AC/DC har i fem årtier været synonym med den reneste og mest ubesmittede form for hard rock. Med ikoniske guitarriffs, tordnende trommebeats og vokaler, der kan skære gennem stål, har det australske band solgt over 200 millioner album på verdensplan. Men tiden står ikke stille, heller ikke for rockguder. Selvom musikken forbliver tidløs, har de mennesker, der skabte den, gennemgået årtiers slid på landevejen, personlige tragedier og den uundgåelige aldringsproces. Fans over hele verden stiller ofte spørgsmålet om, hvordan de ikoniske musikere ser ud og klarer sig i dag, efter et liv dedikeret til stramme turnéplaner, utrolige sceneshows og massiv medieopmærksomhed. At se på bandets nuværende og tidligere medlemmer i dag er en fascinerende rejse gennem rockhistorien. Fra de karakteristiske uniformer og hovedbeklædninger til deres mere afdæmpede privatliv, afslører deres nuværende fremtoning historien om et band, der nægtede at give op. De bærer deres rynker og grå hår med stolthed, og deres udseende i dag vidner om et ægte, ufiltreret rock’n’roll-liv helt uden unødvendig plastikkirurgi og falske facader.
Angus Young: Skoleuniformen lever videre
Angus Young, bandets ubestridte ansigt udadtil og den eneste tilbageværende grundlægger, er en mand, hvis sceneidentitet er brændt ind i nethinden på rockfans verden over. Født i 1955, har Angus bevæget sig fra at være den hyperaktive teenager med ustoppelig energi til at blive en ældre, dybt respekteret herre i rockbranchen. I dag er hans engang så fyldige, mørke hår blevet helt snehvidt, og det er tydeligt tyndet ud på toppen. Når han ikke befinder sig på en scene, ser han oftest meget beskeden og næsten anonym ud, ofte iført ganske almindeligt, afslappet tøj og uden at gøre meget væsen af sig i det offentlige rum.
Men når scenelyset tændes og de første akkorder slås an, sker der en regulær forvandling. Angus trækker stadig i sin signatur-skoleuniform, komplet med fløjlsjakke, shorts og den lille kasket. Selvom benene er blevet tyndere, og ansigtet nu er præget af dybe furer, der fortæller historien om tusindvis af sveddryppende koncerter, er energiniveauet stadig yderst beundringsværdigt. Han kaster sig stadig ud i sin berømte “duck walk” hen over scenegulvet, selvom tempoet naturligvis er en smule mere afmålt i dag end det var i 1970’erne. Hans fremtoning er et stærkt symbol på ren dedikation; han lader absolut ikke alderen diktere, hvornår rockmusikken skal stoppe.
Brian Johnson: Den udødelige stemme og den flade kasket
Da Brian Johnson trådte ind i bandet i 1980 efter Bon Scotts tragiske død, medbragte han ikke kun en vokal bygget af grus og stål, men også et look, der kom til at definere ham for altid: den flade kasket og den enkle, sorte trøje. Født i 1947, er Brian i dag i midten af sine halvfjerdsere, og alderen har sat sit helt naturlige, ærlige præg på den karismatiske forsanger fra Newcastle.
I dag ser Brian Johnson stadig ud som den ærketypiske, britiske arbejderklassehelt, han altid har været. Hans ansigt er blevet lidt rundere med årene, og rynkerne markerer et liv, der er levet fuldt ud, men han har bevaret sit karakteristiske, brede smil og lune glimt i øjet. Den flade kasket sidder stadig solidt plantet på hovedet, både når han giver den gas på scenen, og når han dyrker sin store passion for klassiske racerbiler i sin fritid. Kasketten fungerer nærmest som en direkte forlængelse af hans personlighed. Efter at have lidt af et alvorligt høretab, som faktisk tvang ham helt ud af bandet for en stund, er han nu tilbage i front, udstyret med ny, avanceret høreteknologi. Hans fysiske tilstedeværelse oser stadig af den jordnære varme og folkelighed, som altid har adskilt ham fra rockhistoriens mere arrogante frontmænd.
Cliff Williams: Den stoiske bassist med sølvhåret
Cliff Williams har gennem hele sin karriere været kendt som den urokkeligt rolige mand i baggrunden, der holdt rytmen stram og fejlfri sammen med trommerne, alt imens Angus stjal al opmærksomheden i rampelyset. Cliff kom med i bandet helt tilbage i 1977 og spillede en massiv og afgørende rolle på gigantiske succesalbum som “Back in Black”. Da han annoncerede sin pensionering efter “Rock or Bust”-turnéen, troede de fleste fans, at det var det absolut sidste, vi ville se til ham. Men til stor glæde vendte han tilbage for at indspille og støtte op om albummet “Power Up”.
Fysisk er Cliff Williams måske det medlem af det legendariske band, der har ældet med allerstørst ynde. I sine yngre dage var han bredt kendt for sit lange, mørke hår og klassiske, flotte rockstjerneudseende, der især tiltrak mange kvindelige fans. I dag har han omfavnet sin alder fuldt ud og med stor stil. Hans hår er blevet kortere og skinnende sølvgråt, og han bærer ofte et pænt trimmet gråt skæg. Han ser uforskammet sund og velholdt ud, og ligner i virkeligheden langt mere en velhavende, sofistikeret forretningsmand eller en ældre skuespiller end en hårdkogt rockbassist. Selvom han uden for rampelyset foretrækker et yderst roligt liv i USA, er hans meget koncentrerede, stoiske udtryk, når han står på scenen, præcis det samme som for fyrre år siden.
Phil Rudd: Rytmen der bærer præg af et turbulent liv
Trommeslager Phil Rudd er ofte blevet beskrevet som bandets virkelige bankende hjerte, respekteret af musikere verden over for sit utroligt præcise og ubønhørlige, svingende groove. Phils privatliv har dog været fyldt med voldsom dramatik, især i de senere år, hvor han har været involveret i meget alvorlige juridiske problemer og retssager i sit hjemland, New Zealand. Dette yderst turbulente liv har uundgåeligt sat sine tydelige, fysiske spor på hans fremtoning.
I dag ser Phil Rudd markant ældre og langt mere vejrbidt ud end sine kolleger i bandet. Hans ansigt bærer tydelige beviser på et hårdt liv med meget kantede træk, indsunkne kinder og dybe rynker, og hans hår er blevet tyndt, viltert og gråt. Han klæder sig oftest meget afslappet og råt, hvilket blot understreger hans velkendte ‘no-nonsense’ attitude til livet og musikken. På trods af at hans ydre tydeligt afspejler de mange kampe, han har kæmpet med dæmoner og domstole, er der stadig en ukuelig stædighed over ham. Når han endelig sætter sig bag sit elskede trommesæt, gerne med en tændt cigaret hængende nonchalant i mundvigen, falder alt i hak. Hans udseende i dag er et brutalt ærligt billede af en mand, der har været hele vejen igennem maskineriet og overlevet, og som stadig mestrer sit musikalske håndværk til fulde.
Tidligere medlemmer og vigtige vikarer gennem tiden
Gennem de mange årtier har bandet haft flere andre medlemmer inde over, som har efterladt deres uafviselige aftryk på musikhistorien. Chris Slade, den utroligt energiske trommeslager kendt fra “The Razors Edge”-æraen (og musikvideoen til “Thunderstruck”), trådte til igen, da Phil Rudd kæmpede med sine juridiske problemer. Slade er i dag meget let genkendelig, idet han stadig har sit fuldstændig glatbarberede hoved og en usædvanligt solid, robust kropsbygning, selvom han efterhånden er pænt oppe i 70’erne.
Stevie Young, nevø til brødrene Angus og Malcolm, fik den enormt svære opgave at overtage rytmeguitaren efter Malcolms tragiske sygdom og død. Det bemærkelsesværdige er, at Stevie ligner sin afdøde onkel Malcolm i en næsten skræmmende grad. Med sit halvlangt, mørke hår, der nu så småt begynder at gråne i kanterne, og sin meget dedikerede, koncentrerede spillestil stående tilbage ved forstærkerne, holder han Young-familiens musikalske arv stærkt i live. Axl Rose, der opsigtsvækkende trådte til som midlertidig gæstesanger, er også en moderne del af bandets visuelle historie. Axl har ændret sig utroligt meget siden Guns N’ Roses’ vilde storhedstid og fremstår i dag væsentligt tungere og mere sat, men dog stadig med den samme insisterende, rebelske attitude og sin altid karakteristiske bandana.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
- Er Angus Young den eneste oprindelige musiker, der stadig er med? Ja, efter at hans ældre bror Malcolm Young desværre gik bort i 2017, er Angus Young reelt set det eneste tilbageværende medlem fra den allertidligste opstilling, der startede bandet i Sydney i 1973.
- Bruger Angus Young rent faktisk stadig skoleuniform på scenen i dag? Ja, det gør han i høj grad. Selvom han for længst har passeret pensionsalderen, er skoleuniformen en uløselig og ikonisk del af hans scenepersonlighed, og han optræder stort set aldrig live uden den.
- Hvorfor forlod Brian Johnson midlertidigt bandet i 2016? Brian Johnson var hjemsøgt af helbredsproblemer og var simpelthen tvunget til at forlade den daværende turné på grund af en meget overhængende risiko for total og permanent døvhed. Ny, banebrydende in-ear høreteknologi gjorde det dog senere muligt for ham at vende sikkert tilbage.
- Hvordan døde den tidligere sanger Bon Scott? Den enormt karismatiske forsanger Bon Scott døde dybt tragisk i februar 1980 i London som følge af akut alkoholforgiftning, hvorefter fremtiden for bandet var uvis, indtil Brian Johnson kort efter blev rekrutteret.
- Hvem spiller rytmeguitar i bandet nu? Det ansvarsfulde job tilhører Stevie Young, som er nevø til Angus og Malcolm. Han trådte loyalt til, da Malcolm blev for hårdt ramt af demens til at kunne fortsætte, og han spiller med præcis den samme drivende kraft som sin afdøde onkel.
Fremtoningen og kraften bag rockens urokkelige fundament
Når man betragter disse aldrende herrer i dag, bliver det smukt og tydeligt, at de på intet tidspunkt har forsøgt at klamre sig desperat til deres forgangne ungdom. De har ikke tyet til store mængder Botox, kosmetiske operationer eller ekstreme diæter for at skjule tidens naturlige tand, ligesom en lang række af deres jævnaldrende i den globale underholdningsindustri ellers ofte gør. De er derimod ældet som rigtige mænd af en ganske bestemt støbning; mænd der har arbejdet ufatteligt hårdt for deres succes, levet vildt på landevejen og som aldrig nogensinde har gået på kompromis med deres inderste kerneværdier og musikalske integritet.
Deres rynkede ansigter og sølvgrå hår er i dag akkurat ligesom de smukke, ægte slidmærker på en meget gammel, velspillet Fender eller Gibson-guitar – de udstråler og fortæller en historie om ubestridelig ægthed. At se dem indtage en gigantisk stadion-scene i deres nuværende alder er en direkte lektion i menneskelig udholdenhed og rå styrke. De beviser aften efter aften, at tung rockmusik bestemt ikke kun er for de unge og rastløse, men at det i sandhed er en livslang, brændende passion – en ren energi, der ikke bare brænder ud, blot fordi kalenderen ubønhørligt bladrer fremad mod nye årtier. Hvert eneste medlem bærer sin helt egen personlige historie synligt fremme, lige fra den yderst tilbagelænede amerikanske ro hos bassist Cliff, til den lunefulde britiske pub-varme hos Brian, og frem til den fuldstændig utæmmede, vilde australske energi hos evighedsmaskinen Angus. Tilsammen udgør deres nuværende udseende og tilstedeværelse et stolt, levende bevis på, at ægte rock’n’roll aldrig nogensinde dør eller falmer væk – den modnes blot og skifter ydre karakter, mens musikken ufortrødent fortsætter med at ryste selve fundamentet under os alle.
