Sangtekst: I Østen stiger solen op – Nanna Lüders Jensen

Der findes næppe noget stykke musik eller lyrik, der vækker så stærke og umiddelbare følelser i den danske folkesjæl som B.S. Ingemanns udødelige morgensalme. Selvom teksten oprindeligt blev skrevet i midten af 1800-tallet, har den formået at holde sig relevant gennem århundreder. Når mange i dag søger specifikt efter sangtekster i forbindelse med Nanna Lüders Jensen (ofte blot kendt som Nanna), skyldes det hendes rørende og nærværende fortolkning, der har givet salmen nyt liv for yngre generationer og cementeret dens plads uden for kirkerummet. Hendes klare stemme og enkle arrangement gør, at teksten fremstår knivskarpt, hvilket minder os om, hvorfor netop denne sang er kernen i den danske sangskat.

Den fulde sangtekst til I Østen stiger solen op

Herunder finder du de komplette syv vers, som udgør den fulde tekst. Det er værd at bemærke, at Nanna Lüders Jensens indspilning følger den klassiske struktur, hvilket gør den ideel at synge med på, uanset om man befinder sig til morgensang på en skole, i kirken eller lytter derhjemme.

I Østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer os en hilsen tyst
fra lyset, hvor vi gå.

Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.

Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.

Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
Den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.

Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak for lysets gave,
for lyset fra Guds eget hjem,
som skinner i vor have!

Thi nu er hver en morgenstund
på jorden Paradis,
når lyset brænder i vor mund
med lov og tak og pris.

Historien bag mesterværket

For at forstå dybden i den tekst, som Nanna så smukt fortolker, må man kigge tilbage til 1837. Det var her, Bernhard Severin Ingemann skrev digtet som en del af samlingen Morgensange for Børn. Det er en vigtig detalje, at sangen oprindeligt var tiltænkt børn. Ingemann havde en unik evne til at formidle store, teologiske begreber som opstandelse, tro og Guds nærvær i et sprog, der var blottet for tung dogmatik. I stedet brugte han naturens egne billeder – solen, lyset og morgenen – til at fortælle historien.

Melodien, som er uadskillelig fra teksten, blev komponeret af C.E.F. Weyse samme år. Weyse og Ingemann havde et tæt og produktivt samarbejde, og Weyses lette, lyse og wienerklassiske tonegang passer perfekt til tekstens budskab om lysets sejr over mørket. Når Nanna Lüders Jensen synger sangen, respekterer hun denne oprindelige lethed, men tilføjer en moderne intimitet, der gør, at teksten føles personlig for den enkelte lytter.

Symbolikken i teksten: Fra solopgang til Paradis

Når man dykker ned i teksten, opdager man hurtigt, at det ikke blot er en naturbeskrivelse af en solopgang. Det er en rejse fra det fysiske til det åndelige, hvilket er en af grundene til, at sangen har så stor slidevne.

De første vers: Den fysiske verden

I første vers etableres scenen meget konkret. Solen står op i øst, og lyset breder sig over landskabet (“hav og bjergetop”, “land og by”). Her er det den genkendelige, danske morgen, der beskrives. Men allerede i andet vers begynder transformationen. Solen kommer fra “den favre kyst, hvor Paradiset lå”. Her refererer Ingemann til den bibelske forestilling om Edens Have, som traditionelt blev placeret i Østen. Solen bliver dermed en budbringer fra en tabt, ideel verden.

Midterstykket: Det religiøse link

I vers tre og fire kobles solopgangen direkte til kristendommen. Lyset forbindes med “stjernen over Betlehem”. Dette er et genistreg fra Ingemanns side, da han forbinder hver eneste dags solopgang med julens budskab om Jesu fødsel. Det gør hver morgen til en lille juleaften, en ny begyndelse og en gave fra Gud. “Livets abild” i fjerde vers er et gammelt dansk ord for æbletræ, hvilket igen refererer tilbage til Livets Træ i Paradis.

Afslutningen: Glæden og taknemmeligheden

De sidste vers, særligt det syvende, er kulminationen på sangen. “Thi nu er hver en morgenstund på jorden Paradis”. Dette er et utroligt optimistisk livssyn. Det betyder, at gennem troen og taknemmeligheden (lovsangen), kan vi genskabe Paradis på jorden lige nu og her. Det er ikke noget, vi skal vente på til efter døden; det findes i morgenstunden, hvis vi åbner øjnene for det. Nannas fortolkning af netop disse linjer understreger ofte den stille glæde og inderlighed, som dette budskab bærer.

Nanna Lüders Jensens rolle i sangens moderne liv

Nanna Lüders Jensen, som brød igennem i 80’erne med hits som “Buster” og “Afrika”, har en særlig plads i mange danskeres hjerter. At hun valgte at indspille en klassisk morgensalme, var med til at bygge bro mellem popmusikken og højskolesangbogen. Hendes version er renset for pompøsitet. Der er ikke noget stort kirkekor eller brusende orgel, der overdøver budskabet. I stedet er det nærværet og teksten, der er i fokus.

Dette har gjort hendes version populær i sammenhænge, hvor den traditionelle kirkesang måske kan føles fremmed. Det gælder eksempelvis til skoleafslutninger, borgerlige begravelser eller blot som en del af en rolig start på dagen i private hjem. Hun viser, at Ingemanns tekster ikke er støvede museumsgenstande, men levende poesi, der kan synges af alle.

Hvornår synger man I Østen stiger solen op?

Selvom titlen indikerer, at det er en morgensang, spænder brugen af sangen vidt. Dens universelle temaer om lys, håb og overgangen fra mørke til lys gør den anvendelig i mange situationer:

  • Morgensang: Den absolut mest klassiske anvendelse på skoler, efterskoler og højskoler.
  • Begravelser og bisættelser: Sangen bruges ofte her, fordi den fokuserer på lyset og håbet (“Lyset fra Guds eget hjem”). Den markerer en tro på, at døden ikke er enden, men en overgang til noget lysere.
  • Barnedåb: Grundet dens oprindelse som en sang til børn og dens lette, optimistiske tone.
  • Sankt Hans og Midsommer: Selvom vi har Midsommervisen, passer Ingemanns hyldest til lyset også perfekt ind i de lyse sommernætter.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål relateret til sangen og dens oprindelse.

Er Nanna Lüders Jensen den oprindelige forfatter til sangen?

Nej, Nanna er en sangerinde, der har lavet en kendt fortolkning af sangen. Teksten er skrevet af B.S. Ingemann i 1837, og melodien er komponeret af C.E.F. Weyse samme år.

Hvor mange vers har I Østen stiger solen op?

Sangen består af i alt 7 vers. I nogle nyere sangbøger eller forkortede versioner kan man opleve, at enkelte vers er udeladt, men den fulde version indeholder syv strofer.

Er sangen en salme eller en sang?

Den er begge dele. Den står i Den Danske Salmebog (som nummer 749), hvilket gør den til en salme. Samtidig er den en fast bestanddel af Højskolesangbogen og betragtes som en fædrelandssang eller en børnesang i bredere kulturel forstand.

Hvad betyder “Livets abild”?

Ordet “abild” er et gammelt dansk ord for æbletræ. I denne sammenhæng refererer “livets abild” til Livets Træ, der stod i Edens Have (Paradiset). Det symboliserer evigt liv og Guds nærvær.

Hvorfor synger man den til begravelser?

Selvom det er en morgensang, bruges den ved begravelser for at symbolisere opstandelseshåbet. Solopgangen ses som et billede på sjælens rejse mod lyset og Guds rige, hvilket giver trøst til de efterladte.

Betydningen for den danske kulturarv

At “I Østen stiger solen op” stadig synges flittigt i dag, næsten 200 år efter den blev skrevet, vidner om dens utrolige kvalitet. Den er en hjørnesten i den danske tradition for fællessang. Når kunstnere som Nanna Lüders Jensen tager sangen op, sikrer de, at arven gives videre. Det handler ikke kun om nostalgi, men om at finde ro og fællesskab i en travl verden.

Sangens evne til at binde det nære (den danske morgen) sammen med det store (evigheden og universet) er unik. Uanset om man er troende eller ej, kan de fleste relatere til følelsen af taknemmelighed over en ny dag, når solen bryder frem. Nannas stemme minder os om den skrøbelighed og skønhed, livet indeholder, og derfor vil Ingemanns ord og Weyses toner fortsætte med at lyde over det danske landskab i mange år endnu.