Når decembermørket for alvor sænker sig over det danske landskab, er der intet, der kan tænde et lys i hjerterne som den rette musik. Musikkens kraft er enorm, og særligt i julemåneden fungerer den som et usynligt bånd, der binder generationer sammen. Det er tonerne af de velkendte melodier, der vækker barndommens hyggelige minder til live, og det er de smukke, poetiske tekster, der minder os om alt det, vi sætter pris på ved denne mørke, men varme årstid. Uanset om sangene spilles sagte i baggrunden under den store bagedag i køkkenet, om de skråles for fuld udblæsning i bilen på vej hjem fra arbejde, eller om de synges flerstemmigt i skæret fra juletræets levende lys, så er de en fuldstændig uundværlig del af den danske julefejring. Gennem mange århundreder har forfattere, digtere og dygtige komponister bidraget til en enorm og rig sangskat. Denne skat spænder utroligt bredt, lige fra de dybt alvorlige og andagtsfulde salmer, der har rødder i kirkerummet, til de lystige, tempofyldte og gakkede viser om snu nisser og dansende julemus. At kende disse sange og synge med på dem i fællesskab er en helt essentiel tradition, der forvandler en almindelig vinteraften til en ægte dansk juleaften fyldt med nærvær, ægte glæde og den verdensberømte julehygge.
Historien bag den rige danske julesangskat
For for alvor at forstå dybden og magien i den danske julemusik, må man dykke en lille smule ned i landets historie. Rigtig mange af de allerstørste og mest elskede julesange og salmer blev skrevet og komponeret i 1800-tallet, en ganske særlig historisk periode, der ofte omtales som den danske guldalder. Det var i netop denne epoke, at indflydelsesrige skikkelser som N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og Peter Faber satte pennen til papiret og skabte tekster, der i dag betragtes som udødelige klassikere. Guldalderen var præget af en enorm opblomstring i den danske nationalfølelse, ligesom der kom et helt nyt og stærkt fokus på kernefamilien og barndommen. Dette nye fokus afspejles utroligt tydeligt i julens tekster. Salmerne fra denne tid har ofte et meget stærkt religiøst og højtideligt fundament, der elegant formidler det klassiske juleevangelium i børnehøjde, mens de lidt nyere og folkelige viser fokuserer meget mere på fantasifulde julenisser, spændingen omkring gaverne og forventningens glæde til den overdådige julemad.
I Danmark har vi desuden en helt unik og charmerende tradition for at rejse os fra bordet og danse i flok om juletræet juleaften. Denne stærke tradition stiller naturligvis nogle helt særlige og praktiske krav til musikken. Man skal nemlig både kunne gå i et roligt, nærmest drømmende tempo til de smukke og tunge salmer, og kort efter kunne løbe syngende og grinende i en lang kæde gennem hele huset til de mere energiske og lystige melodier. Det er netop denne enorme spændvidde og variation, der gør vores nationale julesangskat til noget helt igennem specielt og bevaringsværdigt.
10 udødelige klassikere der hører julen til
Herunder kan du gå på opdagelse i en nøje udvalgt liste over de sange, der uden sammenligning oftest klinger i de danske stuer, når kalenderen endelig viser slutningen af december. Dette brede udvalg dækker alle aspekter af højtiden, lige fra de smukke, tænksomme salmer til de energiske og underholdende børnesange.
1. Højt fra træets grønne top
Dette er uden tvivl en af de mest ikoniske og udbredte julesange i Danmark. Den velskrevne tekst er forfattet af Peter Faber i 1846, mens den utroligt fængende melodi er komponeret af Emil Horneman. Det fantastiske ved Højt fra træets grønne top er, at den giver læseren og sangeren et ekstremt detaljeret og utroligt charmerende indblik i en klassisk borgerlig juleaften i 1800-tallets København. Versene fungerer som en lille hyggelig fortælling, hvor man præsenteres for hele familien, lige fra lille Henrik, der begejstret får en fane, til Hanne, der stolt får en flot hue. Sangen er en fuldstændig fast bestanddel af turen rundt om juletræet og synges ofte med stor og smittende entusiasme af alle aldre.
2. Glade jul, dejlige jul
Der er her tale om en dansk udgave af en oprindeligt østrigsk julesang, der i sit hjemland er kendt som “Stille Nacht, heilige Nacht”. Det er B.S. Ingemanns mesterlige og poetiske danske gendigtning fra 1850, der har gjort den til et fast, urokkeligt og dybt rørende indslag i den danske jul. Denne storslåede sang er selve indbegrebet af ægte julefred. Når hele familien samles i stuen, og tempoet skal helt ned efter den tunge mad, er Glade jul, dejlige jul altid det absolut perfekte valg. Den blide, vuggende melodi og den dybt poetiske tekst om englenes smukke sang og hyrdernes glæde formår altid at skabe en stille, magisk stund foran det lysende og pyntede juletræ.
3. Det kimer nu til julefest
N.F.S. Grundtvig, der med rette anses for at være en af Danmarks allerstørste og mest produktive salmedigtere, skrev denne mageløse og kraftfulde salme helt tilbage i 1817. Med melodien komponeret smukt af C. Balle, inviterer sangen i overført betydning kirkeklokkernes enorme klang direkte ind i den hyggelige stue. Teksten er en glædesfyldt og bastant proklamation af selve julens grundlæggende budskab. Rigtig mange danske familier har i dag som fast tradition at synge netop denne salme som en af de allerførste, når de tager hinanden i hænderne og danner en tæt kreds om juletræet, da den med sin opbyggelige og storslåede tone slår den helt rigtige juleakkord an fra starten.
4. Dejlig er jorden
Selvom det oprindeligt er en gammel tysk pilgrimssang kendt under navnet “Schönster Herr Jesu”, er B.S. Ingemanns fremragende danske tekst fra 1850 blevet et fuldstændig uundgåeligt mesterværk, når danskerne fejrer jul. Dejlig er jorden synges utroligt ofte som den allersidste og afsluttende sang rundt om juletræet. Dens stærke budskab om de forskellige slægters gang, den ubegribelige skønhed i verden og sjælens dybe fred vækker ofte utroligt stærke følelser hos dem, der synger med. Det er på ingen måde usædvanligt, at der under de allersidste strofer fældes en lille, rørt tåre i øjenkrogen hos både store og små, når tonerne fra denne majestætiske salme langsomt dør ud i rummet.
5. På loftet sidder nissen med sin julegrød
Når de seriøse og højtidelige salmer er sunget færdige, er det ofte tid til at skrue mærkbart op for tempoet og den fysiske aktivitet, og her er Margrethe Munthes evige klassiker fra 1911 et helt stensikkert og elsket hit. Sangen fortæller den særdeles fornøjelige og tegnefilmsagtige historie om nissen, der desperat og vredt forsøger at spise sin søde julegrød i fred for de nysgerrige og sultne rotter. Den er helt enormt elsket af børnene, da teksten direkte opfordrer til indlevende mimik og teater, mens man går rundt om træet. Her skifter man ubesværet mellem at “nikke og spise” og at stampe hårdt og truende i gulvet, hvilket altid fremkalder højlydte grin og løfter hele stue-stemningen til nogle helt nye højder.
6. Søren Banjomus
Den legendariske sanger Otto Brandenburg introducerede helt tilbage i 1969 danskerne for julehittet Søren Banjomus, og lige siden den udgivelse har denne lystige sang været et utroligt friskt og swingende pust i den traditionelle julemusik. Den lidt gakkede sang handler i alt sin enkelthed om de små mus’ helt egen hemmelige julefest, hvor den seje mus Søren spiller ivrigt på sin lille banjo til den helt store guldmedalje. Med sit utroligt fængende omkvæd og sine let jazzede rytmer adskiller den sig helt markant fra de gamle og tunge 1800-tals salmer, men netop derfor er den med til at skabe en herlig, uformel og stærkt festlig julestemning for især den yngre del af familien.
7. Kender I den om Rudolf
Den hjertevarme historie om rensdyret Rudolf med den meget røde og lysende tud er oprindeligt en stor international favorit, men den er med tiden blevet adopteret med utroligt stor kærlighed her i Danmark, ikke mindst takket være Poul Sørensens blændende og mundrette danske oversættelse. Børn i alle aldre elsker den rørende fortælling om den lille, lidt udstødte ren, der i sidste ende ender med at redde hele juleaften for alverdens børn, fordi hans mærkværdige, lysende næse kan vise vej for selveste julemanden gennem den tykke, mørke tåge. Det er en moderne og letfordøjelig klassiker, der lynhurtigt får smilene frem og minder os alle om, at vores forskelligheder meget vel kan vise sig at være vores absolut største styrker.
8. Et barn er født i Betlehem
Dette er ganske givet en af de absolut ældste julesalmer, vi overhovedet kender til, og dens dybe rødder strækker sig faktisk helt tilbage til den mørke middelalder. N.F.S. Grundtvig overtog og bearbejdede teksten med stor succes i 1820, og den kendes i dag især på sin enormt simple, men ufatteligt iørefaldende og rytmiske melodi. Salmen fortæller utroligt pædagogisk og meget smukt hele historien om Jesu fødsel i den lille stald. Da sangen rummer rigtig mange vers, har man i de fleste familier truffet et fornuftigt og forudgående valg om udelukkende at synge et bestemt, udvalgt antal af disse vers for at sikre, at børnenes ben ikke bliver alt for trætte, inden gaverne endelig skal fordeles og pakkes op.
9. Julen har bragt velsignet bud
Her er der endnu en gang tale om et rendyrket mesterværk signeret af B.S. Ingemann, denne gang fra året 1839, og sat sammen med en utroligt smuk og vuggende melodi af komponisten C.E.F. Weyse. Denne skønne sang er særligt kendt for at indfange den boblende glæde, uskyldighed og dirrende forventning, der i december måned særligt findes hos børnene. Teksten kredser enormt meget om barnets umiddelbare og uforfalskede begejstring for det strålende juletræ og den store fest. Den maler et fantastisk og næsten fysisk billede af den ægte juleglæde, og man kan næsten dufte granen og høre lyden af børnelatter, når man i stilhed lytter til dens utroligt smukke og gennemførte strofer.
10. Nu er det jul igen
Absolut ingen dansk juleaften er helt fuldendt uden den totalt kaotiske, stærkt pulserende og yderst underholdende tradition med at skråle Nu er det jul igen i vilden sky. Dette er afgjort ikke en sang, der inviterer til dyb eftertænksomhed og ro, men det er derimod en sang, der kræver gode benmuskler og masser af kondition. Det er, traditionen tro, startskuddet til en vild kædedans, hvor hele familien hånd i hånd spurter halsbrækkende gennem husets forskellige stuer, ud i den kolde gang, måske en hurtig tur omkring spisebordet og til allersidst ind tilbage til juletræet. Sangen symboliserer på den allerfineste vis overfloden af barnlig energi, tilfredsheden efter den alt for store julemiddag og en helt igennem forløsende glæde, umiddelbart inden de mange julegaver endelig skal deles rundt.
Skab den fuldendte oplevelse med fællessang og traditioner
Udover selve de smukke sange er den specifikke måde, vi i fællesskab synger dem på, utroligt afgørende for den samlede danske juleoplevelse. Det er en rigtig flot og hyggelig tradition at have små, hjemmelavede trykte sanghæfter liggende klar til alle gæster. På den måde er man helt sikker på, at selvom man måske i løbet af året har glemt de sværeste og mest dunkle vers fra salmerne, kan man stadig uproblematisk synge med af fuld hals. Sådanne små, personlige sanghæfter går meget ofte i arv i familierne fra år til år. Med tiden bliver de fyldt med charmerende stearinpletter, små kaffepletter og fine kruseduller fra familiens alleryngste medlemmer, og de fungerer dermed som et stærkt historisk vidnesbyrd om mange års fantastiske og vellykkede juleaftener.
For at sikre, at julesangen bliver en utvivlsom og stor succes for hele familien, store som små, er her et par simple og afprøvede råd:
- Lav jeres helt egne sanghæfter: Udvælg altid på forhånd de sange, der passer bedst til præcis jeres familie, og print flotte hæfter, der nemt kan gemmes i en skuffe og bruges om og om igen år efter år.
- Bland repertoiret klogt: Sørg altid for at have en utrolig god fordeling af de mere stille og tænksomme salmer og de meget aktive, sjove børnesange for at holde motivationen og gejsten oppe hos familiens alleryngste.
- Demokratiser valget af sange: Lad alle tilstedeværende, lige fra de ældste bedsteforældre til de mindste børn, skiftes til frit at vælge, hvad den næste sang i rækken skal være.
- Accepter de falske toner: Husk for alt i verden på, at julen handler allermest om hygge og ægte hjerterum, og slet ikke om at bestå en svær optagelsesprøve til et professionelt kor. Syng højt, falsk og med en ubegribelig glæde!
Ofte stillede spørgsmål om danske julesange
Hvilken dansk julesang er egentlig den ældste?
Blandt de kernesange, vi oftest står og synger i dag, er Et barn er født i Betlehem bestemt en af dem med de allermest udtalte historiske rødder, da selve dens oprindelse sporer direkte tilbage til en gammel latinsk hymne helt tilbage fra middelalderen. Ser vi udelukkende på de danske forfatteres sange, er det især Grundtvigs og Ingemanns fantastiske tekster fra begyndelsen og midten af 1800-tallet, der udgør det absolutte fundament for den stærke danske tradition omkring det grønne juletræ.
Hvor mange sange synger man typisk rundt om træet juleaften?
Dette magiske tal varierer enormt meget fra familie til familie og afhænger ofte af alderen på de tilstedeværende. Nogle steder nøjes man med at synge tre til fire sange, inden de små børns tålmodighed ganske enkelt slipper op på grund af den lokkende udsigt til gaverne under træet. I andre mere tålmodige og sangglade familier kan der uden problemer synges op mod otte til ti sange, før man lader roen falde over stuen. Et utroligt godt og velfungerende gennemsnit, der flot tilgodeser både den stolte tradition og de utålmodige sjæle, ligger ofte omkring fire til seks velvalgte sange.
Hvem var N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann i relation til vores julemusik?
Disse to produktive herrer er uden tvivl enorme giganter i den danske kultur- og litteraturhistorie. Grundtvig var blandt andet præst, engageret forfatter og en fabelagtig digter, og han står bag en meget lang række af de tunge kirkelige salmer, vi synger, ofte stærkt præget af en enorm teologisk kraft og en meget folkelig tilgang til religionen. B.S. Ingemann, som desuden var en nær ven af Grundtvig, er derimod i dag særligt kendt for sine utroligt blide og hjertelige salmer, der skaber nogle af de mest følelsesladede øjeblikke, vi overhovedet kan opleve til jul i Danmark.
Skal man stå i en helt bestemt rækkefølge, når man går om juletræet?
Der findes absolut ingen faste, nedskrevne regler i loven for, hvordan man præcist stiller sig omkring juletræet i stuen, men det er anset som utrolig god og kærlig skik at fordele børn og voksne skiftevis, så alle uden problemer kan nå at holde hinanden solidt i hænderne. Nogle traditionsbundne familier sætter en stor ære i at holde om træet i en fuldendt, lukket og perfekt cirkel. Hvis der mod forventning ikke er nok personer i stuen til at nå hele vejen rundt om træet, tager man blot ufortrødent hinanden i hænderne i en åben og hyggelig “hestesko” og går langsomt og taktfast rundt alligevel.
Gør sangskatten til en del af jeres fremtidige juleminder
At samles i flok om de utallige kendte, danske juletoner er så uendeligt meget mere end blot en triviel og rituel pligt, der skal overstås for at komme til gaverne; det er en direkte og smuk hyldest til selve fællesskabet og familiebåndene. Hver eneste gang vi åbner munden og synger de efterhånden over hundrede år gamle ord, puster vi i realiteten nyt og varmt liv i en utroligt stærk, dansk kulturarv. Musikken fungerer som en tryg, varm havn i en ellers stressende og travl måned, og den tvinger os heldigvis til at lægge vores lysende telefoner, hverdagsplaner og trivielle bekymringer fra os for en stund. I stedet ser vi for alvor hinanden i øjnene, smiler stort og lytter i det blafrende og varme skær fra juletræets dryppende stearinlys.
Hvad enten du personligt foretrækker den meget højtidelige, spirituelle ro i en gammel og traditionel salme, eller du hælder mere til de drilske, tempofyldte og grinende vers om den vrede julenisse oppe på det kolde loft, er der altid god plads til, at I kan skabe jeres helt egne og unikke traditioner hjemme i stuen. I kan med fordel overveje at tage en helt ny sang ind i familiens faste repertoire i år, eller måske gøre en ihærdig indsats for at genopdage et af de næsten glemte og oversete vers fra en af de store klassikere. I sidste ende er det allervigtigste slet ikke, om de mange toner rammes helt rent, eller om alle kan huske hvert evigt eneste ord perfekt udenad fra start til slut. Det fuldstændigt essentielle er og bliver den fælles og nærværende oplevelse. Når de mange forskellige stemmer, fuldstændig uanset alder, baggrund og musikalitet, smelter uløseligt sammen under de grønne grenene på det smukt pyntede grantræ, opstår der gang på gang en helt særlig, ubeskrivelig julemagi. En magi, der utvivlsomt varmer i brystet, længe efter, at det allersidste lille lys på juletræet endegyldigt er brændt ned.
