Dansk musik har i de seneste år oplevet en bølge af nye, talentfulde sangskrivere, der tør sætte ord på de svære følelser, men få har gjort det med samme umiddelbarhed og varme som August Høyen. Når man første gang stifter bekendtskab med hans univers, bliver man ofte slået af den unikke kombination af en sjælfuld, næsten hæs vokal og tekster, der rammer en nerve af genkendelighed hos en hel generation. Han er ikke typen, der gemmer sig bag store produktioner eller kryptiske metaforer; i stedet inviterer han lytteren helt ind i dagligstuen, hvor usikkerhed, angst og kærlighedens kvaler bliver behandlet med en sjælden ærlighed. Hans musikalske rejse er historien om en trommeslager, der fandt sin stemme, og om sange, der er gået fra intime skitser til landsdækkende hits.
Fra trommeslager til frontfigur
Historien om August Høyen er ikke den klassiske fortælling om barnestjernen, der altid har stået forrest på scenen med en mikrofon i hånden. Tværtimod startede hans musikalske karriere bag trommesættet, hvor han kunne gemme sig lidt væk fra rampelyset. Det var rytmen og groovet, der drev værket, og tanken om at synge sine egne ord virkede fjern. Denne baggrund kan man dog tydeligt høre i hans musik i dag; der er en rytmisk præcision og en sans for timing i hans fraseringer, som afslører en musiker, der forstår musikkens fundamentale opbygning.
Skiftet skete gradvist. Det var et behov for at udtrykke noget mere personligt, der tvang ham frem til mikrofonen. I begyndelsen var det angstprovokerende at skulle dele sin egen stemme – både bogstaveligt og i overført betydning. Men netop denne sårbarhed blev hans styrke. Da han begyndte at lægge demoer ud og spille for andre, var reaktionen overvældende. Folk kunne mærke, at det her ikke var poleret pop, der var designet til at streame, men derimod ægte følelser formidlet af et menneske, der selv kæmpede med at finde fodfæste i tilværelsen.
Historierne bag de største hits
August Høyens diskografi er måske ikke lang endnu, men den er utrolig tæt pakket med kvalitet. Hver sang føles som et lille kapitel i en større dagbog. For at forstå dybden i hans arbejde, er det nødvendigt at dykke ned i de enkelte numre og de historier, der ligger til grund for dem.
Vennerne skinner
Der er ingen vej udenom “Vennerne skinner”, når man taler om August Høyen. Det er sangen, der for alvor satte ham på landkortet, og med god grund. Nummeret indkapsler en følelse, som mange unge – og ældre – kender til: Følelsen af social utilstrækkelighed og “FOMO” (Fear Of Missing Out), blandet med en grundlæggende kærlighed til ens omgangskreds.
Historien bag sangen udspringer af en konkret følelse af at se sine venner have det fantastisk, mens man selv kæmper med indre dæmoner eller blot en dårlig dag. Titlen “Vennerne skinner” er smuk, men den indeholder også en kontrast; for når vennerne skinner så kraftigt, kan man selv føle sig som en skygge ved siden af. Musikalsk er sangen bygget op omkring en varm, organisk lyd, der står i kontrast til tekstens melankoli. Det er en hyldest til venskabet, men også en ærlig erkendelse af, at det kan være svært at spejle sig i andres lykke, når man selv er nede.
Jeg regner med
Hvor mange sange handler om den stormende forelskelse, handler “Jeg regner med” om usikkerheden og afhængigheden i en relation. Sangen fremviser Høyens vokal i dens reneste form. Historien bag nummeret kredser om tvivlen. Tvivlen på om man er god nok, og tvivlen på om den anden part er lige så investeret, som man selv er.
Tekstuniverset her er præget af hverdagsbetragtninger. Det er ikke store poetiske armbevægelser, men små observationer, der gør det troværdigt. “Jeg regner med” fanger den sårbarhed, der opstår, når man lægger sit hjerte i hænderne på en anden og håber, at de ikke taber det. Det er lyden af en mand, der tør indrømme, at han har brug for bekræftelse, hvilket er et forfriskende brud med den maskuline stereotype i popmusikken.
Det hele handler om dig
Titelnummeret fra hans debut-EP, “Det hele handler om dig”, er en selvransagende fortælling. Titlen kan tolkes på to måder: Som en anklage mod en partner, der fylder for meget, eller – og måske mere sandsynligt i Høyens univers – som en ironisk kommentar til en selvoptagethed, man kan blive fanget i, når man har det svært mentalt.
Når man lider af angst eller depression, som August Høyen åbent har talt om, kan man uforvarende komme til at gøre sig selv til centrum for alt, fordi smerten fylder hele synsfeltet. Sangen udforsker denne dynamik. Det er en modig sang, fordi den ikke nødvendigvis stiller fortælleren i et heltemodigt lys, men derimod i et menneskeligt lys med fejl og mangler.
Angst som kreativ drivkraft
Et gennemgående tema i August Høyens sangskrivning og de historier, han fortæller i interviews, er hans forhold til angst. For mange kunstnere er psykisk sårbarhed et tema, man berører, men for Høyen virker det som selve motoren i værket. Han har formået at gøre det, som mange drømmer om: at forvandle noget destruktivt til noget konstruktivt.
Historierne bag sangene afslører, at musikken fungerer som en form for terapi eller ventil. Når ordene er sunget, står de ikke længere og larmer inde i hovedet. Dette giver musikken en funktionel værdi, ikke bare for ham selv, men også for lytteren. Fans fortæller ofte, hvordan hans sange har hjulpet dem gennem svære perioder, netop fordi han sætter ord på det unævnelige. Han synger om at ville hjem fra festen, om at hjertet hamrer for hurtigt, og om at føle sig forkert. I en tid hvor sociale medier ofte viser glansbilleder, er August Høyens diskografi et tiltrængt reality-check.
Det musikalske håndværk og produktionen
Selvom teksterne ofte løber med opmærksomheden, må man ikke underkende det musikalske håndværk, der bærer August Høyens bedste sange. Hans stil kan beskrives som en blanding af moderne pop, soul og folk, men med en umiskendelig nordisk tone.
Produktionerne er ofte minimalistiske. Der er sjældent ti lag af synthesizere eller tunge trommebeats, der overdøver vokalen. I stedet er der fokus på:
- Den akustiske guitar: Ofte fundamentet for kompositionen, hvilket giver sangene en lejrbåls-intimitet.
- Vokalen i front: Mixet er lavet således, at man kan høre hvert et åndedrag og hver en frasering, hvilket øger nærværet.
- Organiske instrumenter: Klaver, bas og lette trommer skaber en varm lyd, der føles tidløs.
Samarbejdet med dygtige producere har været essentielt for at ramme denne balance. Det handler om at turde skære fra, så historien står tydeligst muligt frem. Det kræver mod at lade en sang stå næsten nøgen, men det er her, magien i hans musik opstår.
Ofte stillede spørgsmål om August Høyen
Herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende August Høyens musik og karriere, som nye lyttere ofte søger svar på.
Hvilken genre spiller August Høyen?
August Høyen bevæger sig i grænselandet mellem pop, soul og visetradition. Hans musik er karakteriseret ved organiske instrumenter og en stærk vokalbåren historiefortælling, der trækker tråde til både moderne dansk pop og ældre soulmusik.
Hvad handler sangen “Vennerne skinner” om?
Sangen handler om kontrasten mellem at se sine venner trives og have det sjovt, mens man selv kæmper med indre uro og måske føler sig udenfor fællesskabet. Det er en sang om venskab, men set gennem en linse af sårbarhed.
Skriver August Høyen sine egne sange?
Ja, han er dybt involveret i sangskrivningsprocessen. Hans tekster er meget personlige og tager ofte udgangspunkt i hans egne oplevelser med angst, kærlighed og hverdagsliv. Han samarbejder ofte med andre musikere og producere for at finpudse udtrykket.
Hvorfor startede han med at synge?
August Høyen startede oprindeligt som trommeslager. Skiftet til at blive sanger kom fra et behov for at udtrykke sine egne følelser og tanker, som han ikke kunne formidle gennem trommerne alene. Det var en proces præget af overvindelse, da han skulle vænne sig til at stå i front.
Fremtidsperspektiver for den følsomme sangskriver
Når man ser på modtagelsen af August Høyens hidtidige udgivelser, står det klart, at han har ramt noget essentielt i tidsånden. Vi lever i en periode, hvor der er et stort fokus på mental sundhed, især blandt unge, og her fungerer Høyens sange som et soundtrack til de samtaler, der foregår i samfundet. Han repræsenterer en ny type mandlig kunstner, der ikke er bange for at vise tårer eller indrømme svaghed.
Potentialet for hans fremtidige karriere virker enormt. Med et så stærkt fundament af personlige historier og et umiskendeligt talent for melodier, er der lagt op til, at han kan udvikle sig i mange retninger. Uanset om han vælger at eksperimentere med mere elektroniske lyde eller holder fast i det akustiske og intime, vil kernen sandsynligvis forblive den samme: Den gode historie og den ærlige stemme. Det bliver interessant at følge, hvordan hans tekstunivers udvikler sig, efterhånden som han får mere erfaring, både på de store scener og i livet generelt. Det er netop evnen til at vokse med sit publikum, der adskiller døgnfluerne fra de kunstnere, der bliver hængende i årtier.
