Søren Huss’ kæreste fortæller: Sådan er vores liv sammen

Søren Huss er en af Danmarks mest elskede og hudløst ærlige sangskrivere, og gennem årene har han inviteret lytterne helt ind i sit inderste følelsesunivers. Fra den stormende succes i rockbandet Saybia til hans dybt anmelderroste og personlige solokarriere har hans stemme været et anker for utallige mennesker, der har oplevet sorg, tab og fornyet håb i deres egne liv. Det er ingen hemmelighed, at den fynske musiker selv har været igennem voldsomme og livsændrende tragedier. Herunder tabet af sin daværende kæreste i en tragisk ulykke i 2007 samt hans åbne og svære kamp mod en alvorlig depression i 2021. Derfor har offentlighedens interesse for hans velbefindende, hans musik og hans liv bag scenen altid været enorm. Nu træder en af de absolut vigtigste personer i hans liv frem og sætter ord på den hverdag, der udspiller sig, når scenelyset slukkes, og hverdagens rutiner tager over. At åbne op om et liv med en offentlig person, der bærer på så meget psykologisk og følelsesmæssig bagage, kræver et enormt mod. Fortællingen fra hans kæreste giver et sjældent, intimt og meget rørende indblik i et parforhold, der er bygget på dyb respekt, stor tålmodighed og en ukuelig kærlighed til livet på trods af dets uundgåelige skyggesider.

Et nyt fundament bygget på tillid og accept af fortiden

At træde ind i et intimt forhold med et menneske, der har oplevet den ultimative sorg, er en kompleks og ofte overvældende opgave. Søren Huss mistede i 2007 sin kæreste Camilla, som er mor til hans datter Ronja, i en forfærdelig højresvingsulykke i Valby. Denne hjerteskærende begivenhed har uundgåeligt formet ham som både menneske, far og kunstner. Hans nuværende kæreste fortæller ærligt om, hvordan det har været at navigere i et parforhold, hvor sorgen for altid vil have en naturlig plads i bagagen. Det har for hende aldrig handlet om at erstatte det, der var, eller at forsøge at glemme fortiden. Tværtimod handler deres succes som par om at skabe plads til hele mennesket, inklusiv de ar på sjælen, der aldrig helt forsvinder.

I deres forhold er der etableret en grundlæggende accept af, at visse dage i sagens natur er tungere end andre. Denne rummelighed har været helt afgørende for at skabe et trygt og fremtidssikret miljø. Hun beskriver en dynamik, hvor åben kommunikation er nøgleordet. Når minderne fylder for meget, eller når den melankoli, som Søren ofte kanaliserer direkte ud i sin musik, tager overhånd i privaten, fungerer hun som en fast, jordbunden klippe. Det kræver en stærk indre selvtillid og en kæmpemæssig portion empati at kunne elske en mand, hvis livshistorie er så uløseligt forbundet med landskendt tab. Men det er netop denne fælles dybde og vilje til at stå i det svære sammen, der gør deres bånd unikt, ægte og usædvanligt stærkt.

Hverdagen bag den kendte facade og kampen mod mørket

I foråret 2021 blev det nødvendigt for Søren Huss at trække stikket fuldstændig fra musikken og offentlighedens nysgerrige blikke på grund af en massiv og invaliderende depression. Alle turnéer og koncerter blev aflyst på ubestemt tid, og guitaren blev bogstaveligt talt lagt på hylden. I denne mørke periode spillede hans kæreste en helt afgørende rolle i hans bedringsproces. At navigere i et hjem ramt af psykisk sygdom er opslidende, og hun fortæller nu om de uger og måneder, hvor fremtiden syntes uoverskuelig, og hvor fokus udelukkende var på at få overlevelsen og hverdagen til at hænge sammen med de mindst mulige skridt.

At være pårørende til et menneske med en svær depression er en udmattende proces, som ofte er underbelyst i medierne. I deres tilfælde krævede det en radikal ændring af hverdagens normale struktur. De valgte bevidst at isolere sig fra pressens søgelys og i stedet fokusere benhårdt på de helt basale ting i tilværelsen. Tilgangen var systematisk og kærlig, og de gjorde brug af flere konkrete tiltag for at genskabe balancen:

  1. Etablering af faste daglige rutiner: Det indebar at stå op på præcis samme tid hver dag, insistere på at spise sunde, nærende måltider og sørge for at komme ud i dagslyset, selv på de morgener, hvor energien føltes fuldstændig drænet.
  2. Naturen som mental terapi: De prioriterede lange gåture i skoven og ved de danske kyster uden forstyrrelser fra smartphones, nyheder eller omverdenens konstante forventninger.
  3. Accept af professionel hjælp: En dyb anerkendelse af, at kærlighed alene sjældent kan kurere klinisk psykisk sygdom. Terapeutisk og medicinsk støtte blev accepteret som en livsnødvendighed frem for et nederlag.
  4. Reduktion af forventninger: Kunsten at tage én dag ad gangen og lære at fejre de allermindste sejre i hverdagen, som for eksempel at brygge en god kop kaffe eller blot lytte til et stykke musik sammen i stilhed.

Balancen mellem musikkarriere og det hellige private rum

Det er uundgåeligt, at musikken flyder som en naturlig og pulserende åre i deres fælles hjem. Men netop fordi musikken og privatlivet er så tæt flettet sammen, er det blevet essentielt for dem at trække en usynlig, men markant grænse mellem Søren Huss som offentlig kunstner og som privatlivets partner. Kæresten beskriver levende, hvordan sange ofte opstår helt spontant ved klaveret i stuen, og hvordan hun af og til får privilegiet af at blive den allerførste lytter og kritiske sparringspartner til nye melodier og hudløse tekster. Denne kreative proces er fantastisk smuk at overvære, men den kan også være enormt altfortærende, hvis der ikke sættes grænser.

For at bevare et sundt og langtidsholdbart parforhold har de gjort en stor dyd ud af at have zoner og tidspunkter, hvor musikbranchen simpelthen ikke har adgang. Det betyder, at når der holdes fri i hjemmet, så holdes der reelt fri. Aftensmåltiderne bruges sjældent på at diskutere pladesalg, musikanmeldelser, management eller kommende turnéplaner. I stedet fokuserer de bevidst på de samme dagligdags emner som alle andre par: madlavning, huslige gøremål, verdenssituationen og nærværet med familie og venner. Denne klare opdeling giver plads til, at Søren kan lade sine batterier helt op i trygge rammer. Samtidig sikrer det, at hans partner ikke blot bliver en assistent i hans store karriere, men forbliver hans ligeværdige kæreste og uundværlige livsvidne.

Sammenbragte familier og kærlighedens komplekse puslespil

At skabe et velfungerende liv sammen indebærer meget mere end blot to menneskers forelskelse; det handler i høj grad også om at samle trådene i en moderne, sammenbragt familie. Sørens datter, Ronja, var ganske lille, da hendes mor gik bort, og Søren har siden den skæbnesvangre dag opdraget hende og gjort alt for at give hende et stærkt fundament præget af tryghed og kærlighed. Når man som ny partner træder ind i en familiekonstellation, der bærer på så stærk og alvorlig en forhistorie, kræver det både stor takt, diskretion og fintfølenhed.

Kæresten fortæller varmt om den bevidst forsigtige og langsomme tilgang til at opbygge et tillidsfuldt forhold til hans datter, og til langsomt at finde og definere sin egen rolle i hjemmet. Det har været utroligt vigtigt for hende at være en støttende og kærlig voksenfigur, helt uden at forsøge at overtage rollen som mor. Processen med at lade to forskellige verdener smelte sammen tager tid, og de har klogeligt valgt at lade tingene udvikle sig organisk og i deres helt eget, rolige tempo. Dette harmoniske og respektfulde familieliv danner i dag rammen om en enormt rolig og stabil base. En base, hvor fortidens ar bliver dybt respekteret, samtidig med at nye, lyse og livsbekræftende minder skabes i fællesskab hver eneste dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor tog Søren Huss en længere pause fra musikken i 2021?

Søren Huss annoncerede i starten af 2021, at han var blevet ramt af en svær og invaliderende depression. Den mentale tilstand førte til, at han aflyste alle sine planlagte koncerter og trak sig fuldstændig tilbage fra offentligheden. Pausen var nødvendig for at han kunne fokusere hundrede procent på sin mentale sundhed, modtage den rette behandling og få ro sammen med sin nærmeste familie.

Taler Søren Huss åbent om sit privatliv i sin musik?

Ja, Søren Huss er almindeligt kendt for at bruge sine egne, ofte meget personlige livserfaringer i sine tekster. Hans første, enormt roste soloalbum handlede i meget høj grad om sorgen, chokket og meningsløsheden efter det pludselige tab af sin kæreste. Også hans nyere musik reflekterer tæt over hans personlige kampe, familieliv, kærligheden i en moden alder og processen med at finde langsomt tilbage til livet og lyset efter en dyb depression.

Hvordan beskytter parret deres privatliv mod mediernes opmærksomhed?

Parret værner usædvanligt stærkt om deres privatliv ved helt bevidst at udvælge, hvilke røde løbere og begivenheder de deltager i, og hvilke få interviews de stiller op til. De deler yderst sjældent private detaljer på platforme som Instagram eller Facebook, og de sørger for, at deres fælles hjem er en lukket, fredelig base, hvor den nysgerrige presse og offentligheden generelt ikke har nogen form for adgang.

Hvilken indflydelse har kæresten på Søren Huss’ kreative arbejde?

Selvom det unægtelig er Søren, der ene og alene skriver og komponerer musikken, fungerer hans kæreste meget ofte som en vigtig, ærlig og utrolig tryg sparringspartner på hjemmefronten. Hendes konstante støtte og rolige tilstedeværelse giver ham den nødvendige ro og psykologiske tryghed til at kunne dykke helt ned i de dybe, mørke og ofte meget sårbare følelser, som hans smukkeste sange er bygget af.

Fokus på mental sundhed og livets daglige rytme

Et af de absolut mest markante aspekter ved deres stærke forhold er deres kompromisløse og fælles tilgang til mental sundhed. Det er med tiden blevet et centralt, fælles projekt for dem begge at sørge for, at sindet holdes nøjagtig lige så sundt, plejet og i balance som den fysiske krop. Gennem de svære, mørke perioder har de sammen opbygget en omfattende og yderst effektiv værktøjskasse fyldt med strategier til at modvirke stress, udbrændthed og snigende mørke tanker i hverdagen. Det indebærer blandt andet en utrolig høj grad af daglig selvrefleksion og evnen til at kunne sige klart og tydeligt fra over for udefrakommende pres og urimelige forventninger fra branchen.

Parret anerkender dybt vigtigheden af åbenhjertige og til tider svære samtaler. Mens mange par måske fejlagtigt forsøger at undgå de tunge emner for blot at bevare en overfladisk god stemning, er filosofien i deres hjem stik modsat. Ved netop systematisk at italesætte frygt, tristhed, træthed og bekymringer højt, lang tid før de vokser sig uoverskuelige og problematiske, formår de i fællesskab at afværge mange potentielle kriser. Denne sunde praksis betyder i hverdagen, at de ofte tager sig tid til at evaluere deres uge og nøje planlægger deres tid fremover, så der altid er garanteret lommer af fuldstændig ro og restitution.

  • Aktiv lytning: At være fuldt til stede i samtaler, uden skærme eller afbrydelser.
  • Grænsesætning: At turde sige nej til sociale arrangementer, når det mentale overskud ikke rækker.
  • Fælles interesser: At dyrke hobbyer sammen, der ikke har relation til musik eller offentligt liv, såsom havearbejde, læsning eller madlavning.

Det at lytte aktivt og empatisk til hinandens inderste behov og reelt at anerkende egne menneskelige grænser, har over tid skabt en ubrydelig alliance. Det er en alliance, der strækker sig langt ud over blot den klassiske, romantiske kærlighed; det er blevet et ægte og ligeværdigt livspartnerskab. Deres bevidste tilgang har ikke blot styrket deres indbyrdes, intime relation markant, men det har også haft en meget mærkbar og enormt positiv effekt på hele deres omgangskreds. Nære venner og tætte familiemedlemmer lader sig i stigende grad inspirere af deres kompromisløse dedikation til ærlighed og mental ro. Når livets uundgåelige udfordringer melder sig, ved de nu med usvigelig sikkerhed, at deres fælles fundament holder. De har nemlig brugt utallige timer, tårer og snakke på at bygge det af et solidt materiale, der kan tåle tilværelsens absolut hårdeste storme. Denne dybfølte og bevidste livsstil beviser med al tydelighed, at det rent faktisk er muligt at rejse sig fra de dybeste livskriser, såfremt man er villig til at arbejde hårdt for balancen og evner at dele sine tungeste byrder med dem, der står én aller nærmest.