Når lyset dæmpes på de store danske og internationale scener, og de allerførste ikoniske klavertoner til “Bohemian Rhapsody” slås an, går der et forventningsfuldt sus gennem publikum. Foran tusindvis af dedikerede fans træder en mand frem, som har dedikeret sit professionelle liv til at hylde en af rockhistoriens absolut største legender. At træde direkte i Freddie Mercurys fodspor er ikke en opgave for hvem som helst. Det kræver en enorm vokal rækkevidde, en uovertruffen karisma, en fantastisk fysisk form og ikke mindst en bundløs respekt for det originale materiale. Bjarke Baisner, den talentfulde forsanger i det verdenskendte danske hyldestband Queen Machine, besidder netop disse sjældne kvaliteter. Gennem mere end et årti har han turneret land og rige rundt og bevist, at drømmen om at leve af musikken kan gå i opfyldelse – selv når man synger en andens sange – så længe det gøres med uovertruffen passion, teknisk overskud og ægte kærlighed til musikken.
Det har været en dybt fascinerende rejse fra de tidlige øvedage i et beskedent jysk øvelokale til at stå foran titusindvis af brølende tilskuere på anerkendte festivaler som Smukfest, Jelling Musikfestival og utallige udsolgte koncertsale i udlandet. Hver eneste aften forvandler han sig til en gnistrende inkarnation af The Great Pretender, iført de genkendelige, farvestrålende kostumer og med en vild energi, der kan få selv den mest hardcore og skeptiske rockfan til at overgive sig fuldstændigt. Men hvem er manden egentlig bag det markante overskæg, de stramme bukser og den ikoniske gule læderjakke? Hvordan former man sin stemme til at matche en mand, som videnskaben bogstaveligt talt har udnævnt til at have en af musikhistoriens mest exceptionelle og komplekse vokaler? Og hvordan undgår man at blive en ren karikatur, når man inkarnerer et idol af den kaliber?
Fra almindelig musikelsker til Freddie Mercury-inkarnation
For Bjarke Baisner startede fascinationen af Queen længe før tanken om at indgå i et professionelt hyldestband overhovedet var opstået på tegnebrættet. Queen fungerede som det ultimative soundtrack til opvæksten, og den dybe fascination af bandets symfoniske rock, de komplekse vokalharmonier og Freddie Mercurys flamboyante scenetække lagde en solid kime til det, der mange år senere skulle blive hans permanente levevej. At synge med på Queen-sange hjemme i stuen foran spejlet er selvfølgelig én ting; men at beslutte sig for at gøre det professionelt aften efter aften foran et meget kræsent og velbevandret publikum, er en helt anden udfordring.
De tidlige år og skabelsen af Queen Machine
Historien om det storslåede projekt tager sin begyndelse i Aarhus tilbage i 2008. En gruppe ekstremt dygtige og ambitiøse musikere fandt sammen med en tydelig, fælles ambition: De ville under ingen omstændigheder bare spille Queens sange for sjov. De ville derimod skabe og levere en totaloplevelse, der var så tæt på den originale britiske magi som overhovedet muligt. Dette projekt krævede uendelige timers nørderi i øvelokalet. Musikerne analyserede timevis af liveoptagelser, gamle studiealbums, isolerede vokalspor og klassiske koncertdokumentarer for at fange præcis de små nuancer og temposkift, der gjorde Queens liveoptrædener så vanvittigt legendariske.
I centrum for det hele stod opgaven med at finde og finpudse den helt perfekte Freddie. Forsangeren påtog sig denne monumentale rolle med en mærkbar blanding af ærefrygt og ekstrem beslutsomhed. Det handlede langtfra kun om at lade overskægget gro i den rette form. Det handlede i lige så høj grad om detaljeret at studere Mercurys mikrobevægelser, hans selvsikre holdning, hans helt unikke interaktion med publikum og ikke mindst hans fraseringer og udtale. Det krævede en dybt analytisk tilgang til musikken, hvor hvert et åndedrag, hver en tone og hvert et hoftevrik blev dissekeret, lært udenad og derefter genopbygget for at føles naturligt.
Vokaltræning og den svære kunst at synge som et ikon
At efterligne Freddie Mercurys fænomenale stemme er i musikkredse berygtet for at være en af de absolut sværeste og mest risikable discipliner inden for rockmusikken overhovedet. Mercury var fra naturens side udrustet med en rig og klangfuld barytonstemme, men på scenen sang han oftest i tenorlejet med en fuldstændig utrolig kraft, spændvidde og uforudsigelighed. Han benyttede sig bevidst af meget komplekse vokale teknikker, herunder en form for overstyret distortion og elementer af subharmonisk sang, som samlet set gav hans stemme den karakteristiske, rå og ufiltrerede kant, helt uden at han mistede melodien eller den klokkeklare intonation.
For at kunne levere dette enorme vokale pres og ramme de notorisk svære toner aften efter aften, uden at påføre sine egne stemmebånd permanent skade, kræves der en dedikation til intensiv vokaltræning, der minder om den, man ser hos klassiske operasangere. Det kræver en stålfast disciplin at vedligeholde et sådant fintfølende menneskeligt instrument, når man samtidig skal hoppe rundt på en scene i to timer. Arbejdet med stemmen inkluderer blandt andet:
- Daglige opvarmningsrutiner: Der gennemføres strenge og meget systematiske vokale øvelser før hver eneste koncert, uanset hvor stor eller lille scenen er, for at sikre, at stemmebåndene er optimalt smidige og klar til de ekstreme høje toner i kraftpræstationer som “Somebody to Love” og “The Show Must Go On”.
- Perfektioneret åndedrætskontrol: Queens sange er teknisk notorisk svære at synge alene på grund af de meget lange fraser og det konstant høje energiniveau. En fuldstændig korrekt støtte fra mellemgulvet er helt essentielt for ikke at løbe tør for luft midt i en afgørende strofe.
- Fokus på stemmehvile: På de lange, intensive turnéer er der stramme, ufravigelige regler for, hvor meget og hvor højt der må tales mellem de enkelte koncerter. Ofte foregår kommunikationen dæmpet for at undgå den mindste slitage på stemmen.
- Intelligent teknisk tilpasning: Den evige og fine balancegang mellem at lyde autentisk som Freddie, og samtidig synge anatomisk sundt med sin egen stemme, så karrieren ikke brænder ud på få år, men kan vare ved i årtier.
Fysisk og mental forberedelse bag tæppet
Det er imidlertid ikke kun de vokale evner, der sættes på en hård prøve under showet. En to timer lang rockkoncert i den absolutte Queen-ånd er i sin natur et rent fysisk maraton. Hele den store scene skal benyttes fra kant til kant, og publikum skal underholdes konstant. Der løbes spurt, hoppes taktfast, laves yderst dramatiske fald på knæ og dirigeres store menneskemængder i fællessang. Den fysiske grundform skal være helt i top for, at pulsen ikke pludselig overdøver kontrollen over vokalen. I timerne op til showet, dybt bag scenen i omklædningsrummet, foregår der en gradvis, mental omstilling. Her lægges hverdagslivets private bekymringer til side, og den superkarismatiske, skudsikre rockstjerne-persona iføres langsomt i takt med, at de detaljerede, ikoniske outfits lynes op, og koncentrationen rettes mod musikken.
Magien på scenen og kontakten med publikum
Et af de mest bemærkelsesværdige og afgørende aspekter ved The Queen var bandets utrolige evne til at engagere deres publikum så meget, at tilskuerne næsten blev tilkoblet som det femte bandmedlem. Freddie Mercurys nu verdensberømte “Ay-Oh” vokaludvekslinger fra eksempelvis Live Aid-koncerten i 1985 på Wembley Stadium, er velfortjent gået over i verdenshistorien som et rent mesterværk i publikumshåndtering og massedirigering. Netop denne direkte, ufiltrerede interaktion er en absolut hjørnesten i ethvert show, som bandet sætter op. Frontmanden mestrer denne krævende kunst til fulde og forstår at få selv den bagerste, mørke række på festivalpladsen til at føle sig direkte talt til og inkluderet i festen.
Det kræver en helt speciel, magnetisk tilstedeværelse og en stærk selvtillid at styre et levende publikum på flere tusinde mennesker i alle aldre. Når tusindvis af hænder klapper fuldstændig i takt over hovedet til stadion-hymnen “Radio Ga Ga”, eller når hele festivalpladsen pludselig lyses organisk op af tusindvis af lysende telefoner i natten under fremførelsen af balladen “Love of My Life”, skabes der en smuk og gåsehudsfremkaldende symbiose mellem bandet på scenen og fansene på græsset. Det er netop i disse gyldne øjeblikke, at drømmen for alvor leves fuldt ud. At formidle ikoniske sange, der betyder så enormt meget for så ufatteligt mange mennesker på tværs af generationer, er et stort personligt privilegium, men det kommer absolut med et lige så stort musisk ansvar. Der er simpelthen ikke plads til halvhjertede præstationer eller glemt tekst, for publikum kender hver en lille tekstlinje, hver en trommefill og hver en forvrænget guitarsolo ned til mindste detalje.
At bære en tung musikalsk arv videre
Bandet har altid valgt bevidst at kalde sig selv for et hyldestband frem for at bruge den mere almindelige betegnelse kopiband. Den afgørende forskel ligger dybt forankret i selve tilgangen til det historiske materiale. Hvor et traditionelt kopiband måske udelukkende stiler efter at spille sangene mekanisk og node for node uden at lægge en egen, levende sjæl i projektet, forsøger Queen Machine ambitiøst at indkapsle den vilde ånd, den medrivende energi og den storladne bombastik, som reelt definerede Queen i deres fantastiske storhedstid. Det handler ikke kun om noder; det handler grundlæggende om en grænseløs respekt og kærlighed til musikken frem for alt andet.
Denne glødende kærlighed deles heldigvis fuldt ud af begejstrede fans over hele verden, og hyldestbandets massive succes i Danmark har derfor naturligt også ført dem langt ud over de nationale grænser. De har spillet magiske koncerter for totalt udsolgte sale i det meste af Europa og har endda ved særlige, storladne anledninger haft store, klassiske symfoniorkestre i ryggen for maksimalt at understøtte de bombastiske, næsten operatiske arrangementer, der præger Queens diskografi. Den enorme respekt for originalmaterialet betyder også noget ganske særligt: De ældre generationer af dedikerede fans, som rent faktisk havde fornøjelsen af at opleve Queen spille live tilbage i 1970’erne og 1980’erne, roser meget ofte bandet efter koncerterne for at bringe de dyrebare minder til live på en ekstremt autentisk og værdig måde. Samtidig tjener bandet det vigtige formål at introducere Queens fantastiske og spraglede bagkatalog for helt nye, unge generationer af musikelskere, der ellers måske kun ville kende til musikken perifert fra nyere Hollywood-film, virale videoer på sociale medier eller tilfældige playlister på moderne streamingtjenester.
Ofte Stillede Spørgsmål
Her i denne sektion finder du uddybende og klare svar på nogle af de allerbedste og mest gængse spørgsmål, som folk ofte stiller omkring dette succesfulde projekt og det overordnede arbejde med at fortolke et af verdenshistoriens største rockbands live på scenen.
- Hvem er det egentlig, der er forsanger i Queen Machine?
Den karismatiske Bjarke Baisner er manden, der står helt i front for det anmelderroste band. Han har været en bærende og dedikeret del af gruppen helt tilbage fra opstarten i 2008 og er i dag internationalt anerkendt for sin næsten overnaturlige evne til at ramme både Freddie Mercurys krævende vokal og hans meget specielle, tryllebindende energi på en live-scene.
- Er Queen Machine primært et dansk band?
Ja, bandet har dybe og stolte rødder i Danmark. Det blev oprindeligt dannet i musikbyen Aarhus af en gruppe talentfulde danske musikstuderende og entusiaster, der delte en fælles drøm. Selvom deres kolossale succes efterfølgende har bragt dem på store, tilbagevendende turnéer og festivaler i udlandet, fastholder de deres danske base og spiller stadig utallige koncerter landet over hvert evige eneste år.
- Synger forsangeren overhovedet live til samtlige koncerter, eller er der hjælp at hente?
Svaret er et rungende og absolut ja. Der bruges under ingen omstændigheder snyd eller playback til at ramme de høje toner. Alt, både lead-vokal, imponerende korharmonier og storslået musik, leveres 100 procent live i nuet af de optrædende musikere på scenen. Det er et bevidst, ærekært valg truffet af gruppen for at opretholde den organiske, uperfekte, men sande rockkoncert-oplevelse, som i sin tid kendetegnede det uovertrufne originale band på deres stadionturnéer.
- Spiller bandet udelukkende de største mainstream-hits, som alle kender?
Selvom de fuldstændig uundgåelige og massive verdenshits som “We Will Rock You”, “Don’t Stop Me Now”, “Another One Bites the Dust” og naturligvis mesterværket “Bohemian Rhapsody” næsten altid er faste og elskede indslag på sætlisten, gør bandet en stor og bevidst dyd ud af at overraske de allermest hardcore og dedikerede fans. Dette gøres ved jævnligt at flette dybere snit, b-sider og langt mindre spillede musikalske perler fra Queens utroligt brede og varierede diskografi ind i deres shows.
- Har nogle af de nulevende, originale medlemmer af Queen nogensinde udtalt sig om projektet?
Det danske hyldestband er yderst anerkendt i lukkede, internationale Queen-kredse som et af de absolut mest velsyngende og troværdige bands i verden. Som et direkte kvalitetsstempel har de flere gange været inviteret til at spille ved officielle, storstilede arrangementer for The Mercury Phoenix Trust. Dette er netop den vigtige og anerkendte velgørenhedsorganisation til bekæmpelse af HIV/AIDS, som Queens egne medlemmer, Brian May og Roger Taylor, i sin tid stiftede til ære for deres afdøde ven og frontmand.
Fremtiden for Danmarks største hyldestband
Selve rejsen ind i rockmusikkens allermest hellige haller er langt fra slut for hverken frontmanden eller resten af det yderst hårdtarbejdende hold bag det gigantiske show. Efterspørgslen på ægte, analoge live-oplevelser, der kan bringe en ægte, euforisk fællesskabsfølelse og den episke rockmusiks vildskab helt ud over scenekanten og ned på bagerste række, er tilsyneladende større i dag, end den nogensinde har været. Bandet hviler absolut ikke på laurbærrene; de fortsætter ufortrødent med at udvikle, udvide og forfine deres sceneopsætning. Dette indebærer investeringer i endnu mere imponerende og gennemtænkte lysshows, syning af flere, historisk korrekte og detaljerede kostumer og ikke mindst konstante, nye fortolkninger af Queens enorme musikalske bagkatalog. Hvert eneste år lægges der omhyggeligt nye, spændende lag på produktionen, som effektivt sikrer, at publikum – uanset om de stolt har købt billet og er med til festen for allerførste gang, eller om de begejstret møder op for tyvende gang – får en hæsblæsende oplevelse, der simpelthen blæser dem bagover.
Den omfattende turnékalender fyldes konstant og hurtigt op med en fascinerende blanding af koncerter. Der spilles alt fra intime, akustiske teaterkoncerter for et stillesiddende, lyttende publikum, til de mest massive, sveddryppende udendørs festivalkoncerter i bagende sol, hvor musikken for alvor får fripas og luft under de brede vinger. Forberedelserne bag kulisserne til de kommende, travle sæsoner indebærer fortsat uendelige timevis af koncentreret arbejde i det vante øvelokale, blot for at indstudere og arrangere sange, som de endnu aldrig har vovet at have med på sætlisten. Queens imponerende musikkatalog er utroligt omfangsrigt, komplekst og varieret på tværs af mange genrer, hvilket heldigvis giver musikerne rig og inspirerende mulighed for at blive ved med at forny både sig selv og deres optræden i mange år frem i tiden.
For den dedikerede frontmand personligt, når han står der alene foran spejlet, kort før han går på scenen, forbliver den allerstørste og vigtigste drivkraft den dybe, usvækkede respekt og en direkte urokkelig kærlighed til det materiale, han fortolker og formidler. At stå midt på scenen badet i lys og få lov til at formidle sange af en så utroligt høj, historisk kaliber, kræver en ekstrem og konstant personlig udvikling, vedholdenhed og hundrede procents dedikation. Hver evige eneste aften foran det brølende publikum, når de allerførste toner rammer natteluften, fungerer som en smuk og livsbekræftende påmindelse om, at magisk musik i sin reneste form er fuldstændig tidløs, og at drømmen om at leve og ånde for musikken lever i absolut bedste velgående. Rockens storslåede teater er sat smukt op, det sorte flygel står nypudset og klart, guitaren er stemt, og det karakteristiske, halve mikrofonstativ venter kun tålmodigt på igen at blive svunget dramatisk gennem luften – det storslåede show vil, uden den mindste tvivl, fortsætte med at bjergtage folk i rigtig mange år endnu.
