Da lyden af tunge basrytmer og dansksproget dancehall pludselig bragede ud af højttalerne i midten af 00’erne, var det startskuddet til en sand musikalsk revolution i Danmark. Med deres banebrydende debutalbum fra 2005 ændrede tre vidt forskellige kunstnere den danske musikscene for altid og introducerede et helt land for jamaicansk sound system-kultur, pakket ind i finurlige danske tekster og uimodståelige beats. Det er efterhånden over to årtier siden, at gruppen først fangede nationens opmærksomhed med landeplager, der strakte sig fra undergrundsklubberne på Nørrebro til de største scener på Roskilde Festival. Men hvad er der egentlig sket med de tre markante personligheder, der tilsammen udgjorde landets mest ikoniske dancehall-trio? Selvom de ikke længere turnerer non-stop som en samlet enhed, har de alle formået at skabe dybe og varige aftryk i den danske kultur- og underholdningsbranche. Deres veje har været brolagt med alt fra teaterforestillinger og tv-optrædener til producer-succeser og undergrunds-reggae.
For at forstå, hvordan de tre medlemmer lever og arbejder i dag, er det vigtigt at kigge på den enorme indflydelse, de havde som individer. De var ikke bare et boyband sammensat af et pladeselskab; de var tre fuldblods-musikere med dybe rødder i vidt forskellige dele af den københavnske undergrund. Deres rejse fra at være pionerer i et rødt, gult og grønt røgslør til at blive etablerede kulturpersonligheder er en fascinerende fortælling om overlevelse, genopfindelse og en ubetinget kærlighed til musikken. Nedenfor dykker vi ned i, hvor livet har ført de tre legender hen, og hvordan de fortsat præger den danske kunstscene i dag.
Pharfar: Fra rytmisk bagmand til hitmager og tv-personlighed
Søren Schou, der for de fleste danskere er langt bedre kendt under kunstnernavnet Pharfar, var på mange måder det musikalske anker i trioen. Det var ham, der i stor stil stod bag de uimodståelige produktioner, der fik hele Danmark til at hoppe i takt. I dag lever Pharfar i høj grad af sit ry som en af landets absolut dygtigste og mest alsidige producere inden for reggae, dancehall og pop. Hans karriere tog en massiv drejning efter trioens første storhedstid, hvor han formåede at etablere sig som en af de primære arkitekter bag den anden store dancehall-bølge, der rullede ind over Danmark i 2010’erne.
I samarbejde med producer-kollegaen Fresh-I skabte han pladeselskabet og produktionsduoen Donkey Sound. Gennem Donkey Sound har Pharfar været med til at skrive og producere gigantiske hits for en lang række af Danmarks største stjerner. Han har været en afgørende faktor i at kickstarte karriererne for kunstnere som Wafande, Shaka Loveless og Kaka. Men Pharfar lod sig ikke nøje med at sidde i mørket bag mixerpulten. Han sprang også ud som fuldbyrdet solokunstner og dominerede de danske radiostationer med sit massive solo-hit, der for alvor slog hans navn fast som en frontfigur i egen ret.
Udover musikken har Søren Schou også formået at omfavne rollen som en folkelig tv-personlighed. Han har medvirket i bedste sendetid i store underholdningsprogrammer, herunder Vild med Dans, hvor han med sit karakteristiske overskud og smittende humør dansede sig ind i stuerne hos den brede danske befolkning. I dag arbejder Pharfar stadig intenst i studiet, spiller DJ-sets på klubber landet over og optræder jævnligt. Han har fundet en balance mellem at være en respekteret veteran i den urbane musikmiljø og en anerkendt profil i den brede danske underholdningsbranchen.
Blæs Bukki: Ordkløveren der indtog den danske teaterscene
Lasse Bavngaard, almindeligvis kendt som Blæs Bukki, har altid været kendt som en af Danmarks mest teknisk overlegne og sprogligt opfindsomme rappere. Før han overhovedet blev en del af dancehall-trioen, var han allerede en levende legende i det danske hiphop-miljø som en tredjedel af den stilskabende gruppe Malk de Koijn. I dag har Blæs Bukki en af de mest mangefacetterede karrierer i dansk kulturliv, hvor han ubesværet bevæger sig mellem hiphop-nostalgi, moderne teater og lyddesign.
En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger i Lasse Bavngaards liv efter det store gennembrud har været hans transformation til teaterskuespiller og scenekunstner. Han har medvirket i flere roste teaterkoncerter og dramatiske opsætninger, hvor hans unikke evne til at levere rytmiske tekster og hans stærke scenenærvær har fået en helt ny dimension. Han har blandt andet arbejdet tæt sammen med Det Kongelige Teater og været en bærende kraft i teaterstykker, der blander urban musik med klassisk dramatik.
Ved siden af teaterarbejdet har Blæs Bukki aldrig helt sluppet musikken. Han samles med jævne mellemrum med sine gamle kumpaner fra Malk de Koijn for at spille udsolgte arenakoncerter, der trækker tusindvis af dedikerede fans. Desuden har han samarbejdet med gruppen Den Sorte Skole, hvor han har bidraget til deres komplekse, sample-baserede lydunivers. For Blæs Bukki lader det til, at livet i dag handler om kunstnerisk frihed – han deltager kun i projekter, der udfordrer ham kreativt, uanset om det er på en teaterscene badet i spotlys eller i et dunkelt lydstudie.
Eaggerman: Den urokkelige general i undergrunden
Dwayne McFarlane, der opererer under navnene Eagger eller Eaggerman, har altid været trioens mest direkte forbindelse til den autentiske jamaicanske raggamuffin- og reggae-kultur. Med sin dybe, grusede stemme og uovertrufne levering gav han gruppen den tyngde og street-credibility, der gjorde deres lyd helt unik. I dag lever Eaggerman i høj grad som en dedikeret vogter af den danske reggae-undergrund, hvor han nægter at gå på kompromis med genrens rødder.
Efter succesen i 00’erne dannede han duoen EaggerStunn sammen med produceren Stunn Gunn. Sammen udgav de tung, basdrevet dancehall og reggae, der inkluderede store undergrundshits og bragte Eagger tilbage til de uafhængige scener, han altid har elsket. Han har også været en flittig gæsteartist på utallige udgivelser i det danske hiphop- og reggae-miljø, hvor hans vokal altid fungerer som et stempel for kvalitet og ægthed.
Eaggerman lever i dag et liv, der er stærkt forankret i musikken, men ofte uden for det massive mediesøgelys, som nogle af hans tidligere kolleger har bevæget sig i. Han optræder hyppigt til sound system-fester, festivaler og i mere intime klub-settings. For ham er musikken ikke blot en karrierevej, men en livsstil. Han bruger tid på at vejlede og støtte den næste generation af danske reggae-artister, og han er stadig et yderst respekteret navn, når bas-entusiaster samles i København og resten af landet for at fejre sound system-kulturen.
Et magisk comeback og arven i dansk musik
Selvom de tre artister havde travlt med deres imponerende solokarrierer, skete der noget uventet i 2015. Til fansenes store begejstring annoncerede gruppen et comeback. De droppede en del af deres oprindelige gruppenavn og udgav en anmelderrost EP, der beviste, at de ikke havde mistet grebet om de skæve tekster og de tunge riddims. Deres single fra dette comeback mindede hele Danmark om, hvorfor de i første omgang var faldet for trioen. De optrådte på landets største festivaler og beviste, at deres kemi på scenen var lige så eksplosiv som ti år tidligere.
Dette comeback var dog ikke en permanent genforening med henblik på endeløse turnéer, men snarere en fejring af deres fælles historie og en gave til de loyale fans. Arven efter deres debut er monumental. De banede vejen for kunstnere som Klumben, Raske Penge, TopGunn og hele det hold af artister, der skabte det næste store dancehall-boom i Danmark. Uden deres evne til at bevise, at genren kunne fungere fejlfrit på dansk, ville det musikalske landskab i Danmark se markant anderledes ud i dag.
Ofte stillede spørgsmål om Bikstok
Hvorfor valgte gruppen i sin tid at holde en pause?
Gruppen valgte at trække stikket efter deres massive debutsucces, primært fordi de tre medlemmer havde brug for at forfølge deres egne individuelle kunstneriske visioner. De kom fra forskellige musikalske baggrunde og ønskede at udforske nye projekter uden de kreative kompromiser, der uundgåeligt følger med at være i et tæt band. Det var en venskabelig pause, der tillod dem alle at vokse som musikere.
Kan man forvente et nyt album fra trioen i fremtiden?
Selvom man aldrig skal sige aldrig i musikbranchen, er der i øjeblikket ingen officielle planer om et fuldlængde album fra gruppen. Medlemmerne har utroligt travlt med deres respektive karrierer inden for teater, produktion og soloprojekter. De har dog vist med deres tidligere comeback, at de stadig nyder at lave musik sammen, så sporadiske singler eller overraskelseskoncerter kan aldrig helt udelukkes.
Hvad er gruppens mest ikoniske numre?
Gruppen har en lang række numre, der i dag betragtes som klassikere i dansk musikhistorie. Nogle af de absolut mest mindeværdige inkluderer:
- En hyldest til rygning, indspillet sammen med den afdøde, legendariske sangerinde Natasja.
- Deres gennembrudssingle om livet på arbejdsmarkedet og ønsket om at slippe for det monotone fabriksarbejde.
- En melankolsk og stærkt fængende sang om et knust hjerte og en voldelig kvinde fra deres comeback-EP.
Hvilken indflydelse fik de på dansk musik?
Før deres gennembrud var dancehall og reggae på dansk et nichefænomen, der sjældent nåede ud over specifikke undergrundsklubber på Nørrebro og Christiania. De introducerede en helt ny måde at bruge det danske sprog på, med stærke jamaicanske lån og en form for slang, der hurtigt blev adopteret af ungdommen. De beviste over for pladeselskaberne, at urban basmusik på dansk kunne sælge hundredtusindvis af plader.
Fremtidens lydspor og medlemmernes fortsatte indflydelse
Når man betragter de tre herrers liv i dag, står det klart, at de aldrig blot var døgnfluer skabt til at ride på en midlertidig bølge. De er dybt rodfæstede kulturbærere. Uanset om man lytter til radioen, hvor Pharfar står bag produktionen på det seneste pop-hit, tager i teatret og oplever Blæs Bukki levere et intenst stykke dramatik, eller tager til en mørk bas-fest på Staden for at høre Eaggerman toast over et tungt lydsystem, så lever ånden fra deres fælles storhedstid videre.
Deres individuelle evne til at tilpasse sig nye tider og tendenser, uden nogensinde at sælge ud af deres kunstneriske integritet, er grunden til, at de stadig er relevante næsten tyve år efter deres første udgivelse. Publikum kan stadig interagere med deres kunst på mange forskellige platforme. Selvom tiden med de matchende træningsdragter og de evige turnébusser måske hører fortiden til, er deres fingeraftryk på den danske musikscene uudsletteligt. De lever i dag præcis som de startede: som skabende, eksperimenterende og evigt nysgerrige kunstnere, der fortsætter med at skubbe til grænserne for dansk musik og kultur.
