Red Warszawa er uden tvivl et af de mest unikke, underholdende og berygtede bands i den danske musikhistorie. Med deres rødder dybt plantet i den københavnske undergrund og en stil, de selv engang beskrev som polsk punk, har de gennem årtier skabt en ekstremt dedikeret kultfølgerskare. Bandet er kendt for deres humoristiske, satiriske og til tider decideret absurde tekster, kombineret med tunge guitarriffs og en festlig liveoptræden, der involverer alt fra mærkværdig udklædning til bajerkast. Men et af de absolut mest fascinerende aspekter ved bandet er den konstante udskiftning af musikere i rytmesektionen. At holde styr på, hvem der egentlig har spillet i bandet hvornår, kan næsten føles som at læse en telefonbog fra det danske heavy metal-miljø. Den hyppige rotation af specielt trommeslagere og bassister er med årene nærmest blevet en stående joke blandt de trofaste fans, men det er samtidig også et fantastisk vidnesbyrd om bandets vilje til at overleve og tilpasse sig over tid.
Siden den spæde dannelse i midten af firserne har snesevis af talentfulde, og nogle gange bare modige, musikere været forbi det svedige øvelokale, lydstudierne og ikke mindst de mange scener rundt omkring i landet. Nogle har udelukkende været med til en enkelt koncert eller to som hurtige vikarer, fordi nøden var størst, mens andre har haft faste pladser i adskillige år ad gangen. Disse faste støtter har sat et uudsletteligt præg på klassiske albumudgivelser og været rygraden under endeløse turnéer. For for alvor at forstå dynamikken i dette omskiftelige og underholdende orkester, er det nødvendigt at dykke dybt ned i rækken af personligheder, der har grebet et instrument og stillet sig under de polsk-klingende faner. I denne artikel får du et omfattende og dybdegående indblik i de mange musikere bag det skøre musikalske univers, beskrevet ud fra deres vitale rolle i den efterhånden legendariske gruppe.
Grundlæggerne og den urokkelige kerne
På trods af den enorme mængde af udskiftninger gennem årtierne, er der to helt vitale medlemmer, som har været med lige fra den spæde begyndelse, og som i dag udgør selve hjertet, hjernen og sjælen i projektet. Uden disse to herrer ville der ganske enkelt slet ikke eksistere noget band. De startede oprindeligt med at spille sammen på et dansk gymnasium, og hvad der primært begyndte som en sjov, intern joke for at underholde vennerne, udviklede sig med lynets hast til et seriøst, livslangt projekt i musikkens tegn.
- Jens Mondrup (Lækre Jens): Som fast forsanger, karismatisk frontmand og en af de absolut primære tekstforfattere er Lækre Jens et vaskeægte ikon i den danske metalverden. Hans formidable evne til at levere dybt bizarre sangtekster om alt fra at drikke billig øl til fuldstændig absurde hverdagssituationer med skræmmende stor overbevisning, har gjort ham til bandets naturlige og altoverskyggende midtpunkt. Udover sin meget distinkte rockvokal er han berygtet for sine ofte meget sparsomme eller mærkværdige kostumer på scenen, der i den grad understreger bandets totale mangel på prætentiøs selvhøjtidelighed.
- Henning Nymand (Heavy Henning): Guitaristen, riff-mesteren og det massive musikalske anker. Heavy Henning har skrevet langt størstedelen af musikken gennem tiden og står ubetinget for de iørefaldende, knusende tunge riffs, der giver bandet deres helt karakteristiske og professionelle lyd. Mens Jens oftest er den højtråbende og gøglende frontmand, der fanger publikums blikke, fremstår Henning oftest som den mere tilbagelænede, men stærkt fokuserede musiker. Det er ham, der egenhændigt sørger for, at der faktisk spilles rigtig heavy metal af uhyre høj kvalitet inde under alt det vilde showmanship og den flyvende konfetti.
De mange bassister i bandets historie
Bassist-posten er uden tvivl den mest roterende position i hele orkestret. Gennem de mange år har en imponerende række af farverige og talentfulde karakterer håndteret de fire tykke strenge, hver især med deres eget unikke kaldenavn, særpræg og vilde spillestil. Årsagerne til de utallige udskiftninger har været alt fra manglende tid, ændrede livsomstændigheder og små interne musikalske uenigheder til en generel og forståelig udmattelse over at turnere så intensivt med et band, der spiller så hurtigt og fester så hårdt.
- Tonser Henrik (Henrik Holst): En af de tidligste og enormt markante bassister, der spillede en enormt central rolle i bandets tidlige, formative år. Han satte sine tydelige fingeraftryk på nogle af de allerførste og mest definerende udgivelser. Tonser Henrik var kendt for sin helt igennem kompromisløse, aggressive og stenhårde spillestil, som var stærkt medvirkende til at definere og forme bandets rå, punkede og metalliske lyd i midten af 1990’erne, hvor de for alvor brød igennem i undergrunden.
- Måtten Møgkær (Morten Nielsen): En anden yderst velkendt og massivt elsket bassist i den store fanskare. Måtten Møgkær tilbragte adskillige vigtige år i bandet og nåede at spille et godt stykke over hundrede hæsblæsende koncerter. Hans bundsolide bidrag til live-energien, hvor han altid leverede varen, og hans stærke præstationer på pladerne gjorde ham til en vaskeægte kultfigur. Dette fortsatte lige indtil han i god ro og orden valgte at forlade gruppen for at forfølge helt andre interesser i livet.
- Myr (Mathias Uglebjerg): Som en vigtig del af den lidt nyere generation af udvalgte medlemmer trådte Myr ind i bandet og beviste ganske hurtigt, at han uden problemer kunne håndtere både de strenge musikalske krav og det mildest talt kaotiske miljø omkring touren. Med en stensikker teknik, et glimrende øre for rytme og et imponerende godt kendskab til bandets enorme, komplekse bagkatalog, blev han en yderst velkommen stabiliserende faktor i en ellers traditionelt set meget uforudsigelig rytmesektion.
- Slagter: Endnu en dybt mindeværdig og farverig karakter, der har haft æren af at trakterer bassen. Slagters intense tid i bandet var i høj grad præget af den klassiske, beskidte og rå attitude, som bandets grundlæggere altid har elsket og værdsat. Selvom hans specifikke periode måske rent tidsmæssigt var lidt kortere end nogle af de andre store navne, bliver han bestemt stadig husket tydeligt i alle de uofficielle lister over de folk, der for alvor har været med til at holde gryden i kog på landets scener.
Udover de nævnte har der været en hel del andre prominente musikere inde over posten som fuldtidsbassist til udelukkende enkelte, specifikke shows og kortere turnéer. Til tider er nære venner af bandet endda trådt til med utrolig kort varsel, ganske enkelt blot for at sikre, at en stort planlagt, udsolgt koncert rent faktisk kunne gennemføres til publikums store glæde. Dette fænomen har med tiden gjort det til en decideret underholdende sport for de mest inkarnerede fans at gætte på, hvem pokker der egentlig står oppe på scenen med den firestrengede økse ved det næste planlagte show.
Trommeslagere der har holdt takten i stormvejret
At være den der sidder på trommetronen i et band, hvor grundtempoet nærmest altid er ekstremt højt, og hvor de deciderede koncerter ofte involverer store, usunde mængder alkohol, sved og voldsom fysisk udfoldelse, kræver i sandhed sin mand. Bandets trommeslagere har, fuldstændig ligesom de føromtalte bassister, haft en meget klar tendens til at lade sig skifte ud efter en årrække, simpelthen fordi energien slap op. Herunder er nogle af de mest prominente og hårdtslående folk, der har siddet fast bag gryderne.
- Jan Hans (Jan Petersen): Uden tvivl en af de mest klassiske, respekterede og velkendte trommeslagere i hele bandets lange historie. Han var en massiv, uundværlig del af den store succes i bandets absolutte guldalder og storhedstid. Jan Hans leverede de hurtige trommespor til op til flere af de mest ikoniske og elskede sange, som bandet stadig insisterer på at spille live den dag i dag. Han besad den helt perfekte og sjældne blanding af maskinel præcision og evnen til at spille dejligt beskidt rock’n’roll.
- Mads Volf: Mads overtog tøjlerne og stikkerne i en hektisk periode, hvor bandet turnerede utrolig meget over hele landet. At agere fast trommeslager på en lang indendørs danmarksturné med lige præcis dette slæng kræver en enorm mental og fysisk udholdenhed, hvilket Mads leverede med et enormt stort overskud aften efter aften. Hans tydelige tekniske dygtighed bragte en spændende ny og frisk dimension til bandets ellers meget traditionelle live-lyd.
- Puff Daddy (Christian Borg): Christian Borg, der yderst kærligt og meget hurtigt blev døbt Puff Daddy i bandets lukkede, humoristiske univers, spillede solide trommer på adskillige vigtige udgivelser og lange turnéer i især 00’erne. Han var viden om kendt for sit stenhårde, næsten brutale slag på lilletrommen og sin formidable evne til stilsikkert at navigere i de ofte enormt hurtige og besværlige temposkift, der findes gemt i rigtig mange af gruppens sange.
- Morbus Kron: I de allerseneste år har andre yderst talentfulde og yngre slagtøjsspillere som eksempelvis Morbus Kron sat sig solidt på den varme taburet. Han har ene mand sikret, at bandets moderne og nutidige koncerter altid leveres med præcis den samme voldsomme intensitet og vrede, som da bandet startede i deres unge tyvere. Det kræver en helt speciel, stærk mentalitet lynhurtigt at træde direkte ind i et over 30 år gammelt, sammentømret orkester og uden slinger i valsen overtage rytmen. Dette har han mestret til absolut perfektion.
Korterevarende medlemmer og den spontane livekultur
Udover de fastansatte musikere, der minutiøst har indspillet de mange studieplader og spillet de helt store, landsdækkende turnéer, findes der ude i kulissen en utrolig lang række dygtige individer, som reelt set kun har gæstet bandet for en meget kort bemærkning. Dette er dog ikke en fejl, men et direkte, naturligt resultat af bandets dybt uformelle, venlige og anarkistiske natur. Der findes talrige sjove eksempler fra små, mørke spillesteder rundt omkring i de danske provinsbyer, hvor en ung, dygtig lokal musiker ganske enkelt har fået lov til at træde op på scenen midt under en koncert. Dette skete ofte hvis den faste bassist eller trommeslager pludselig blev forhindret i at spille videre, fik en skade, eller simpelthen bare trængte ualmindeligt meget til en kold pause ude bagved midt i det lange sæt.
Præcis denne fantastiske, åbne tilgang har med årene skabt en utrolig stærk og helt særlig familiefølelse omkring hele bandet og dets eksistens. Det er tydeligvis ikke blot et lukket, grisk og stramt professionelt forretningsforetagende, men føles snarere som et stort, åbent kollektiv af passionerede heavy metal-entusiaster. Mange af de tidligere medlemmer, selv dem der oprindeligt forlod bandet under lidt mindre dramatiske, men stadig stressende omstændigheder, dukker i dag utrolig ofte op som gæster til de store koncerter i især København. Her giver de hjertens gerne et gammelt nummer eller to med oppe på scenen for at glæde publikum. Denne unikke tradition udvisker fuldstændig de normale, stramme grænser mellem hvem der er nuværende, og hvem der reelt er tidligere medlem. Det understreger med stor tydelighed over for enhver tilskuer, at bandet mere er en udefinerbar tilstand og en kæmpe fest, end det blot er en streng, strømlinet musikforretning.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Når et dansk rockorkester med vilje har eksisteret i så utrolig mange årtier og dertil har så farverig, rodet og broget en personhistorie, opstår der helt af sig selv utrolig mange spørgsmål fra både de nysgerrige nye lyttere og de grånende, gamle hardcore fans. Lige herunder har vi derfor samlet, sorteret og omhyggeligt besvaret nogle af de mest almindelige, hyppige og spændende spørgsmål, der kredser omkring bandets lange levetid og deres komplekse medlemsstruktur gennem tiden.
Hvornår blev bandet oprindeligt dannet?
Bandet blev formelt set dannet helt tilbage i 1986 af de to unge studerende Jens Mondrup og Henning Nymand i direkte forbindelse med et musikalsk gymnasieprojekt på Borupgaard Gymnasium beliggende i Ballerup. Hvad der først blot startede som et stykke ren og skær underholdning beregnet til en intern skolefest, udviklede sig hurtigt langt ud over scenekanten, da de to venner pludselig opdagede, at deres mærkelige, komiske og samtidig stenhårde musik faldt i særdeles god jord hos det generelle, spritstive lokale publikum.
Hvorfor skifter de egentlig så ofte medlemmer på bas og trommer?
Den absolut primære årsag til de mange udskiftninger er ganske enkelt den utroligt krævende, hårde livsstil, der per definition ofte er uløseligt forbundet med at spille i netop dette vilde band. Musikken spilles aften efter aften i et usædvanligt højt tempo, turnéerne er opslidende og intense, og selve koncerterne er berygtede for at være ekstremt vilde, svedige og fysisk udmattende. Nogle medlemmer har fået kone, børn og et krævende fuldtidsjob, der bare ikke harmonerer specielt godt med at spille sene, støjende koncerter hver eneste weekend over hele landet. Andre har blot haft lyst til at prøve kræfter med nogle helt andre musikalske genrer. De to oprindelige stiftere har stædigt holdt fast i alle årene, udelukkende fordi dette band fra start af har været deres absolutte hjertebarn.
Hvem er det primært, der skriver al musikken og de skøre tekster?
Langt den største del af al musikken og de utallige guitar-riffs komponeres alene af Heavy Henning, som over årene har finpudset en helt særlig evne til at skrive enormt fængende, klassiske heavy metal- og hard rock-sange. De velkendte tekster skrives derimod næsten oftest af Lækre Jens, hvilket forklarer de mange gennemgående, bizarre temaer og den helt specielle, til tider mørke form for sort humor, der gennemsyrer samtlige udgivelser i deres enorme bagkatalog. Diverse tidligere og nuværende medlemmer i rytmesektionen har dog lejlighedsvis, når inspirationen ramte dem, bidraget fornuftigt til både musikalske arrangementer og den generelle sangskrivning, når de har befundet sig sammen i øvelokalet.
Er der nogensinde udgivet en fuld officiel liste over alle medlemmer og vikarer?
Nej, der eksisterer rent faktisk slet ikke en 100% officiel, nedskrevet logbog direkte fra bandets egen hånd, der omhyggeligt og detaljeret lister enhver bassist, trommeslager eller hurtig vikar gennem årene. Dedikerede fans og diverse uafhængige musikarkiver har gennem tiden selv forsøgt at stykke troværdige lister sammen baseret på gamle albumnotitser, støvede cover-noter og gulnede koncertanmeldelser fra 90’erne. Bandet selv tager det hele ekstremt afslappet og har i virkeligheden oftest alt for travlt med at kigge fremad mod den næste store koncertoplevelse frem for minutiøst at føre et stramt historisk arkiv over deres egen vilde fortid.
Bandets musikalske arv og fremtidige koncerter
Selvom den samlede medlemsliste med årene er blevet fuldstændig enorm, og udskiftningerne mildest talt har været ufatteligt mange, står én ting stadig knivskarpt tilbage, når røgen på scenen endelig lægger sig: Musikken, attituden og ikke mindst ånden forbliver præcis lige så stærk og fuldstændig uændret som i firserne. Den rige arv, som de utrolig mange forskellige, passionerede musikere hver især har været med til langsomt at opbygge lag for lag, er i dag blevet en solid og respekteret søjle i moderne dansk rock- og metalkultur. Hvert eneste tilkommet medlem, uanset hvor flygtig eller kortvarig deres egentlige deltagelse i projektet historisk set har været, har med garanti bragt en helt bestemt, frisk energi med ind i øvelokalet og ud på scenen. Det er lige netop dette, som overordnet set har holdt bandet ungt, aggressivt og vitalt i langt over tre årtier.
Det er nemlig præcis denne uundgåelige, evige fornyelse af blod, sved og tårer i rytmesektionen, der gang på gang sikrer, at bandet som helhed aldrig stagnerer fuldstændigt. Dette gør sig gældende selvom de rent stilistisk gør en stor dyd ud af at holde sig meget stramt til deres elskede, velkendte formular bestående af tung tråd og bajere. En ny trommeslager med et hurtigere tempo eller en ny bassist med en tungere lyd bringer altid en lille tiltrængt gnist af nyt liv, som uundgåeligt smitter positivt af på de to ældre, garvede frontfigurer. Når man er så heldig at opleve dem folde sig ud live i dag på et pakket spillested, mærker man utrolig tydeligt, at den smittende spilleglæde heldigvis fortsat er 100 procent intakt. Man mærker ligeledes, at bandet stadig i allerhøjeste grad er i stand til gnidningsfrit at samle alle trådene, tænde for forstærkerne og levere en utrolig folkelig fest uden nogen form for lige i Danmark.
Fremtiden for de rød-hvide metalhoveder byder helt utvivlsomt på endnu flere højlydte koncerter, endnu flere kolde fadøl fra hanerne og endnu flere stenhårde, tunge riffs spillet ved maksimal volumen. Om den nuværende rytmesektion rent faktisk forbliver intakt og stabil de næste mange, mange år, eller om der i fremtiden utvivlsomt bliver skrevet endnu flere nye, farverige navne og gæstemusikere til den i forvejen imponerende lange liste, er praktisk talt helt umuligt at spå med sikkerhed om. Men i sidste ende er det jo præcis denne charmerende uforudsigelighed, blandet med en dejlig, fuldstændig forudsigelig musikalsk smadderfest, der gang på gang gør det hele værd at følge med i deres færden som fan. For så længe de to energiske stiftere dybt inde stadig har den mindste smule lyst til at skråle af deres lungers fulde kraft og spille hvinende guitar-soloer, vil rækken af modige, spilleglade musikere ude i det ganske danske land, der er mere end klar til stolt at levere både tung bas og hurtige trommer, næppe nogensinde løbe helt tør for kandidater.
