præget af stress og indkøb.
Traditionen udvikler sig også løbende. I dag ser vi Lucia-optog i kajakker i Københavns Havn, optog på hesteryg og alternative optog på efterskoler. Kernen forbliver dog den samme: Ønsket om at sprede lys og håb, når det er allermørkest. Uanset om man synger den klassiske tekst eller eksperimenterer med formen, er budskabet universelt. Det handler om generøsitet, om at “bære lyset frem” til andre, og om at hilse fællesskabet (“vort vennelag”). Når tonerne af Alex Garffs tekst klinger gennem lokalet, forbindes generationer, og mørket føles for en stund lidt mindre overvældende.
