Det er svært at overvurdere den betydning, Gasolin’ har haft for dansk rockhistorie og den folkelige selvforståelse. Da Danmarks absolut største rockband valgte at trække stikket efter deres afskedskoncert i Örebro i Sverige i august 1978, efterlod de et tomrum, som ingen sidenhen rigtigt har formået at udfylde. De fire medlemmer – Kim Larsen, Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Søren Berlev – havde i løbet af 1970’erne skabt et lydtapet, der hang i alt fra kollektiverne på Christianshavn til parcelhusene i provinsen. Men hvad skete der egentlig, da projektørerne slukkede, og hverdagen meldte sig uden for det fælles øvelokale? Mens nogle fortsatte direkte i rampelyset og opnåede endnu større kommerciel succes, valgte andre mere eksperimenterende eller tilbagetrukne tilværelser. Historien om medlemmerne efter opløsningen er en fortælling om fire vidt forskellige skæbner, der hver især har forvaltet arven på deres egen måde.
Kim Larsen: Fra gavflab til nationalskjald
Den mest synlige og utvivlsomt mest succesfulde karriere efter Gasolin’ tilhørte Kim Larsen. Allerede mens bandet eksisterede, havde han flirtet med soloprojekter, ikke mindst med den ikoniske plade Værsgo fra 1973. Men det var efter bruddet i 1978, at Larsen for alvor cementerede sin position som “Hele Danmarks Kim”.
I årene umiddelbart efter opløsningen eksperimenterede han med forskellige udtryk, blandt andet i det engelsksprogede forsøg på et gennembrud i USA med albummet Jungle Dreams. Det store amerikanske eventyr udeblev dog, præcis som det havde gjort for Gasolin’. Til gengæld vendte han hjem til Danmark og skabte i 1983 noget, der skulle blive en af dansk musikhistorics største succeser nogensinde: Filmen og albummet Midt om natten.
Albummet Midt om natten er det bedst sælgende album i Danmark nogensinde. Med hits som “Papirsklip”, “Haveje” og titelnummeret formåede Larsen at forene det politiske med det poetiske på en måde, der ramte alle samfundslag. Hans karriere fortsatte med bands som:
- Kim Larsen & Bellami: Her leverede han hits som “Jutlandia” og “Tarangota” i 1980’erne og starten af 90’erne.
- Kim Larsen & Kjukken: Fra midten af 90’erne og frem til sin død fandt Larsen en mere folkelig og spillemandsagtig stil, der passede perfekt til de danske forsamlingshuse og sommerfestivaller.
Kim Larsen forblev aktiv til det sidste, selvom han i den sidste tid kæmpede med prostatakræft. Han døde den 30. september 2018, hvilket udløste en landesorg, der sjældent er set magen til i Danmark. Hans eftermæle står som en monumental søjle i dansk kultur, og han beviste, at der var et liv – og et meget stort et af slagsen – efter Gasolin’.
Franz Beckerlee: Kunsten, jazzen og stilheden
Hvor Kim Larsen valgte folkets hyldest, valgte Franz Beckerlee en mere introvert og kunstnerisk vej. Som Gasolin’s karismatiske guitarist var han kendt for sin Jimi Hendrix-inspirerede stil, sine solbriller og sin udtalte cool-faktor. Men Beckerlee var også bandets intellektuelle og jazz-inspirerede anker, hvilket tydeligt kom til udtryk i hans liv efter bandet.
Musikalsk set forsøgte Beckerlee sig med soloprojektet No Kiddin’ i 1979, men det opnåede aldrig den brede appel, som Gasolin’ havde haft. Det var dog heller ikke nødvendigvis målet. Beckerlee bevægede sig gradvist væk fra rockmusikken, som han følte, han havde udtømt. I stedet vendte han blikket mod andre kunstformer.
Franz Beckerlee har i årtierne efter brugt meget af sin tid på billedkunst og skulptur. Han blev optaget af installationskunst og maleri, og han har udstillet sine værker ved flere lejligheder. For Beckerlee handlede det om at udtrykke sig, og om mediet var en elektrisk guitar eller et lærred, var for ham underordnet. Han har udtalt, at han fandt en ny form for frihed i den visuelle kunst, hvor han ikke var afhængig af et band eller publikums forventninger til gamle hits.
Derudover har Beckerlee dyrket sin interesse for zenbuddhisme og japansk kultur, hvilket også har præget hans tilbagetrukne livsstil. Han er den dag i dag stadig et ikon for mange guitarister, men han lever et stille liv, fjernt fra “Rabalderstræde”, og nyder status som en respekteret kunstnerisk enspænder.
Wili Jønsson: Den flittige holdspiller
Wili Jønsson, bassisten og korsangeren med den karakteristiske stemme, har måske været den mest stabile skikkelse i dansk musikliv efter Gasolin’. Han har aldrig søgt den enorme solokarriere på samme måde som Larsen, men han har til gengæld været en uundværlig del af utallige sammenhænge.
Efter 1978 etablerede Jønsson sig hurtigt som en yderst eftertragtet musiker. Han har spillet med et hav af danske kunstnere og bands, herunder:
- Sanne Salomonsen: Jønsson spillede en central rolle i Sannes band i 1980’erne og var med til at forme hendes lyd i storhedstiden.
- Frede Fup: Her leverede han den solide bund, som han var så kendt for.
- Sort Sol: Han har sågar optrådt og indspillet med punk-ikonerne, hvilket vidner om hans alsidighed.
- Boligforeningens band: Et mere hygge-præget projekt, men stadig med høj musikalsk kvalitet.
Udover musikken har Wili Jønsson også været engageret i det kulturel-politiske miljø, ofte med hjertet på venstrefløjen, tro mod rødderne fra Christianshavn. Han er kendt som en utrolig omgængelig og “nede på jorden” person, som man stadig kan møde i det københavnske bybillede. For Jønsson handlede livet efter Gasolin’ om kærligheden til at spille musik sammen med andre, snarere end at stå forrest på scenen. Han har formået at bevare respekten fra hele branchen som en musiker, der altid leverer varen.
Søren Berlev: Rock ‘n’ Roll nomaden
Trommeslageren Søren Berlev var motoren i Gasolin’, og da motoren stoppede, havde han svært ved at finde ro i det lille Danmark. Berlevs historie efter opløsningen er præget af rastløshed og en ægte rock ‘n’ roll livsstil, der førte ham vidt omkring.
Efter bruddet rejste Berlev til USA, hvor han boede i en årrække. Han forsøgte at etablere sig som musiker “over there” og spillede i forskellige konstellationer, blandt andet med bandet The Q. Det store gennembrud udeblev, men opholdet gav ham masser af erfaring og historier til samlingen. Han boede også i Tyskland i en periode, før han til sidst vendte snuden hjem mod Danmark.
Hjemme igen har Berlev været involveret i flere projekter, der hylder den klassiske rock:
- Berlev’s Rock ‘N’ Roll Hotel: Et bandprojekt hvor han vendte tilbage til rødderne med beskidt, energisk rockmusik.
- Midnight Blues: Her dyrkede han sin kærlighed til bluesmusikken.
Søren Berlev har også i perioder undervist i trommespil og givet sin viden videre til næste generation. Selvom han måske ikke har været lige så synlig i medierne som Kim Larsen, har han opretholdt en loyal fanskare, der værdsætter hans autenticitet og hans ubestridelige talent bag et trommesæt. Han leverer stadig det tunge, svingende beat, der definerede Gasolin’s lyd.
Dokumentarfilmen og fornyet interesse
Selvom medlemmerne gik hver til sit, blussede interessen for deres fælles fortid op igen med Anders Østergaards dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Filmen blev en kæmpe biografsucces og solgte billetter i et antal, der normalt er forbeholdt store spillefilm. Den formåede at samle trådene og fortælle historien om både op- og nedturene.
Dokumentaren viste også, at selvom der var gået mange år, var dynamikken – og til tider gnidningerne – mellem de fire medlemmer stadig intakt. Det var tydeligt, at tiden efter opløsningen havde formet dem forskelligt, men at de alle anerkendte den unikke magi, de havde skabt sammen. Filmen gav især de yngre generationer et indblik i, hvorfor deres forældre (og bedsteforældre) stadig talte om Gasolin’ med tårer i øjnene.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om tiden efter Gasolin’s brud.
Hvorfor gik Gasolin’ egentlig i opløsning?
Der var flere årsager. Interne stridigheder om den musikalske retning spillede en stor rolle – især mellem Kim Larsen og Franz Beckerlee. Derudover var der en udbredt skuffelse over det mislykkede forsøg på at slå igennem i USA, samt en generel metaltræthed efter mange år med konstant turnéaktivitet.
Er alle medlemmerne af Gasolin’ stadig i live?
Nej, desværre. Kim Larsen døde den 30. september 2018. De tre øvrige medlemmer – Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Søren Berlev – lever stadig og er aktive i varierende grad inden for musik og kunst.
Har Gasolin’ nogensinde været genforenet?
Der har været utallige rygter og tilbud om genforening med astronomiske beløb involveret, men bandet blev aldrig officielt genforenet til en turné eller nyt album. De optrådte dog sammen ved meget sjældne lejligheder, men de holdt fast i beslutningen om, at Gasolin’ var et afsluttet kapitel.
Hvem skrev de fleste af Gasolin’s sange?
Det var en kollektiv proces, hvor hele bandet bidrog, ofte i samarbejde med tekstforfatteren Mogens Mogensen. Dog var Kim Larsen og Franz Beckerlee de primære drivkræfter bag mange af kompositionerne, hvor Beckerlee stod for de mere rockede riffs, og Larsen stod for de folkelige melodier.
Arven i den moderne danske musikforståelse
Selvom det er over 40 år siden, at Gasolin’ spillede deres sidste akkord, lever deres musik videre med en vitalitet, der er sjælden i musikbranchen. Det skyldes ikke kun sangenes kvalitet, men også den måde, de fire medlemmer forvaltede deres karrierer på bagefter. De undgik at blive en parodi på sig selv ved at genopstå som et halvhjertet kopiband. Ved at lade Gasolin’ forblive i fortiden, sikrede de, at legenden forblev intakt.
I dag ser vi utallige kopibands som “Peter & De Andre Kopier”, der holder musikken i live på landets spillesteder, men den sande arv ligger i den inspiration, bandet har givet videre. Nutidens danske rockmusikere står på skuldrene af Gasolin’. Når nye bands synger på dansk og tør blande det poetiske med det banale, trækker de veksler på det arbejde, Larsen, Beckerlee, Jønsson og Berlev lagde for dagen. Medlemmernes individuelle rejser efter 1978 viser, at succes kan defineres på mange måder: som nationalstjerne, som anerkendt billedkunstner, som respekteret musiker eller som trofast rock-nomade. Tilsammen udgør deres efterliv et fascinerende kludetæppe af dansk kulturhistorie, der rækker langt ud over selve musikken.
