Når julemiddagen er vel overstået, og maverne er fulde af flæskesteg, and og risalamande, nærmer aftenens absolutte højdepunkt sig for både børn og voksne. Dansen om juletræet er en af de mest elskede danske traditioner, og den binder generationer sammen i skæret fra de levende lys. Mens de fleste starter med de mere højtidelige salmer som “Et barn er født i Betlehem” eller “Glade jul, dejlige jul”, er der én bestemt sang, som typisk markerer den store finale på dansen. Det er øjeblikket, hvor tempoet sættes i vejret, og hvor familien ofte bryder cirklen for at bevæge sig ud på en lystig tur rundt i hele huset. Sangen er naturligvis “Nu er det jul igen”, og selvom den virker simpel, er den en uundværlig del af den danske juleaften. Mange bliver dog hvert år i tvivl om, præcis hvordan ordlyden er i de senere linjer, eller hvorfor vi egentlig synger om fasten midt i julefejringen. Her får du en dybdegående gennemgang af teksten, historien og traditionerne bag denne energiske julesang.
Den fulde tekst til Nu er det jul igen
Selvom de fleste kan nynne med på melodien, kan teksten godt drille, når man kommer ud over den første gentagelse. Sangen er bygget op som en “uendelig” vise, der kan gentages, så længe man har luft i lungerne og energi i benene. Her er den klassiske tekst, som den synges i de fleste danske hjem:
Vers 1:
Nu er det jul igen,
og nu er det jul igen,
og julen varer lige til påske.
Nej det’ ikke sandt,
nej det’ ikke sandt,
for indimellem kommer fasten.
Vers 2 (Gentagelse):
Nu er det jul igen,
og nu er det jul igen,
og julen varer lige til påske.
Nej det’ ikke sandt,
nej det’ ikke sandt,
for indimellem kommer fasten.
Det er netop sangens simple struktur, der gør den så genial til formålet. Man behøver ikke stå med et sanghæfte i hånden, hvilket er praktisk, da denne sang oftest kræver, at man holder hinanden i hænderne og løber gennem stuerne. Det repetitive element fungerer som et mantra, der gejler stemningen op og markerer overgangen fra den mere stille dans til gaveudpakningen eller kaffen.
Historien bag den gamle juleleg
Sangen “Nu er det jul igen” er faktisk slet ikke en julesalme i traditionel forstand, men derimod en gammel sanglege, der har rødder langt tilbage i tiden. Melodien og teksten kendes tilbage fra 1700-tallet, men er sandsynligvis endnu ældre, da den udspringer af den folkelige overlevering. I gamle dage blev den brugt ved julestuerne i bondesamfundet, hvor leg, dans og morskab var i højsædet.
Oprindeligt var det en sang, der blev brugt til kædedans eller sanglege, hvor man bevægede sig i lange rækker. Det var en tid, hvor julen var en af de få pauser i et ellers hårdt arbejdsår, og derfor blev festlighederne udnyttet til fulde. Sangen har overlevet århundreder netop på grund af sin folkelige appel og sin evne til at inkludere alle, uanset alder eller musikalske evner.
Betydningen af fasten og påsken
Mange undrer sig over linjen: “Nej det’ ikke sandt, for indimellem kommer fasten”. I dagens Danmark er fasten ikke en praksis, der fylder meget i den almindelige befolknings bevidsthed, men historisk set var det en meget konkret og alvorlig tid. I den katolske tid, og også i tiden efter reformationen, var fasten de 40 dage før påske, hvor man skulle spise sparsomt og afholde sig fra kød og festligheder.
Når man synger, at “julen varer lige til påske”, er det et udtryk for et ønske om, at festen, overfloden og glæden skal fortsætte. Men så kommer realitetskorrektionen i anden halvdel: “Nej, det er ikke sandt”. Man bliver mindet om, at efter julegildet kommer hverdagen og den religiøse fasteperiode, hvor man må spænde livremmen ind igen. Det er en humoristisk men også realistisk påmindelse om livets cyklus mellem fest og hverdag, overflod og afholdenhed.
Traditionen med at løbe gennem huset
Det, der adskiller “Nu er det jul igen” fra stort set alle andre julesange, er den fysiske aktivitet, der er knyttet til den. I mange familier er det en fast tradition, at når denne sang startes, brydes cirklen omkring træet. Den, der fører an, tager den person i hånden, der står ved siden af, og så danner man en lang kæde, der snor sig væk fra træet.
Turen går typisk gennem hele huset. Man løber gennem stuen, ud i køkkenet, gennem gangen, ind på værelserne og – hvis man er rigtig modig – måske endda en tur ud i haven eller gården, før man vender tilbage til varmen. Dette symbolske “tog” gennem hjemmet har flere funktioner:
- Energiudladning: Børnene har ofte siddet stille længe under middagen og under de første langsomme salmer. Dette giver dem lov til at brænde krudt af.
- Hjemmets velsignelse: I gammel folketro handlede mange ritualer om at komme rundt i alle kroge for at jage onde ånder væk eller velsigne hjemmet. Selvom vi ikke tænker over det i dag, er turen rundt i huset en måde at inddrage hele hjemmet i festlighederne på.
- Afslutning på dansen: Det markerer et tydeligt punktum. Når man lander tilbage ved træet, gispende efter vejret, er man klar til at sætte sig ned og åbne gaver.
Musikalsk analyse og pædagogisk værdi
Melodien til “Nu er det jul igen” er utrolig simpel, hvilket er en af dens styrker. Den bevæger sig inden for et meget lille toneomfang, hvilket gør, at alle kan synge med – også dem, der mener, de ikke ejer en tone i livet. Rytmen er taktfast (ofte 2/4 takt), hvilket indbyder til at marchere eller løbe i takt.
For børn er sangen en fantastisk introduktion til musikalsk samvær. Teksten er let at huske, og gentagelserne gør, at de meget hurtigt føler sig kompetente og som en del af fællesskabet. Det pædagogiske element i at lære om årets gang (jul, faste, påske) er også til stede, selvom de færreste børn tænker dybere over teologien juleaften. Det handler om genkendelsens glæde og den fysiske leg.
Andre sange i samme genre
Selvom “Nu er det jul igen” er kongen af de hurtige julesange, findes der andre sange, der også tjener formålet at skabe liv og glade dage omkring træet. Hvis man vil forlænge den aktive del af dansen, kan man med fordel inkludere disse i repertoiret, enten før eller efter:
- På loftet sidder nissen: Denne sang indeholder også fagter, hvor man viser, hvordan nissen spiser grød og nikker. Den er elsket af børnene og har et godt tempo.
- Højt fra træets grønne top: Selvom den ofte synges stående, er den rytmisk og fortællende, og den fungerer godt som en overgang fra de helt stille salmer til de hurtigere sange.
- Søren Banjomus: I nyere tid er denne blevet populær i børnefamilier, selvom den ikke er en traditionel salme. Den indbyder til dans og hop.
En god tommelfingerregel for rækkefølgen af sange juleaften er at starte langsomt og højtideligt for at nyde træets lys, og så gradvist øge tempoet, indtil man slutter med “Nu er det jul igen”.
Ofte stillede spørgsmål om sangen
Herunder finder du svar på nogle af de spørgsmål, der ofte dukker op, når snakken falder på denne klassiske julesang og dens traditioner.
Hvem har skrevet “Nu er det jul igen”?
Forfatteren er ukendt. Sangen er en del af den folkelige overlevering og stammer sandsynligvis fra 1700-tallet eller måske før. Den er blevet givet videre fra generation til generation uden at være tilskrevet en specifik komponist eller tekstforfatter.
Er der flere vers end det ene, vi kender?
I den version, der synges i langt de fleste danske hjem i dag, er der kun det ene vers, som gentages. Der findes dog lokale varianter og ældre versioner i sangbøger, hvor der kan være tilføjet ekstra linjer eller vers, men disse er sjældent i brug. Essensen af sangen er netop dens gentagelse.
Hvorfor løber man udenfor?
At løbe ud i haven eller rundt om huset er en udvidelse af traditionen med at løbe gennem stuerne. Det handler om at sprede glæden til hele matriklen. I gamle dage på gårdene løb man måske ud i stalden for at inddrage dyrene i julen, hvilket kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle stadig løber ud i kulden i dag.
Findes sangen på andre sprog?
Ja, sangen er kendt i hele Skandinavien. I Sverige synger man “Nu är det jul igen”, og i Norge har man også en tilsvarende version. Melodien og teksten er stort set identisk på tværs af de nordiske lande, hvilket vidner om vores fælles kulturarv og juletraditioner.
Sikkerhed og planlægning af løbeturen
Når stemningen er høj, og “Nu er det jul igen” brager løs, kan det hurtigt gå vildt for sig. For at sikre, at juleaften forbliver hyggelig, og at ingen kommer til skade eller ødelægger noget, kan det være en god idé at have et par forholdsregler i baghovedet, inden dansen starter. Det er især vigtigt, hvis der er små børn eller ældre mennesker med i selskabet.
For det første bør man kaste et kritisk blik på ruten gennem huset. Sørg for at fjerne løse tæpper, der kan glide på glatte gulve, og flyt eventuelle skrøbelige vaser eller pyntegenstande, der står yderligt på borde eller reoler i de smalle passager. Når kæden af mennesker kommer løbende, kan en svingende arm eller en bred hofte hurtigt vælte noget. I køkkenet skal man være opmærksom på varme kogeplader eller ovne, hvis man løber derud, mens kaffen brygger.
Det er også vigtigt at afstemme tempoet efter det svageste led i kæden. Hvis bedstemor er dårligt gående, eller familiens yngste på to år er med, duer det ikke at spurte afsted. En god løsning kan være, at de hurtigste (typisk teenagere og større børn) løber forrest og tager de store omveje, mens de ældre eller meget små bliver tættere på træet eller tager en kortere rute. Husk også at passe på de levende lys på juletræet. Når man danser vildt omkring det eller løber tæt forbi, kan flagrende tøj eller hår udgøre en risiko. Mange vælger derfor at puste de nederste lys ud, inden den vilde dans starter, eller helt at skifte til elektriske lys for sikkerhedens skyld.
