Julen er fyldt med traditioner, og få ting vækker julestemningen så effektivt som de gamle salmer. Blandt de mest elskede og poetiske julesalmer i den danske sangskat finder man “En rose så jeg skyde”. Med sin blide melodi og dybe symbolik har den sunget sig ind i hjerterne på generationer af danskere. Salmen adskiller sig fra mange andre ved sin rolige, næsten meditative stemning, der fokuserer på profetien om Jesu fødsel og vinterens mørke, der brydes af lyset. Den forbinder den kolde nordiske vinter med det bibelske håb, og netop denne kobling mellem natur og teologi gør den til et mesterværk, der tåler at blive sunget år efter år. Herunder finder du den fulde tekst samt en dybdegående gennemgang af salmens historie, betydning og melodi.
Teksten til En rose så jeg skyde
Når vi synger salmen i kirken eller omkring juletræet i dag, benytter vi oftest Thomas Laubs oversættelse fra 1920. Denne version er kendt for sit flydende sprog og sin trofaste gengivelse af den oprindelige rytme. Her er de tre vers, som de står i Den Danske Salmebog:
1.
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
2.
For rosen nu jeg kvæder
om Esajas spådom fleri,
at Jomfruen den spæde
bar barnet ved sit bryst.
Af Guds nåde og art
har hun den rose født os
og mennesket frelst.
3.
Den rose fin og lille
har duften herlig sød;
den lyser for os stille
i mørkets, dødens nød;
den gør hver pine kort,
den svaler al vor vrede,
og driver sorgen bort.
Salmens historiske ophav og rødder
Selvom “En rose så jeg skyde” føles pæredansk, har den sine rødder dybt plantet i tysk jord. Originaltitlen er “Es ist ein Ros entsprungen”, og den dukkede første gang op i skriftlig form i et gammelt manuskript fra 1587, fundet i byen Trier. Dog mener forskere, at selve visen er endnu ældre og formentlig har rødder tilbage i det 15. århundrede.
Oprindeligt var sangen en katolsk folkevise. I den katolske tradition var symbolikken en smule anderledes end den, vi kender i dagens protestantiske kirke. I de tidligste versioner var fokus meget stærkt rettet mod Jomfru Maria. Reformationen ændrede dog salmens karakter en smule, så fokus blev flyttet mere over på Jesusbarnet, selvom Maria stadig spiller en central rolle som den, der bærer rosen.
Michael Praetorius og melodien
Det er umuligt at tale om denne salme uden at nævne Michael Praetorius. Han var en tysk komponist og musikteoretiker, som i 1609 udgav værket “Musae Sioniae”. Det var her, han harmoniserede melodien til den version, der er blevet verdensberømt. Praetorius’ sats er kendetegnet ved en utrolig balance og ro. Rytmisk er den interessant, da den veksler mellem to-slag og tre-slag, hvilket giver den en vuggende, men stadig ophøjet karakter.
Melodien er oprindeligt en tysk folkemelodi, men det er Praetorius’ firstemmige kor-sats, der har gjort den udødelig. I mange kor verden over betragtes netop denne sats som en prøvesten for renhed og klang, da harmonierne er enkle, men kræver stor præcision for at “ringe” rigtigt.
Symbolikken: Hvad betyder rosen?
Salmens tekst er tæt pakket med bibelske referencer og symbolik, som det kan være givende at dykke ned i for at forstå dybden af ordene.
Profetien fra Esajas
Kernen i teksten refererer til en specifik profeti i Det Gamle Testamente, nærmere bestemt Esajas’ Bog kapitel 11, vers 1. Her står der: “Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.”
Isaj var kong Davids far, og “Isajs stub” symboliserer Davids slægt, som på det tidspunkt profetien blev skrevet, var set som nedbrudt (en stub). Profetien lover, at der vil komme en ny konge fra denne slægt. I kristen teologi tolkes dette “skud” eller denne “kvist” som Jesus.
- Rosen: I middelalderen opstod der en sproglig leg eller misforståelse, hvor det latinske ord for kvist (virga) blev associeret med ordet for jomfru (virgo). Derfor blev billedet af kvisten transformeret til en smuk blomst, en rose.
- Den frosne jord: Dette billede symboliserer den åndelige tilstand i verden før Jesu fødsel – kold, gold og livløs. Det, at rosen skyder op af den frosne jord, er et mirakel, der viser Guds indgriben.
- Duften: I tredje vers synges der om rosens duft. Dette er et billede på Helligånden og den lindring, som troen bringer til den lidende sjæl.
Forskellen på Brorson og Laub
Mange ældre danskere kan måske huske en anden tekst, eller har set en anden titel i gamle sangbøger: “En rose er udsprunget”. Dette var Hans Adolph Brorsons oversættelse fra 1732. Brorson, som var pietist, lagde vægt på den inderlige følelse og sjælens forhold til Jesus.
Brorsons version er smuk, men den havde visse rytmiske problemer i forhold til den oprindelige melodi. Da Thomas Laub i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede på at reformere den danske kirkesang (Kirkesangsreformen), ønskede han at føre salmerne tilbage til deres oprindelige kilder. Laub mente, at teksten skulle passe perfekt til Praetorius’ rytmiske melodi.
Resultatet blev “En rose så jeg skyde”. Laubs tekst er mere tro mod den tyske originaltekst og dens metrik. Hvor Brorson digtede lidt friere, strammede Laub op og skabte den version, der i dag står som den autoriserede i Den Danske Salmebog (nr. 117).
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende salmen, dens oprindelse og brug.
Hvem har skrevet teksten til “En rose så jeg skyde”?
Den oprindelige tekst er en anonym tysk hymne fra 1500-tallet (“Es ist ein Ros entsprungen”). Den danske tekst, vi synger i dag, er oversat og bearbejdet af Thomas Laub i 1920. Der findes en ældre oversættelse af Brorson fra 1732 (“En rose er udsprunget”).
Hvad symboliserer rosen i salmen?
Rosen er et symbol på Jesus. Billedet stammer fra Esajas’ Bog i Bibelen, hvor der tales om et skud, der vokser fra Isajs stub. I nogle katolske tolkninger kan rosen også referere til Jomfru Maria (som “den rose uden torne”), der bærer Jesus (blomsten), men i den protestantiske salmetradition er rosen primært et billede på Kristus.
Hvorfor synger man om “den frosne jord”?
Billedet af den frosne jord og den kolde vinter tjener to formål. For det første placerer det Jesu fødsel i vintertiden (jul). For det andet er det en metafor for en verden i “mørkets og dødens nød”, som har brug for frelse og liv, hvilket rosen bringer.
Er der flere vers end de tre kendte?
I den originale tyske tradition findes der utallige vers – op til 23 i nogle gamle manuskripter. De fleste salmebøger, inklusiv den danske, har dog valgt at fokusere på de to eller tre vers, der centrerer sig om profetien, fødslen og betydningen for mennesket, da disse udgør en sluttet teologisk helhed.
Musikalsk udførelse og moderne fortolkninger
Salmens popularitet skyldes ikke kun teksten, men i høj grad dens musikalske fleksibilitet. Den fungerer lige så godt som fællessang i en lille landsbykirke som i en storslået katedral med et professionelt kor. Den firstemmige sats af Praetorius er standardrepertoire for næsten ethvert kirkekor i Danmark, og den synges ofte a cappella (uden instrumenter) for at fremhæve tekstens renhed.
I nyere tid har en lang række danske kunstnere indspillet deres egne versioner, der spænder fra jazz-inspirerede fortolkninger til helt enkle klaverarrangementer. Kunstnere som Kim Larsen, DR PigeKoret og diverse rytmiske solister har givet deres bud på salmen. Fælles for de mest vellykkede fortolkninger er dog, at de respekterer det stille og inderlige tempo. Salmen tåler ikke at blive forhastet; den kræver tid til at “skyde frem” ligesom rosen i teksten. Det er en salme, der maner til eftertanke midt i juleræset, og som musikalsk binder fortid og nutid sammen i en smuk, harmonisk sløjfe.
