Scarlet Pleasure er ikke bare et band; de er blevet lydsporet til en hel generations ungdom i Danmark. Fra de første spæde toner i radioen til de massive festivalscener på Roskilde og Smukfest, har trioen formået at skabe en unik niche, hvor solrig pop møder melankolsk R&B og funkede rytmer. Men selvom hits som “What A Life”, “Deja Vu” og “Limbo” har braget ud af højtalerne til utallige privatfester og studenterkørsler, er det de færreste, der kender dybden af historien bag de tre barndomsvenner, der udgør gruppen. Deres rejse er en fortælling om venskab, stilsikkerhed og en kompromisløs tilgang til at skabe musik, der både kan danses til og føles dybt ind i sjælen. Her dykker vi ned i personlighederne bag instrumenterne og ser nærmere på dynamikken mellem Emil Goll, Joachim Dencker og Alexander Malone.
Historien om et livslangt venskab
Før de store scener og de gyldne plader, startede det hele i en helt anden skala. Historien om Scarlet Pleasure er fundamentalt set historien om tre drenge fra Gentofte, der fandt sammen gennem en fælles passion for musikken. Det er sjældent at se bands, der holder sammen i så mange år, og hemmeligheden ligger ofte i, at relationen stikker dybere end blot det professionelle samarbejde. Emil, Joachim og Alexander har kendt hinanden, siden de var ganske unge, og den fælles opvækst har skabt et bånd, der er tydeligt, når man ser dem optræde.
I de tidlige år eksperimenterede de med forskellige genrer og udtryk. De var inspireret af 90’ernes popkultur, gamle funk-ikoner og en god portion amerikansk R&B. Denne blanding af nostalgi og moderne produktion blev senere deres varemærke. Det var dog ikke en succes over natten. De brugte år på at finde deres helt egen lyd, og en tur til New York blev en afgørende katalysator for deres karriere. Det var her, de for alvor fandt ind til den kerne, der i dag definerer Scarlet Pleasure: en blanding af international storhed og dansk jordnærhed.
Emil Goll: Den karismatiske frontfigur
Når man taler om Scarlet Pleasure, er det umuligt ikke at starte med manden i front, Emil Goll. Som forsanger er han bandets ansigt udadtil, og hans vokal er uden tvivl en af de mest genkendelige i moderne dansk popmusik. Emils stemme besidder en sjælden elasticitet; han kan bevæge sig ubesværet fra dybe, messende vers til den lyse, luftige falset, der har karakteriseret sange som “The Strip” og “Windy”.
Mere end bare en sanger
Emil Goll er dog mere end blot en dygtig sanger. Han er en performer af guds nåde. Hans scenetilstedeværelse er ofte beskrevet som elektrisk, og han formår at inddrage publikum på en måde, der får selv de bagerste rækker til at føle sig som en del af festen. Hans stil er ofte flamboyant og modebevidst, hvilket har gjort ham til et stilikon for mange unge mænd. Tekstmæssigt trækker Emil ofte på personlige oplevelser, relationer og den svære balance mellem ungdommens eufori og voksenlivets alvor. Det er denne ærlighed i leveringen, der gør, at lytteren tror på hvert et ord, han synger.
Alexander Malone: Bassisten med det kølige overblik
På bassen finder vi Alexander Malone, der ofte fungerer som det rolige, men absolut essentielle anker i gruppens lydbillede. I en genre som funk og R&B, hvor “groovet” er altafgørende, spiller bassisten en hovedrolle, og Malone mestrer denne disciplin til perfektion. Hans basspil er aldrig prangende for blot at være prangende; det er melodisk, rytmisk og danner den bund, som resten af musikken svæver ovenpå.
Visuelt og attitudemæssigt tilføjer Alexander en anden dimension til bandet. Hvor Emil ofte er den udadvendte entertainer, repræsenterer Alexander en form for “coolness” og mystik. Han er kendt for sin sikre smag og bidrager i høj grad til bandets samlede æstetik. Det siges ofte, at bassisten og trommeslageren er bandets hjerte, og sammenhængen mellem Alexanders baslinjer og trommerne er det, der får folk til at bevæge sig, ofte uden at de selv lægger mærke til det.
Joachim Dencker: Motoren bag rytmen
Trioen fuldendes af Joachim Dencker bag trommerne. Uden en solid rytmisk rygrad falder popmusik fra hinanden, og Joachim leverer netop den præcision og energi, der kræves for at løfte Scarlet Pleasures sange fra gode melodier til dansehits. Hans spillestil er stram og teknisk dygtig, men altid med en organisk fornemmelse, der forhindrer musikken i at lyde for maskinel eller overproduceret.
Det visuelle øje
Joachim Dencker er også kendt for at have en stor finger med i spillet, når det gælder bandets visuelle identitet. I en tid, hvor musik også skal ses på Instagram, YouTube og TikTok, er det visuelle udtryk næsten lige så vigtigt som lyden. Scarlet Pleasure har altid været kendt for deres gennemførte musikvideoer og cover-art, og her spiller Joachim en central rolle. Han forstår vigtigheden af, at billedsiden understøtter den stemning, musikken skaber. Samspillet mellem hans rytmiske forståelse og visuelle sans gør ham til en uundværlig del af gruppens kreative maskinrum.
Gennembruddet og “Druk” effekten
Selvom bandet havde stor succes med deres debut-EP og efterfølgende hits, ramte de et helt nyt niveau af berømmelse med sangen “What A Life”. Sangen blev valgt som det centrale nummer i Thomas Vinterbergs oscarvindende film Druk (internationalt kendt som Another Round). Scenen, hvor Mads Mikkelsen danser en frihedssøgende og desperat dans til tonerne af Scarlet Pleasure, gik verden rundt.
Dette øjeblik cementerede bandets status, ikke bare i Danmark, men internationalt. Det viste, at deres musik rummer en dobbelthed: det er festmusik, ja, men der ligger en underliggende melankoli og en erkendelse af livets forgængelighed, som filmen ramte perfekt ned i. For de tre medlemmer betød det, at deres musik pludselig blev analyseret og nydt af et publikum, der var langt bredere end deres oprindelige unge fanskare.
En diskografi præget af hits
For at forstå bandets omfang er det værd at kigge på de numre, der har defineret deres karriere. De har formået at genopfinde sig selv flere gange, fra den tidlige soul-lyd til mere elektroniske og eksperimenterende produktioner. Nogle af de mest markante udgivelser inkluderer:
- The Strip (2014): EP’en der startede det hele med storby-vibes.
- Heat (2015): Hittet der for alvor fik Danmark til at lytte.
- Limbo (2017): En landeplage, der viste en mere tropisk og let side af bandet.
- Deja Vu (2017): En nostalgisk hymne, der stadig spilles flittigt i radioen.
- What A Life (2020): Det internationale gennembrud via filmen Druk.
- Pompeii (2022): Et album der viser en mere moden og reflekterende side af trioen.
Ofte stillede spørgsmål om Scarlet Pleasure
Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som fans og nye lyttere ofte søger efter, når de vil vide mere om trioen.
Hvor kommer medlemmerne af Scarlet Pleasure fra?
De tre medlemmer, Emil Goll, Joachim Dencker og Alexander Malone, kommer alle fra Gentofte nord for København. De har kendt hinanden siden deres tidlige skoleår, hvilket bidrager til deres tætte sammenhold.
Hvilken genre spiller Scarlet Pleasure?
Deres musikstil er svær at sætte i én enkelt boks, men den beskrives oftest som en blanding af pop, R&B, funk og soul. De henter stor inspiration fra 80’ernes og 90’ernes musikscene, men med en moderne, nordisk produktion.
Skriver de selv deres sange?
Ja, bandet er dybt involveret i sangskrivningsprocessen. Emil Goll står ofte for teksterne, mens kompositionerne og produktionen sker i et tæt samarbejde mellem alle tre medlemmer og deres faste producer, David Mørup, som ofte kaldes det “fjerde medlem”.
Er Scarlet Pleasure kendt uden for Danmark?
Ja, især efter succesen med filmen Druk, hvor deres sang “What A Life” spillede en hovedrolle, har de opnået opmærksomhed i udlandet, særligt i Europa og USA.
Udviklingen mod en mere moden lyd
Ser man på Scarlet Pleasures seneste udgivelser, såsom albummet Pompeii, tegner der sig et billede af et band, der ikke er bange for at blive voksne. Hvor de tidlige år var præget af en jagt på den evige fest og den perfekte “nat i byen”-stemning, er teksterne og lyden begyndt at reflektere over andre emner. De synger nu også om klimaangst, om at se verden ændre sig, og om at finde fodfæste i et voksenliv, der ikke altid er en dans på roser.
Denne udvikling er essentiel for bandets overlevelse. Mange popbands forsvinder, når ungdommens energi ebber ud, men Emil, Joachim og Alexander har formået at lade deres musik vokse sammen med dem selv og deres publikum. De tør tage chancer, som da de udgav sange, der var mindre radiovenlige men mere kunstnerisk ambitiøse. Det vidner om tre musikere, der tager deres håndværk seriøst, og som stadig har en nysgerrighed på, hvad de kan drive det til sammen. Uanset om fremtiden byder på flere store radiohits eller mere eksperimenterende albums, står det klart, at de tre venner fra Gentofte har sat et uudsletteligt aftryk på dansk musikhistorie.
