Når man tænker tilbage på slutningen af 00’erne og starten af 10’erne i dansk musik, er der ét navn, der runger højere end de fleste andre på diskotekerne: Kato. Den danske DJ og producer, med det borgerlige navn Thomas Kato Vittrup, formåede at skabe en lydside, der definerede en hel generation af festglade danskere. Med sit ikoniske slogan “Kato på maskinerne” brændte han sig fast i bevidstheden hos både radioelskere og klubgængere. Hans evne til at blande kommerciel house med fængende popmelodier og stærke danske samt internationale vokaler gjorde ham til en af landets mest succesfulde artister. Men hvilke numre står egentlig tilbage som de absolut stærkeste i hans bagkatalog? Det er ikke en nem opgave at koge flere albums og utallige singler ned til en liste, men der er visse tracks, som har haft så stor betydning, at de er umulige at komme udenom.
Gennembruddet der ændrede alt: Turn the Lights Off
Det er svært at tale om Kato uden at nævne den sang, der for alvor satte gang i lavinen. Selvom han havde været aktiv i branchen i nogle år, var det udgivelsen af Turn the Lights Off i 2010, der cementerede hans stjernestatus. Nummeret, der gæstes af Jon Nørgaard (ofte blot krediteret som Jon), blev en landeplage af dimensioner.
Det, der gjorde “Turn the Lights Off” så speciel, var kombinationen af en melankolsk, næsten længselsfuld vokal og et beat, der var skræddersyet til det mørke dansegulv. Sangen fungerede lige så godt i radioen, som den gjorde klokken 02 om natten på en pakket klub. Produktionen var poleret, international i sin lyd, men havde stadig den danske charme, som Kato mestrede. Nummeret blev ikke bare et hit i Danmark; det opnåede også betydelig succes i udlandet, hvilket banede vejen for et mere internationalt fokus senere i karrieren. Det er lyden af starten på en æra, hvor dansk EDM (Electronic Dance Music) fik en opblomstring, vi sjældent har set magen til.
Hey Shorty – Da rap mødte house
Kort efter succesen med hans første store hits, beviste Kato, at han ikke var bange for at eksperimentere med genrerne. Med nummeret Hey Shorty inviterede han to af dansk hiphops sværvægtere, U$O og Johnson, med ind i sit elektroniske univers. Resultatet var en eksplosiv cocktail af attitude og energi.
På dette tidspunkt var det ikke hverdagskost at høre etablerede rappere over et 128 BPM house-beat i Danmark, men Kato fik det til at lyde som det mest naturlige i verden. “Hey Shorty” blev en hymne for selvsikkerhed og festkultur. Johnsons karakteristiske flow og U$O’s tekniske rapstil spillede perfekt op imod Katos pumpende baslinje. Sangen viste, at Kato var en producer, der forstod at samle folk på tværs af musikalske præferencer. Det var ikke længere “rap vs. techno” – det var festmusik for alle. Teksten er simpel, men effektiv, og omkvædet er designet til at blive skrålet med på, hvilket det da også bliver den dag i dag til 90’er og 00’er fester.
Samarbejdet med Electric Lady Lab
En anden vigtig brik i Katos succes var hans evne til at finde de rette kvindelige vokaler, der kunne skære igennem de tunge synthesizere. Her må man fremhæve hans samarbejde med duoen Electric Lady Lab på hittet Alive. Dette nummer adskiller sig ved at have en mere emotionel undertone, samtidig med at det bevarer energien. Det samplede element fra 80’er klassikeren “Radio Ga Ga” af Queen gav nummeret en genkendelighed, som Kato formåede at modernisere uden at miste respekten for originalen. Det viser hans talent for at bygge bro mellem fortidens hits og nutidens klublyde.
Sjus og den danske festkultur
Hvis man skal pege på et nummer, der indkapsler den danske “gå-i-byen”-mentalitet, kommer man ikke udenom Sjus. Med Ida Corr, Camille Jones og Johnson på gæstelisten, skabte Kato et nummer, der var både legende og hårdtslående. Teksten “Klokken den er mange, men vi har ik’ fået nok” blev et mantra for natteravne over hele landet.
Sangen er interessant rent produktionsmæssigt, fordi den blander en næsten aggressiv electro-house bund med meget melodiske og soulede vokaler fra Corr og Jones. Det skabte en dynamik, der gjorde det umuligt at stå stille. “Sjus” er et pragteksempel på, hvordan Kato brugte det danske sprog til at skabe en umiddelbar forbindelse til sit publikum. Der er ingen fine fornemmelser her – det handler om festen, fællesskabet og den næste drink i baren. Det er folkeligt på den absolut bedste måde, og det er en af grundene til, at Katos musik har overlevet tidens tand.
De følsomme hits: Dimitto og Pyramider
Selvom Kato primært er kendt for de hårde beats, har han også en mere melodisk og pop-orienteret side. Dette kom tydeligt til udtryk i nummeret Dimitto (Let Go), hvor han samarbejdede med sangeren Bjørnskov. Nummeret har en mere poppet struktur og en tekst, der kredser om kærlighed og det at give slip.
“Dimitto” viste en modning i Katos lydbillede. Det var ikke bare “larm” til diskoteket; det var en sang, der kunne bære sig selv på en akustisk guitar, hvis man skrællede elektronikken væk. Dette træk var med til at bredde hans appel ud til et publikum, der måske normalt ikke lyttede til klubmusik. Samme tendens så man i Pyramider (igen med Electric Lady Lab), som også besidder en storladenhed og en melodiøsitet, der peger mere mod stadion-pop end den mørke kælderklub. Disse sange er essentielle for at forstå bredden i Katos talent; han er ikke bare en “knappetrykker”, men en komponist med øre for den gode melodi.
Internationale ambitioner og Snoop Dogg
Det kan måske overraske nogle, men Kato har faktisk udgivet musik med en af verdens største hiphop-legender: Snoop Dogg. På nummeret Never Let U Go lykkedes det den jyske producer at få den amerikanske superstjerne med ombord sammen med Brandon Beal.
Selvom nummeret måske ikke har samme nostalgiske værdi i Danmark som “Turn the Lights Off”, er det en imponerende bedrift rent karrieremæssigt. Rent musikalsk er det en blanding af den afslappede West Coast-vibe, som Snoop er kendt for, og Katos europæiske dance-lyd. Det er et bevis på, hvor langt man kan nå med hårdt arbejde og det rette netværk. Samarbejdet med Brandon Beal har i det hele taget været en rød tråd gennem meget af Katos karriere, og deres kemi er ubestridelig, især på engelsksprogede numre, der sigtede efter hitlister uden for Danmarks grænser.
Kato i dag: Nostalgi og nye toner
Selvom storhedstiden i starten af 10’erne måske er forbi, er Katos musik langt fra glemt. Mange af sangene har fået nyt liv gennem den bølge af nostalgi, der altid rammer musikbranchen med 10-15 års forsinkelse. Sange som Klapper Af Den og Fuck Hvor Er Det Fedt (med Clemens) bliver stadig spillet flittigt til gymnasiefester, festivaler og på barer.
Det er især energien i numrene, der gør dem tidløse. En sang som “Fuck Hvor Er Det Fedt” er så uapologetisk i sin hyldest til det gode liv og festen, at den fungerer som en perfekt energiudladning. Kato formåede at indfange en tidsånd, hvor finanskrisen var ved at klinge af, og folk bare havde brug for at glemme hverdagen og danse. Den funktion har musikken stadig i dag.
Ofte stillede spørgsmål om Kato
Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende Katos karriere og musik.
-
Hvad er Katos største hit?
Selvom det kan diskuteres, anses “Turn the Lights Off” ofte som hans største hit, både nationalt og internationalt. Andre stærke kandidater er “Hey Shorty” og “Sjus”, som var massive hits i Danmark. -
Hvem har Kato samarbejdet med?
Kato har en imponerende liste af samarbejdspartnere, der inkluderer Snoop Dogg, Ida Corr, Johnson, U$O, Clemens, Brandon Beal, Jon Nørgaard, Electric Lady Lab, Shontelle og mange flere. -
Laver Kato stadig musik?
Ja, Kato er stadig aktiv som DJ og producer. Han turnerer flittigt på festivaler og klubber rundt omkring i Danmark og udgiver løbende ny musik, selvom hans stil har udviklet sig gennem årene. -
Hvilken genre spiller Kato?
Katos primære genre er House og EDM (Electronic Dance Music), ofte blandet med elementer af pop og hiphop. Hans lyd er kendetegnet ved tunge basgange, fængende melodier og ofte danske tekster i hans tidlige hits. -
Hvad betyder “Kato på maskinerne”?
Det er Katos signatur-tag eller “producer tag”, som ofte høres i starten eller midten af hans sange. Det blev et varemærke, der signalerede til lytteren, at nu var festen i gang.
Live-oplevelsen og arven efter Discolized
Når man vurderer Katos bedste sange, er det vigtigt ikke kun at se på streamingtal, men også på hvordan sangene fungerer i en live-setting. Kato har altid været en artist, der lever for interaktionen med publikum. Hans album-serie Discolized, som kom i flere versioner (herunder 2.0), var ikke bare samlinger af sange; det var værktøjskasser til DJ-sets. Numrene er produceret med lange introer og opbygninger, der er designet til at skabe spænding på et dansegulv.
Hvis man oplever Kato live i dag, vil man se, hvordan han fletter de gamle klassikere sammen med nye remixe og moderne trends. Sange som “Bitch I’m a Pro” eller “My House” viser, at selvom lyden har ændret sig, er grundstenen den samme: Det skal kunne mærkes i brystkassen. Arven fra Kato er ikke kun de enkelte sange, men den måde, han var med til at professionalisere den danske klubscene på. Han viste, at danskproduceret dance-musik kunne konkurrere med de store navne fra Holland og Sverige, og han banede vejen for mange af de producere, der kom efter ham. Hans sange står derfor tilbage som monumenter over en tid, hvor den elektroniske musik for alvor blev mainstream i Danmark.
