Når kirkeklokkerne ringer ind juleaften, er der én bestemt salme, som for mange danskere markerer selve begyndelsen på højtiden. Lyden af klokkeklang, forventningens glæde og det smukke billede af Jesus som gæst i vores stuer er essensen af den danske jul. Salmen har en helt særlig evne til at forbinde det himmelske med det jordiske, og den formår at gøre det store juleevangelium nærværende og personligt. Selvom vi synger den år efter år, gemmer der sig bag de velkendte strofer en dyb historie om en digters personlige krise, en teologisk genistreg og en melodi, der har løftet ordene ind i den nationale sangskat gennem generationer.
N.F.S. Grundtvig og salmens oprindelse
For at forstå dybden i “Det kimer nu til julefest”, må vi se nærmere på manden bag ordene, N.F.S. Grundtvig. Han er uden tvivl en af de mest betydningsfulde skikkelser i dansk kirke- og kulturhistorie, men da han skrev denne salme, befandt han sig ikke på toppen af sin karriere. Tværtimod var salmen et produkt af en periode præget af både personlig og åndelig kamp.
Salmen blev oprindeligt skrevet i 1817. På dette tidspunkt var Grundtvig 34 år gammel. Det er værd at bemærke, at Grundtvig skrev teksten i en tid, hvor han følte sig isoleret og misforstået i det kirkelige miljø. Han kæmpede med depression og tunge tanker, hvilket gør salmens insisterende glæde og lys endnu mere bemærkelsesværdig. Det er som om, Grundtvig brugte digtningen til at skrive sig selv ud af mørket og ind i julelyset.
Den version, vi kender og synger i dag, er dog ikke en tro kopi af hans første udkast. Grundtvig redigerede løbende i sine værker, og salmen gennemgik flere justeringer, før den fandt sin endelige form i salmebogen. Originalteksten var faktisk betydeligt længere – hele 24 vers – men den er sidenhen blevet kogt ned til de nuværende ni vers, som står i Den Danske Salmebog. Denne redigering har været med til at skærpe budskabet og gøre salmen mere sangbar for menigheden.
Tekstanalysens dybde: Fra klokkeklang til hyttegæst
Teksten i “Det kimer nu til julefest” er mesterlig, fordi den bevæger sig fra det store, rungende uderum og helt ind i det intime hjerterum. Grundtvig starter med lyden – klokkerne, der kimer. Det er et kaldesignal, der vækker opmærksomhed. Men straks efter introduceres et af salmens smukkeste og mest centrale begreber: Hyttegæst.
I første vers synger vi: “Kom, Jesus, vær vor hyttegæst”. Her sker der noget teologisk interessant. Grundtvig beder ikke om at komme op til himlen; han beder himlen om at komme ned til jorden. Ordet “hyttegæst” signalerer ydmyghed. Det er ikke et palads eller en kongelig borg, Jesus inviteres ind i, men en simpel hytte – et symbol på det almindelige menneskes hjem og hjerte. Det understreger tanken om, at julen ikke er forbeholdt de fine eller de hellige, men at juleevangeliet er for alle.
Gennemgang af salmens temaer
- Lyset i mørket: Salmen er gennemsyret af kontrasten mellem vinterens mørke og julens lys. Grundtvig bruger ord som “julesol” og “fryd” til at male et billede af, hvordan Jesu fødsel bryder nattens mørke.
- Davidsharpen: I teksten nævnes “Davidsharpen”. Dette er en reference til Kong David fra Det Gamle Testamente, som var kendt for sit spil og sine salmer. Grundtvig knytter her den kristne jul sammen med den jødiske historie og traditionen for lovsang.
- Barnet i krybben: Selvom salmen er højtidelig, glemmer den aldrig barnet. Fokusset på det lille barn i krybben gør det guddommelige håndgribeligt og vækker omsorgsfulle følelser hos sangeren.
Et andet vigtigt element i teksten er opfordringen til fællesskab. “Vi” og “vor” går igen gennem versene. Det er en kollektiv bøn og en fælles fejring. Når vi synger “O, kommer med til Davids by”, inviterer vi hinanden med på en åndelig rejse til Betlehem, uanset hvor vi fysisk befinder os.
Melodien der bandt ordene sammen
Selvom Grundtvigs ord er stærke, ville salmen næppe have opnået sin enorme popularitet uden melodien. Den melodi, som langt de fleste danskere forbinder med “Det kimer nu til julefest”, er komponeret af C.C. Balle i 1850.
Carl Christian Nicolaj Balle var præst og komponist, og hans melodi rammer præcis den blanding af højtidelighed og juleglæde, som teksten lægger op til. Melodien er i dur, hvilket understøtter den lyse og festlige stemning. Den bevæger sig i en rolig, vuggende 6/8-takt (eller lignende fornemmelse afhængigt af arrangement), hvilket giver den en dansende lethed, der passer perfekt til gangen rundt om juletræet.
Før Balles melodi vandt indpas, blev teksten sunget på andre melodier, herunder en melodi fra det 16. århundrede, men det var Balles komposition, der for alvor “giftede” sig med teksten. Det er et klassisk eksempel på, hvordan den rette melodi kan åbne en tekst op og gøre den til fælleseje. Melodien er let at lære, hvilket er afgørende for en salme, der skal kunne synges af både børn og voksne, både i kirken og i hjemmet.
Salmens plads i den danske julegudstjeneste
I mange danske kirker er det en fast tradition, at “Det kimer nu til julefest” indleder julegudstjenesten juleaften. Der er en dramaturgisk effekt i dette valg. Når orglet slår de første toner an, og menigheden rejser sig, markerer det overgangen fra hverdagens travlhed til den kirkelige højtid. Linjen “Det kimer nu til julefest” fungerer som en proklamation: Nu er det jul.
Salmens struktur gør den også velegnet til liturgisk brug. De ni vers tillader, at man kan nå at falde til ro og lade tankerne samle sig om budskabet. Det er ikke en salme, man skynder sig igennem. Den kræver tid, og den giver tid. Præster vælger ofte denne salme, fordi den indeholder hele juleevangeliet i kondenseret form: forventningen, fødslen, englesangen og betydningen for det enkelte menneske.
Udover kirken er salmen også en af de helt store favoritter, når der skal danses om juletræet i de private hjem. Her kommer “hyttegæst”-begrebet virkelig til sin ret, da familien fysisk står i deres eget hjem og synger om at invitere Jesus indenfor.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende salmen, dens historie og dens brug.
Hvem har skrevet “Det kimer nu til julefest”?
Salmen er skrevet af den danske præst og digter N.F.S. Grundtvig. Han skrev den oprindelige version i 1817, men den er senere blevet bearbejdet.
Hvor mange vers har salmen?
I Den Danske Salmebog (nr. 94) består salmen af 9 vers. Grundtvigs oprindelige digt var dog væsentligt længere og indeholdt hele 24 vers.
Hvad betyder ordet “hyttegæst”?
Ordet refererer til, at vi inviterer Jesus ind i vores ydmyge hjem (vores “hytte”). Det symboliserer, at Gud ikke kun er for de rige eller kongelige, men ønsker at være nærværende hos almindelige mennesker.
Hvem har komponeret melodien?
Den mest kendte melodi er komponeret af C.C. Balle i 1850. Det er denne melodi, der bruges i langt de fleste kirker og hjem.
Er teksten ændret siden 1817?
Ja, Grundtvig redigerede selv teksten flere gange, og den version vi kender i dag, er en forkortet og bearbejdet udgave af det oprindelige digt.
Hvad refererer “Velan, min sjæl, så vær nu glad” til?
Dette er starten på salmens sidste vers (vers 9). Det er en direkte opfordring til sangerens egen sjæl om at slippe bekymringerne og tage imod juleglæden. Det opsummerer salmens formål: at flytte fokus fra mørke til lys.
Den vedvarende aktualitet i en moderne verden
Selvom sproget i “Det kimer nu til julefest” er over 200 år gammelt, taler det stadig stærkt til det moderne menneske. I en tid, hvor julen ofte kan blive præget af materialisme, stress og kommerciel larm, fungerer salmen som et anker. Den minder os om kernen i højtiden: Nærvær, gæstfrihed og taknemmelighed.
Billedet af at åbne sit hjem for en “høje gæst” kan i dag også tolkes bredere som en opfordring til at åbne sit hjerte for sine medmennesker. I en verden, der kan føles kold og splittet, er Grundtvigs bøn om at lade lyset skinne i “mørkets og dødens skygge” måske mere relevant end nogensinde. Når vi synger med på C.C. Balles lyse melodi, deltager vi i en tradition, der er større end os selv, og som binder os sammen med de slægter, der har sunget de præcis samme ord før os.
At synge denne salme er derfor ikke blot en nostalgisk handling. Det er en aktiv deltagelse i julebudskabet. Det er en påmindelse om, at uanset hvor mørk vinteren eller livet måtte se ud, så “kimer det” med et budskab om håb, der er værd at lytte til. Når sidste vers rinder ud, og man synger “Guds ære i det høje”, er det med en fornyet følelse af, hvad julen egentlig handler om.
