Danmark har fostret mange dygtige sangskrivere gennem årene, men få har formået at sætte ord på den danske folkesjæl, især den nordjyske, som Allan Olsen. Med sin skarpe pen, sin akustiske guitar og en helt unik evne til at observere hverdagens skæve eksistenser har han skabt et musikalsk bagkatalog, der er både dybt poetisk og befriende usnobbet. Hans sange rummer alt fra bidende satire til dyb melankoli, og uanset om han synger på rigsdansk eller lader tonerne flyde frit på tyk vendelbomål, formår han altid at ramme lytteren lige i hjertekulen. For både nye lyttere og garvede fans er hans musik et evigt skatkammer af underfundige historier, der konstant venter på at blive genudforsket. Hvis man for alvor vil forstå den danske troubadour-tradition, når den er absolut bedst, mest rå og allermest ærlig, er Allan Olsens brede repertoire et fuldstændig uundgåeligt sted at dykke ned.
Gennem en utrolig karriere, der nu spænder over mere end fire årtier, har han udgivet et imponerende hav af anmelderroste albums, der har sikret ham adskillige prestigefyldte priser og en yderst dedikeret fanskare spredt over hele landet. Det, der for alvor gør ham til noget helt særligt og uerstatteligt på den danske musikscene, er hans fænomenale evne til at skrive sange, der føles som fuldendte noveller. Hver eneste lille sang fungerer som et tæt lukket univers med facetterede karakterer, stemningsfulde landskaber og situationer, der er tegnet så levende op, at man næsten fysisk kan mærke den stride blæst over Vendsyssel eller lugte den pilsner, der står glemt på bordet i en mørk krostue ergsteds i provinsen. At koge så massivt og stærkt et bagkatalog ned til blot ti udvalgte sange er en næsten umulig opgave, men der findes alligevel en række numre, som står nagelfast tilbage som monumentale hjørnestene i nyere dansk musikhistorie.
En sand mester i fortællingens kunst
Når man sætter sig ned og lytter opmærksomt til Allan Olsen, lytter man reelt til en mand, der har levet livet fuldt ud og altid har betragtet sine medmennesker med en kompleks blanding af stor kærlighed og en god portion nødvendig kynisme. Hans tekster er ekstremt ofte gennemsyret af en tør, underspillet humor, men det er vel at mærke en humor, der konsekvent rummer en mørkere undertone af bundløs alvor. Han besidder den sjældne evne til at portrættere den absolutte taber, den forladte sjuft, landsbytosserne og de ukuelige drømmere med nøjagtig lige stor værdighed og respekt. Han løfter bevidst de små trivialiteter og almindelige hverdagsproblemer op og transformerer dem til stor kunst, og han skyr på intet tidspunkt at rette en anklagende og drilsk finger ad de herskende autoriteter eller den tykke, trygge danske selvgodhed.
Musikalsk bevæger han sig primært i et bredt spændingsfelt, hvor traditionel folk, hårdkogt rock og den klassiske danske vise-tradition mødes og smelter organisk sammen. Man finder meget ofte fine elementer i hans arrangementer, der naturligt trækker solide tråde til de helt store amerikanske sangskrivere som Bob Dylan, Bruce Springsteen og John Prine, men Allan Olsens personlige udtryk forbliver altid uomtvisteligt pæredansk i sin kerne. Det er slet og ret lyden af den evige landevej, af røgfyldte og støjende forsamlingshuse samt af uendeligt lange, blæsende nætter.
Blandt de elementer, der hyppigst kendetegner hans musikalske udgivelser, kan følgende særligt fremhæves:
- Skarp socialrealisme: Et evigt og stædigt fokus på samfundets skæve eksistenser, udkantsdanmark og den lille mands trange kår.
- Intelligent sort humor: En udpræget sarkastisk, men alligevel hjertelig tilgang til selv de mest tragiske og tunge begivenheder i livet.
- Solide, tidløse melodier: Fængende akkordrundgange, der ubesværet låner fra både irsk folkemusik, blues og traditionel skandinavisk sangskrivning.
De 10 uundgåelige Allan Olsen sange
Herunder præsenteres et nøje udvalg af ti fantastiske sange, der på hver deres dragende måde indkapsler den rene essens af Allan Olsens enorme talent for sangskrivning. De er på ingen måde rangeret slavisk fra værst til bedst, for stor kunst kan utroligt sjældent sættes ind i så firkantede og begrænsende kasser, men de repræsenterer alle sammen nogle absolutte musikalske og lyriske højdepunkter i hans enormt produktive karriere.
1. Gawin
Få sange i den samlede danske musikhistorie rummer så stærk en melodisk krog og så rammende en tekst som sangen Gawin. Sangen stammer helt tilbage fra albummet Norland og fortæller den tankevækkende historie om den ultimative outsider Gawin, som er præcis den type skæve eksistens, som de fleste provinsbyer har mindst én af. Sangen er et decideret mesterværk i ægte menneskelig empati, hvor Olsen med ord formår at male et levende portræt af en mand, der på trods af samfundets hårde dom og stigmatisering formår at bevare sin helt egen indre, urokkelige frihed. Det er et fremragende og rørende eksempel på Olsens uovertrufne evne til at give en klar stemme til dem, der normalt overhovedet ikke bliver hørt i det etablerede samfund.
2. Rimmerby Strand
Denne sang er det rene og skære indbegreb af ægte dansk sommernostalgi, der er flettet elegant sammen med en tydelig snert af svunden ungdommelig rodløshed. Rimmerby Strand emmer simpelthen af støvede minder om dengang, hvor tiden føltes uendelig, og hvor de ganske små dramaer og forbigående romancer nede på stranden føltes som det absolut vigtigste i hele verden. Den underliggende melodi er behageligt drømmende og let, og Olsens poetiske lyrik fanger hudløst præcist den særlige blanding af umiddelbar glæde og snigende vemod, der altid vil opstå i det øjeblik, man som voksen ser tilbage på sin tabte ungdomstid i den trygge provins.
3. Vi lå jo i Herning
Her viser Allan Olsen for alvor sig selv fra sin mest humoristiske og underfundige side. Sangen er en utroligt underholdende og lettere tragikomisk fortælling, der kredser om det opslidende liv på landevejen for en omrejsende musiker – eller måske i virkeligheden bare om den universelle følelse af at være fanget på et gudsforladt sted, hvor man inderst inde slet ikke har lyst til at befinde sig. Den fanger klokkerent den tikkende absurditetsfølelse, der let kan opstå i trivielle hverdagssituationer og billige hotelværelser. Den har af præcis denne grund længe fungeret som en massiv og elsket favorit blandt det brede publikum, når han optræder live på de mange danske scener.
4. Op til Alaska
Op til Alaska er en utrolig stærk og medrivende hyldest til den altoverskyggende drøm om flugt og om at få muligheden for at starte helt forfra et ukendt sted. I et dejligt råt og meget direkte sprog synger Olsen indlevende om den hårde arbejderklasses evige, udmattende trummerum og den latente længsel efter at rejse til et sted, hvor man endelig kan være fuldstændig fri for det moderne samfunds snævre og kvælende rammer. Den tunge, insisterende rytme og den ufatteligt kraftfulde vokal gør tilsammen denne sang til et episk, nærmest bombastisk rocknummer, der kun vokser sig større og mere intenst for hver eneste gang, man lytter til det. Den appellerer direkte til den slumrende indre oprører, som de allerfleste mennesker bærer stille rundt på.
5. En stille, kold januarnat
Når talen falder på at skabe en ren, uforfalsket og fysisk mærkbar stemning, står En stille, kold januarnat som et af Olsens allerstærkeste og mest overbevisende kort på hånden. Sangen beskriver indgående den dybe vinternats isnende ro og den tunge isolation, man let kan mærke, når mørket og frosten falder massivt på i de udsatte, små nordjyske bysamfund. Teksten er ufatteligt poetisk og nærmest malerisk anlagt, og som lytter kan man fysisk mærke den bidende kulde i kinderne, mens man opsluges af musikken. Det er en stærkt undervurderet perle i bagkataloget, som i den grad afslører hans enorme tyngde som en sand og ægte lyriker af højeste internationale skuffe.
6. Taberens Søn
Dette er fuldstændig uden skyggen af tvivl et af de mest hjerteskærende, dystre og stærkt socialrealistiske numre, som Allan Olsen nogensinde har formuleret. Taberens Søn tager et direkte og ubehageligt greb om den negative sociale arv og de nådesløse vilkår, som visse børn uden indflydelse fødes ind i. Med en overraskende og ufattelig sårbarhed samt en knivskarp pen beskriver han detaljeret, hvordan de mørke spøgelser fra fortiden og forældrenes åbenlyse fejltrin let kan kaste uendeligt lange og destruktive skygger over et helt uskyldigt liv. Sangen rammer som en hammer og efterlader helt naturligt et dybt, stærkt og blivende indtryk hos enhver lytter, der låner den sin udelte opmærksomhed.
7. Mergelgraven
Da Allan Olsen i sin tid udgav det nyskabende og modige album Jøsses, valgte han højst ukonventionelt udelukkende at synge hele værket igennem på den oprindelige lokale vendelbodialekt. Mergelgraven er uden sidestykke et af de absolutte højdepunkter herfra. Sangen er mørk, dyster, faretruende og utroligt musikalsk dragende. Den lokale og bredt klingende dialekt tilføjer en helt særlig form for autenticitet og en usødet råhed, som simpelthen aldrig kunne være opnået på glat, almindeligt rigsdansk. Det er en fascinerende fortælling om udkantens mange hemmeligheder og de ting, der gemmer sig lydløst under overfladen i det lukkede nordjyske landskab.
8. Aston Martin
Hvis man af den ene eller anden grund skulle have brug for et decideret bevis på, at Allan Olsen i høj grad også mestrer det langt mere fremadstormende, up-tempo og rockede terræn, behøver man slet ikke at lede længere end til nummeret Aston Martin. Der er tale om en uhyre energisk og befriende fandenivoldsk sang fyldt til bristepunktet med rullende guitarer og en fantastisk kæk tekst, der behændigt leger med moderne statussymboler, blind materialisme og den evige menneskelige jagt på overfladisk anerkendelse fra omverdenen. Det er en absolut live-klassiker, der simpelthen får taget på ethvert spillested til at løfte sig betragteligt, hver eneste gang den rulles ud over scenekanten.
9. Lille Løgn
Sangen Lille Løgn demonstrerer på smukkeste vis endnu engang hans ufatteligt sikre flair for smarte ordspil og indgående kendskab til menneskelige relationers svære dynamikker. I et parforhold findes der ofte sandheder, der på et splitsekund kan ødelægge alt, og omvendt små, ubetydelige løgne, der fungerer som den lim, der holder sammen på stumperne i hverdagen. Med sin meget usentimentale og ligefremme tilgang til kærlighedens evige kompleksitet leverer han her en hudløst ærlig sang, som langt de fleste voksne mennesker med livserfaring direkte kan spejle deres eget liv i. Musikalsk understøttes den stærke tekst fantastisk flot af en melodi, der ganske langsomt, men meget sikkert, kryber helt ind under huden på lytteren.
10. Gæst
Titelnummeret Gæst fra et af hans allermest anerkendte og skamroste albums står som en af hans mere dybt tænkende, filosofiske og helt igennem eksistentielle tekster. Sangen handler fundamentalt set om den svære følelse af at føle sig som en rodløs fremmed i sin egen verden, eller måske endda føle sig decideret afkoblet i sit eget liv. Denne utroligt smukke sang er præget af en helt enorm eftertænksomhed, og den byder uden tvivl på nogle af Olsens absolut smukkeste og allermest poetisk velskrevne linjer gennem tiden. Den fungerer som en ufatteligt smuk og rørende påmindelse om, at vi i bund og grund blot er på et yderst kortvarigt og flygtigt besøg på denne klode.
Ofte stillede spørgsmål
I direkte forbindelse med Allan Olsens usædvanligt lange og brede musikalske virke, opstår der ganske naturligt en lang række spørgsmål fra både spritnye lyttere og meget erfarne fans. Herunder er samlet og besvaret nogle af de allerhyppigste og mest relevante af slagsen, som kaster lidt ekstra lys over troubadourens liv og værk.
Hvor stammer Allan Olsen fra, og hvordan præger det hans musik?
Allan Olsen er født og vokset op i havnebyen Frederikshavn oppe i Vendsyssel. Lige præcis denne nordjyske opvækst og baggrund udgør selve det tunge fundament i rigtig meget af hans samlede musik og lyrik. Hans skæve fortællinger kredser utrolig ofte om det specifikke nordjyske miljø, og hans meget direkte, lidt tørre og stoiske humor er et fuldstændig klassisk kendetegn for personerne fra netop den egn. Kærligheden til ophavet er så markant, at han ad flere omgange har valgt at indspille musik udelukkende forfattet på det truede vendelbomål for at sikre og hylde sine stærke kulturelle rødder.
Hvilke specifikke genrer spænder hans musik over?
Som kunstner kan Allan Olsen primært kategoriseres som hørende hjemme inden for genrerne folk, traditionel rock og den stolte danske singer-songwriter-tradition. Hans kunstneriske udtryk er dog overordentligt dynamisk anlagt; han inkorporerer ofte og utroligt elegant tydelige elementer af sej blues, amerikansk country og viser i sin musik. Det absolut mest centrale for ham er dog aldrig nogensinde faste genrekonventioner, men tværtimod at lade instrumenterne og de musikalske valg tjene til at fremhæve den enkelte sangs fortælling på den stærkest mulige facon.
Hvad var Dalton helt præcist for et band?
Langt ud over sin massive og storslåede solokarriere har Allan Olsen tillige været en uhyre vigtig tredjedel af den danske supergruppe kendt under navnet Dalton. Sammen med de to andre prominente og elskede danske sangskrivere, Lars Lilholt og Johnny Madsen, skabte han et utroligt populært, løssluppent og stærkt musikalsk broderskab. Dalton udgav store succes-albums i både 1992 og igen i 2009 og blev særligt enormt kendt for deres fænomenale, yderst fandenivoldske koncerter, hvor de tre nære venners vidt forskellige musikalske stilarter gik forunderligt op i en uventet højere enhed.
Skriver han reelt alle sine sange og tekster selv?
Ja, Allan Olsen er nemlig viden om kendt som en utroligt stædig og kompromisløs kunstner, der nærmest konsekvent skriver både musikken og teksterne helt selv. Præcis denne uafhængighed betyder, at hans mange værker altid føles hundrede procent ægte og autentiske helt ind til benet. Når man hører en ny sang fra ham, er man på grund af netop dette faktum aldrig nogensinde i tvivl om, hvem afsenderen i virkeligheden er, fordi hans specifikke sprogtone og musikalske fingeraftryk er så markant, konsekvent og uhyre personligt.
Den levende musik og fortællingens kraft
At lytte indgående til disse ti store mesterværker i hjemmets trygge og rolige rammer er naturligvis én fantastisk ting, men det er uden tvivl oppe på selve scenen foran et levende, åndende publikum, at sangene for alvor folder deres store potentiale ud. At overvære en hel koncert med Allan Olsen føles i reglen helt som at blive inviteret direkte ind i en rigtig god, gammel vens bløde dagligstue til en lang aften, der er fyldt til randen med skøre røverhistorier, enormt kloge betragtninger over livet og fuldstændig fantastisk musik. Imellem sine numre tryllebinder han nærmest konsekvent sit trofaste publikum med ekstremt lange, improviserede og velskrevne anekdoter, der overraskende ofte ender med at være mindst lige så fængende og hylende morsomme som selve den spillede musik. Det er netop denne sjældne og fuldstændig unikke evne til at flette den talte fortælling og den spillede sang gnidningsfrit sammen, der gør ham til en helt særlig, funklende figur på den store danske stjernehimmel.
Der er især tre gode råd, der er værd at følge nøje, når man fremover vil forsøge at lære hans store musikalske univers langt bedre at kende:
- Tag dig god tid til at nærlytte teksterne: Hans fremragende sange er spækket fra start til slut med subtile detaljer, sjove lag og skjulte ordspil, som alt for nemt kan overses ved blot en hurtig og overfladisk gennemlytning.
- Besøg de levende koncerter: Den sande nerve og ægte magi af hans fremragende historiefortælling opleves absolut bedst live, hvor det utroligt tætte sammenspil og nærværet med publikum i salen gør hver eneste optræden til en magisk begivenhed.
- Dyk frygtløst ned i dialektudgivelserne: Lad dig for alt i verden ikke skræmme af det uforståelige vendelbomål på udvalgte udgivelser; det tilføjer tværtimod blot sangene en helt usammenlignelig klangbund og vidner om stor sproglig skønhed.
Hans imponerende bagkatalog af sange er åbenlyst aldrig nogensinde blevet designet til at skulle passe pænt ind i tidens flygtige og overfladiske radiotrends. Tværtimod er der her tale om robust musik, der er bevidst skabt til at kunne modstå tidens hårde tand, og som generøst bliver ved med at belønne den ihærdige lytter, år efter år. Gennem en evig og beundringsværdig stædig insisteren på tårnhøj kvalitet og knusende ægthed har han ubesværet formået at fastholde sin relevans i et ellers ufatteligt hurtigt skiftende og overfladisk musiklandskab. Han repræsenterer flot den ufiltrerede, barske sandhed og fineste poesi serveret fuldstændig i øjenhøjde, og uanset hvor man reelt befinder sig i sit eget liv, vil der stort set altid være en specifik Allan Olsen-sang, der taler klart og direkte til ens indre kompas. De ti stærke og nøje udvalgte sange, der er gennemgået ovenfor, udgør et fænomenalt og uhyre solidt udgangspunkt, men den fascinerende rejse dybt ind i hans gigantiske musikalske katalog er til al held først lige begyndt.
