Der findes næppe et dansk hjem, hvor juleaften fejres, uden at netop denne sang på et eller andet tidspunkt lyder i stuen. Når julemiddagen er overstået, opvasken er klaret, og lysene på træet tændes, samles familien hånd i hånd for at gå om træet. Her fungerer netop denne vise som den perfekte brobygger mellem de meget højtidelige salmer og de mere legende sange. Den indkapsler selve forventningens glæde, som både børn og voksne føler, når aftenens højdepunkt nærmer sig. Det er en fortælling om lys, utålmodighed og den dybe hygge, der definerer den danske jul.
Historien bag klassikeren fra 1939
Selvom “Juletræet med sin pynt” føles som om, den har eksisteret lige så længe som selve juletraditionen, er den faktisk en relativt moderne tilføjelse til den danske sangskat. Sangen blev skrevet i 1939, et årstal der i sig selv vækker eftertanke, da det markerer slutningen på mellemkrigstiden og starten på en mørk periode i verdenshistorien. Måske netop derfor har sangens budskab om lys, samling og traditionel hygge haft så stor en gennemslagskraft.
Sangen er resultatet af et samarbejde mellem forfatteren Mogens Lorentzen, som skrev teksten, og komponisten Egil Harder, der stod for den iørefaldende melodi. Den blev oprindeligt udgivet i samlingen “Børnenes Julebog”, hvilket understreger dens primære målgruppe: børnene. I modsætning til de tunge salmer som “Et barn er født i Betlehem”, var denne sang designet til at møde børnene i øjenhøjde. Den taler direkte ind i den sitrende spænding, som de mindste føler, når de venter på at gaverne skal åbnes.
Mogens Lorentzen – manden bag ordene
For at forstå sangens tone er det værd at kigge nærmere på forfatteren. Mogens Lorentzen (1892-1953) var ikke blot tekstforfatter, men også maler og illustrator. Han var kendt for sin evne til at skrive folkeligt og uprætentiøst. Hans stil var ofte præget af en umiddelbar glæde og en sans for det visuelle, hvilket tydeligt skinner igennem i “Juletræet med sin pynt”. Lorentzen formåede at male et billede med ord – man kan næsten se træet, lysene og det lille nisseband for sig, når man synger versene.
Hans bidrag til dansk kultur strækker sig ud over julen, men det er uden tvivl denne tekst, der har sikret ham en plads i stort set alle danskeres bevidsthed. Han forstod at balancere det verdslige (gaverne, pynten, maden) med det traditionelle, uden at det blev forkyndende.
Symbolikken i teksten: Mere end bare pynt
Ved første øjekast kan teksten virke simpel, men den indeholder flere lag af dansk kulturhistorie og symbolik, som er værd at bemærke. Sangen fungerer som en guidet tur gennem juletræets anatomi og de følelser, der er forbundet med aftenen.
Dannebrog på træet
En af de mest markante linjer i sangen omhandler de små flag. I tredje vers synges der om, at “Dannebrog må med”. For udlændinge kan det virke besynderligt at hænge nationalflag på et juletræ, da dette ofte forbindes med politisk nationalisme i andre lande. I Danmark er Dannebrog dog uløseligt forbundet med fest, fødselsdage og fejring. Mogens Lorentzen cementerede denne tradition i sin tekst. Flaget på træet er ikke et politisk statement, men et symbol på festlighed og fællesskab.
Stjernen i toppen
Sangen indledes med fokus på stjernen. “Først skal træet vises, siden skal det spises” – nej, det er en anden sang, men i “Juletræet med sin pynt” er stjernen det ledende lys. Lorentzen skriver: “Juletræet på besøg, hilser os fra ege og bøg”. Her personificeres træet; det bliver en gæst i stuen. Det trækker naturen ind i varmen, hvilket er en gammel hedensk tradition, der er smeltet sammen med den kristne jul.
Balancen mellem det religiøse og det verdslige
Selvom sangen primært fokuserer på hyggen, pynten og børnenes forventning, glemmer Lorentzen ikke julens oprindelige budskab. I de senere vers nævnes det, at “Juleaften, oh, hvor skøn, / hørte bonden englens bøn”. Dette sikrer, at sangen kan synges i både stærkt troende hjem og i rent kulturkristne hjem uden at støde nogen. Det er en “helgardering”, der gør sangen universelt anvendelig i Danmark.
Melodiens betydning for sangens succes
Man kan ikke tale om tekstens succes uden at nævne melodien. Egil Harder skabte en komposition, der er utrolig let at synge. Den kræver ikke et stort stemmeomfang, hvilket er afgørende, når en familie – med alt fra brummende bedstefædre til skingre småbørnsstemmer – skal synge sammen.
Melodien går i en takt, der passer perfekt til at gå rundt om træet. Den er hverken for hurtig, så man bliver forpustet, eller for langsom, så børnene mister tålmodigheden. Den har en let, vuggende og march-lignende kvalitet, der holder kæden af hænder i bevægelse. Det er netop dette samspil mellem en visuel tekst og en gangbar melodi, der har gjort den til en klassiker.
Den fulde tekst til “Juletræet med sin pynt”
For at kunne nyde sangen fuldt ud, eller hvis du blot har brug for at genopfriske hukommelsen inden d. 24. december, er her de gængse vers, som de fleste synger:
Vers 1
Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det været så grønt,
aldrig har det været så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.
Vers 2
Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag.
Vers 3
Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
der, hvor træet kom fra af.
Vers 4
Børnene de hopper glad,
venter på, de må få mad,
når så stegen er fortæret,
og når risengrøden er næret,
synges glad ved træets fod
om det lille barn så god.
Bemærk: Der findes variationer og flere vers i den oprindelige udgave, men ovenstående er dem, der typisk er trykt i moderne sanghæfter og som synges i de danske hjem.
Ofte stillede spørgsmål om sangen
Selvom sangen er kendt af de fleste, opstår der ofte spørgsmål om dens oprindelse og indhold, når familien er samlet. Her er svarene på de mest almindelige undren.
Hvem har skrevet “Juletræet med sin pynt”?
Teksten er skrevet af Mogens Lorentzen, og melodien er komponeret af Egil Harder. De skabte værket sammen i 1939.
Er “Juletræet med sin pynt” en salme?
Nej, den betragtes ikke som en salme, men som en julesang eller en julevise. Den står ikke i Den Danske Salmebog, da den primært fokuserer på traditionerne omkring træet og hyggen, frem for det teologiske budskab, selvom Jesusbarnet nævnes.
Hvorfor synger man om, at det lugter “brunt og brændt”?
Linjen “her lugter brunt og brændt” refererer til duften af julemaden og stearinlysene. “Brunt” henviser ofte til de brunede kartofler eller sovsen, mens “brændt” refererer til den varme duft fra granen, der bliver opvarmet af de levende lys, eller måske en tændstik, der lige er strøget. Det er en positiv beskrivelse af julens dufte.
Hvad betyder det, at træet hilser fra “ege og bøg”?
I nogle versioner eller tolkninger refererer man til den danske natur. Grantræet er typisk hentet i skoven, hvor det har stået blandt løvtræer som eg og bøg. Det er en måde at bringe den danske sommer og natur ind i vinterstuen på.
Sangens rolle i fremtidens juleaftener
I en tid hvor traditioner konstant er under forandring, og hvor nye impulser fra udlandet påvirker måden, vi holder jul på, står “Juletræet med sin pynt” stadig fast som en klippe. Den er ikke bundet op på moderne teknologi eller flygtige trends. Den kræver kun et træ, en familie og lysten til at synge sammen.
At lære denne sang videre til nye generationer er en vigtig del af at bevare den særlige danske “jule-hygge”. Det er ofte den første sang, små børn lærer at genkende, fordi ordene er konkrete: de kan pege på kuglerne, flagene og stjernen, mens de synger. På den måde fungerer sangen også som en pædagogisk introduktion til julens ritualer. Så længe vi danser om juletræet i Danmark, vil Mogens Lorentzens ord og Egil Harders melodi med stor sandsynlighed være lydtapetet til aftenen, hvor lyset bryder vintermørket.
