Der er få stemmer i dansk musikhistorie, der har formået at brænde sig så dybt fast i den nationale bevidsthed som Gustav Winckler. Med en dyb, varm baryton og en uforlignelig evne til at formidle både store følelser og nærværende hverdagspoesi, står han som en af de absolutte giganter inden for dansk underholdningsmusik. For mange danskere er lyden af hans stemme synonym med hyggelige søndage, Giro 413 og en tid, hvor musikken blev båret af melodi og tekstlig indlevelse. Men Gustav Winckler var meget mere end blot en hyggespreder; han var en teknisk dygtig sanger, der mestrede kunsten at croone på et niveau, der tålte sammenligning med internationale stjerner som Bing Crosby og Dean Martin. Når vi dykker ned i hans diskografi, finder vi en skattekiste af sange, der spænder fra det dybt sentimentale til det humoristiske, og som stadig den dag i dag har en berettigelse på enhver playliste, der hylder dansk musikkultur.
Det danske gennembrud og det store kys
Det er umuligt at tale om Gustav Winckler uden at nævne det øjeblik, der for alvor gjorde ham til allemandseje, og som samtidig skrev dansk tv-historie. Året var 1957, og scenen var det første europæiske Melodi Grand Prix i Frankfurt. Sammen med Birthe Wilke fremførte han duetten “Skibet skal sejle i nat”. Sangen i sig selv er en smuk, vemodig afskedssang mellem en sømand og hans elskede, men det var afslutningen på optrædenen, der stjal overskrifterne.
Ved sangens slutning udvekslede parret et kys, der varede i hele 13 sekunder – angiveligt fordi produktionsholdet glemte at give signal til, at de skulle stoppe. I datidens konservative Europa vakte dette kys stor opsigt, og det cementerede Gustav Wincklers status som en romantisk førsteelsker. Selve sangen er dog meget mere end kysset. Den er et perfekt eksempel på Wincklers evne til at synge flerstemmigt og skabe en intim atmosfære, selv på en stor scene. “Skibet skal sejle i nat” er uden tvivl en af de vigtigste hjørnesten i hans karriere og forbliver en evergreen, som nye generationer stadig stifter bekendtskab med.
Nørrebros Bing Crosby og den amerikanske inspiration
Gustav Winckler blev ofte kaldt “Nørrebros Bing Crosby”, og det var ikke uden grund. Han var dybt inspireret af den amerikanske crooner-tradition, hvor stemmen ligger blødt og afslappet på beatet, og hvor fraseringen er lige så vigtig som selve tonerne. Han forstod at oversætte denne internationale lyd til en dansk kontekst, hvilket gjorde ham unik i samtiden. Hvor mange andre sangere i 1950’erne sang med en mere operette-inspireret eller stiv klang, bragte Winckler en jazzet afslappethed ind i danskernes stuer.
Denne stil kommer tydeligst til udtryk i sange som:
- “Gem et lille smil til det bli’r gråvejr” – En sang der opfordrer til optimisme og livsglæde. Melodien er let og svingende, og Wincklers levering er præget af et overskud, der får lytteren til at tro på, at alt nok skal gå.
- “Hvide Måge” – Her trækker han på sømandstemaet igen, men med en dyb melankoli. Hans stemme går dybt ned i registret og maler et billede af længsel, som rører noget fundamentalt i den danske folkesjæl, der altid har været bundet til havet.
De sentimentale klassikere
Udover de swingende numre mestrede Gustav Winckler også den sentimentale ballade til perfektion. Han var ikke bange for de store følelser, og han formåede at synge tekster, der i andres munde kunne lyde banale, med en sådan oprigtighed, at de blev til stor kunst. Et fremragende eksempel på dette er “Den gamle gartner”. Sangen fortæller en rørende historie om livets efterår og naturens gang, og Wincklers varme stemme giver fortællingen en tyngde og værdighed, der gør den tidsløs.
En anden uundgåelig klassiker i denne kategori er “Blå roser til en blond pige”. Det er dansktop-romantik af fineste skuffe. Sangen viser hans evne til at male billeder med sin stemme. Når Gustav Winckler sang om roser og kærlighed, var det aldrig ironisk; det var en hyldest til den rene, ukomplicerede kærlighed, som mange drømte om i en travl hverdag.
Humoren og samarbejdet med Bent Werther
Selvom Winckler ofte huskes for de smukke og alvorlige sange, havde han også en veludviklet humoristisk side. Dette kom især til udtryk i hans samarbejde med Bent Werther. Sammen udgjorde de en duo, der ikke var bange for at tage pis på sig selv og genren. Deres samspil var præget af en ping-pong-effekt, hvor Wincklers rolige og dybe stemme spillede op imod Werthers mere gøglede facon.
Sange som “Kaffebønnen” viser en mere løssluppen side af Gustav Winckler. Her er der plads til smil på læben og en mere folkelig tone, der viser spændvidden i hans talent. Han var ikke for fin til at underholde på den brede klinge, og netop denne folkelighed var med til at sikre, at han forblev relevant gennem flere årtier. Han forstod, at musik både skulle kunne trøste, begejstre og underholde.
De skjulte perler i diskografien
Mens de store hits ofte tager al opmærksomheden, findes der en række mindre kendte numre i Gustav Wincklers store bagkatalog, som fortjener at blive genopdaget. Han indspillede et utal af sange, og mange af dem var danske oversættelser af udenlandske hits, som han gjorde til sine egne. Hans versioner af country- og westernsange er særligt interessante, da hans dybe stemme passede perfekt til genrens fortællende stil.
Hvis man vil dykke dybere end “best of”-opsamlingerne, bør man lede efter hans fortolkninger af amerikanske standards. Her kan man for alvor høre, hvor teknisk dygtig han var. Han havde en vejrtrækningsteknik og en kontrol over vibratoen, som man sjældent hører i moderne popmusik. Det er i disse “skjulte” numre, at man forstår, hvorfor han nød så stor respekt blandt sine musikalske kollegaer.
Ofte stillede spørgsmål om Gustav Winckler
Selvom Gustav Winckler har været borte i mange år, lever interessen for hans person og musik videre. Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som nye og gamle fans ofte stiller.
Hvornår døde Gustav Winckler?
Gustav Winckler døde den 20. januar 1979 ved en tragisk bilulykke. Han blev kun 53 år gammel. Hans alt for tidlige død kom som et chok for hele Danmark, da han stadig var en meget aktiv og afholdt kunstner.
Hvem er Gustav Wincklers søn?
Hans søn er Michael Winckler, der også er gået musikkens vej. Michael Winckler har i mange år holdt sin fars arv i live ved at optræde med Gustavs sange, og han har arvet en stor del af sin fars stemmepragt og musikalske forståelse.
Hvilken sang er Gustav Winckler mest kendt for?
Det er svært at pege på én enkelt sang, men “Skibet skal sejle i nat” (duetten med Birthe Wilke) og “Gem et lille smil til det bli’r gråvejr” kæmper oftest om førstepladsen. “Hvide Måge” er også en meget stærk kandidat, især i Giro 413-sammenhæng.
Skrev Gustav Winckler sine egne sange?
Gustav Winckler var primært fortolker, men han var også en meget produktiv tekstforfatter og komponist under forskellige pseudonymer. Han skrev mange tekster til både sig selv og andre kunstnere og var stærkt involveret i musikbranchen som producer og forlægger.
Betydningen af det fysiske format og vinylens genkomst
I en tidsalder domineret af streamingtjenester, hvor millioner af sange er tilgængelige med et enkelt tryk, er der opstået en fornyet interesse for at opleve Gustav Wincklers musik på det format, den oprindeligt var tiltænkt: vinylpladen. At sætte en original LP med Gustav Winckler på pladespilleren tilføjer en ekstra dimension til lytteoplevelsen. Den varme, analoge lyd, der nogle gange ledsages af en smule hyggelig knas, komplementerer hans barytonstemme på en måde, som digital lyd sjældent kan matche.
Samlere finkæmmer i dag loppemarkeder og antikvariater for at finde velholdte eksemplarer af hans albums. Det handler ikke kun om lyden, men også om det visuelle og taktile. De gamle pladecovers fortæller en historie om en svunden tid – om moden, æstetikken og den måde, kunstnere blev præsenteret på i 50’erne, 60’erne og 70’erne. At sidde med coveret i hånden, læse bagsideteksterne og se billederne, mens “Rør ved mig” eller “Lidt go’ musik” strømmer ud af højttalerne, er for mange den ultimative måde at ære hans minde på.
Interessen for de originale indspilninger vidner om en længsel efter autenticitet. Gustav Wincklers produktioner var ofte indspillet med store orkestre, rigtige instrumenter og en “live”-fornemmelse i studiet, som moderne produktionsteknikker ofte polerer væk. Når man lytter til de originale vinyludgivelser, kan man høre rummet, musikerne og den umiddelbarhed, der var kendetegnende for hans optrædener. Det er her, man kommer tættest på manden, der sang sig ind i hjertet på en hel nation.
