Da filmen fik premiere i efteråret 2020, var der ingen, der fuldt ud kunne forudse den monumentale rejse, den var ved at begive sig ud på. Thomas Vinterberg, en af Danmarks mest anerkendte instruktører og medstifter af Dogme 95-bevægelsen, havde skabt et værk, der i sin kerne handlede om meget mere end blot alkohol og midtvejskriser. Det var en dybt rørende fortælling om at finde tilbage til livsgnisten, om venskab og om at turde miste kontrollen i et samfund, der konstant kræver perfektion. Med et stjernespækket cast ledet af Mads Mikkelsen i en af hans karrieres absolut stærkeste præstationer, formåede fortællingen at fange tidsånden midt i en global pandemi. Den ræsonnerede hos anmeldere og biografgængere på tværs af landegrænser og kulturer, hvilket i sidste ende kulminerede med den mest prestigefyldte filmpris i verden. Rejsen fra en sjov, lokal idé til en international mastodont er en fascinerende fortælling om kunstnerisk mod, personlig tragedie og filmmediets universelle sprog.
En dristig præmis inspireret af en norsk psykiater
Kernen i fortællingen bygger på en ægte, om end kontroversiel, teori fremsat af den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud. Teorien postulerer, at mennesket er født med en promille, der er 0,5 for lav. Ifølge denne hypotese vil en konstant, let indtagelse af alkohol føre til øget kreativitet, mere mod og en generelt mere afslappet og åben tilgang til livet. Thomas Vinterberg fandt denne idé dybt fascinerende og så straks et enormt potentiale for en fortælling om fire gymnasielærere, der sidder fast i trummerum, ægteskabelige problemer og generel livslede.
Disse fire mænd, spillet af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe, beslutter sig for at teste teorien i praksis. De indfører et regelsæt, skriver videnskabelige journaler og begynder at drikke i arbejdstiden. Det, der starter som et uskyldigt og endda enormt succesfuldt eksperiment, hvor undervisningen pludselig bliver levende, og familielivet blomstrer, udvikler sig langsomt til en ukontrollerbar spiral. Det er netop her, historien fanger sit publikum. Den moraliserer ikke over alkoholens farer med løftede pegefingre, men den glorificerer heller ikke ubetinget branderten. Den præsenterer alkoholen som både en frigørende kraft og en altødelæggende dæmon, hvilket skaber en nuanceret og utrolig ærlig oplevelse, der taler direkte ind i den særlige danske drukkultur, men som på magisk vis også fungerer som et universelt spejl.
Fra mørk sorg til en livsbekræftende hyldest
For at forstå dybden af denne succes, er man nødt til at forstå den ufattelige tragedie, der ramte produktionen. Kort tid inde i optagelserne mistede Thomas Vinterberg sin datter, Ida, i en tragisk bilulykke i udlandet. Ida skulle have spillet datteren til Mads Mikkelsens karakter, Martin, og meget af manuskriptet var baseret på hendes egne fortællinger om ungdommens alkoholkultur og den danske studentertid. Produktionen blev sat på ubestemt pause, og Vinterbergs verden brød sammen i sorg.
Da instruktøren til sidst besluttede sig for at genoptage arbejdet, skete der et fundamentalt skift i tonen. Det oprindelige udkast var mere en ren komedie, der fokuserede på humoristiske aspekter ved at drikke. Men i skyggen af tabet blev værket omskrevet til at være en stærk hyldest til livet. Det handlede ikke længere primært om at drikke sig fuld, men om at vågne op fra sin dvale, gribe dagen og værdsætte de relationer, man har, før det er for sent. Vinterberg har ofte udtalt, at filmen blev lavet for Ida, og denne dybe, rå nerve af ægte følelser mærkes i hver eneste scene. Det er netop denne hjerteskærende understrøm af smerte og forløsning, der løfter værket fra at være en munter folkekomedie til et anerkendt mesterværk, som rører folk helt ind i sjælen.
Mads Mikkelsens uforglemmelige præstation og den ikoniske dansescene
Man kan ikke diskutere denne internationale sejrsgang uden at fremhæve Mads Mikkelsen. Hans portrættering af historielæreren Martin er en masterclass i subtilt og fysisk skuespil. Martin starter handlingen som en grå, indadvendt og knækket mand, der har mistet forbindelsen til både sin kone, sine børn og sine elever. Efterhånden som promillen stiger, ser vi glimtene af den mand, han engang var. Mikkelsen formidler denne transformation med utrolig præcision ved hjælp af bittesmå ændringer i kropssprog, øjenkontakt og intonation.
Det absolutte højdepunkt, som fik hele verdenspressen og anmeldere til at tabe kæben, er dog den nu legendariske afslutningsscene. Scenen, hvor nybagte studenter fester ved havnen, og Martin endelig slipper alle hæmninger i en eksplosiv og euforisk dans, er allerede gået over i moderne filmhistorie. Mads Mikkelsen, der oprindeligt har en fortid som professionel danser, bragte al sin fysiske kunnen i spil. Det er en scene, der på én gang indkapsler overvældende sorg, glæde, tab og accept. Den åbne slutning, hvor han springer ud mod vandet i et frysebillede, efterlader publikum med en følelse af absolut katarsis, hvilket har været en massiv drivkraft bag den fænomenale succes verden over.
Vejen mod Oscar-statuetten og global dominans
Rejsen mod at blive en sensation var præget af globale udfordringer og pandemirestriktioner. Oprindeligt blev værket udtaget til den prestigefyldte Cannes Film Festival i 2020, som desværre blev aflyst på grund af COVID-19. Alligevel modtog det det eftertragtede officielle Cannes-stempel, hvilket åbnede døre til andre store filmfestivaler som Toronto International Film Festival og San Sebastián. Herfra begyndte de internationale anmeldelser for alvor at rulle ind, og rosen var overvældende positiv.
Evnen til at navigere perfekt i det tragikomiske spektrum appellerede massivt til internationale kritikere. Det udløste hele fire priser ved European Film Awards, inklusiv Bedste Film. Derefter fulgte en lang række britiske og amerikanske priser, deriblandt en BAFTA for Bedste Ikke-Engelsksprogede Film. Den absolutte kulmination fandt sted i foråret 2021 ved Oscar-uddelingen i Los Angeles, hvor Thomas Vinterberg modtog statuetten for Bedste Internationale Film. Hans rørende takketale, hvor han grædende og ærligt dedikerede prisen til sin afdøde datter Ida, gik viralt og cementerede filmens status som et dybt vigtigt menneskeligt dokument, der rækker langt ud over biografmørket.
Hvorfor den danske drukkultur ræsonnerer i hele verden
På papiret kunne historien virke meget eksklusivt dansk og lokal. Danmark har en unik, næsten rituel kultur omkring alkohol, og det danske gymnasieliv med studenterkørsler, huer og ølstafetter er ikke noget, der findes i samme letgenkendelige format i lande som USA eller Japan. Alligevel formåede fortællingen at skabe genklang hos et utroligt bredt, globalt publikum.
- Midtvejskrisens universalitet: Følelsen af at være kørt fast i et ægteskab og et trivielt job er ikke begrænset til Skandinavien. De fire mænds søgen efter ungdommens mistede vitalitet er et dybt universelt og menneskeligt tema.
- Opgøret med præstationssamfundet: Rigtig mange moderne samfund oplever et enormt pres på både unge og voksne om at præstere fejlfrit og konstant have kontrol. Budskabet om at turde fejle, give slip og miste kontrollen for en stund er utroligt befriende overalt i verden.
- Eskapisme og fællesskab: Udgivelsen ramte biografer og streamingtjenester, præcis mens store dele af verden befandt sig i social isolation og lockdown. Publikum tørstede efter historier om fysisk fællesskab, berøring, nærvær og en ægte fejring af livet, hvilket de fandt her.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Bygger teorien om de 0,5 promille på virkeligheden?
Ja, teorien blev oprindeligt fremsat som en tanke af den norske psykiater Finn Skårderud. Han har senere udtalt, at teksten i sin tid var skrevet mere som et kreativt og filosofisk essay end en stenhård videnskabelig sandhed. Ikke desto mindre gav denne spændende præmis instruktøren det helt perfekte afsæt for fortællingen.
Hvilke Oscars var Thomas Vinterberg nomineret til?
Udover at vinde den fornemme pris for Bedste Internationale Film (Best International Feature Film), opnåede Thomas Vinterberg også noget ret historisk; han var nomineret i den ekstremt prestigefyldte kategori Bedste Instruktør. Det hører til sjældenhederne, at en instruktør af en ikke-engelsksproget film baner sig vej til netop den kategori.
Hvad kaldes filmen i udlandet?
På de engelsktalende markeder fik den titlen Another Round. Denne titel fanger elegant essensen af at bestille endnu en omgang på en bar, samtidig med at det tematisk symboliserer det at tage “endnu en runde” med selve livet. I visse fransktalende lande blev den slet og ret lanceret under titlen Drunk.
Hvilken sang spilles i den berømte afslutningsscene?
Nummeret hedder What A Life og fremføres af den danske popgruppe Scarlet Pleasure. Sangen blev et massivt, uundgåeligt hit umiddelbart efter premieren og fungerer i dag næsten som en officiel hymne for ungdommen og for at fejre livets uforudsigelige op- og nedture.
Leonardo DiCaprios fascination og det amerikanske marked
Den massive globale medvind skabte naturligvis enorm opmærksomhed i Hollywood. Det amerikanske publikum og den magtfulde filmindustri elsker stærke karakterbuer, og det varede ikke længe, før rygterne om en genindspilning begyndte at svirre på branchegangene. Den intense kamp om rettighederne til at producere et amerikansk remake blev til sidst vundet af ingen ringere end Leonardo DiCaprios eget produktionsselskab, Appian Way. Rapporterne lyder på, at DiCaprio var dybt fascineret af Mads Mikkelsens komplekse karakter og den meget sårbare, men farlige, udforskning af den mandlige midtvejskrise.
Mens nogle purister af europæisk film ofte rynker på næsen af ideen om en genindspilning, ser rigtig mange filmelskere det som den ultimative blåstempling af Thomas Vinterbergs originale værk. At et af Hollywoods absolut største og mest kræsne navne ønsker at fortolke historien, vidner om manuskriptets iboende styrke og de underliggende temaers stærke globale appel. Det amerikanske projekt har formodentlig stadig en lang vej at gå i forhold til casting, manuskripttilpasning og instruktion, men blot eksistensen af disse storstilede planer understreger, hvor utrolig dybe spor den danske produktion har sat sig i det internationale filmlandskab. Den originale version vil, helt uanset fremtidige genindspilninger, stå stærkt tilbage som et enestående stykke filmkunst, der med sin perfekte blanding af lun humor, knugende mørke, storslået skuespil og ægte livsbekræftelse sikrede Danmark endnu en velfortjent plads i verdens filmhistorie.
